Mål for Folkesundhedsplan

6. Mål for Folkesundhedsplan

SOU 41/2004 J.nr. 79/98

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter målsætninger for Folkesundhed København 2005,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at målsætningerne sendes til høring hos relevante samarbejdspartnere.

Denne indstilling beskriver målene for Folkesundhed Københavns arbejde i 2005. Målene er opstillet indenfor områderne børn og unge, voksne samt ældre. Baggrunden for dette er, at Sundheds- og Omsorgsudvalget på sit møde den 30. januar 2003 vedtog, at folkesundhedsarbejdet fremover skal tilrettelægges inden for rammerne af programmer, der retter sig mod bestemte målgrupper i befolkningen.

Det konkrete indhold i målene ligger for 2005 tæt op af de mål, der er fastsat i de forskellige handleplaner under Folkesundhedsplanen. I 2005 vil der dog blive fokuseret på en række specifikke målgrupper og temaer. Dette sker med udgangspunkt i de mål, som blev debatteret med Sundheds- og Omsorgsudvalget på temamødet den 1. april 2004. Det betyder høj prioritering af fysisk aktivitet, fremme af røgfri miljøer og effektivisering af rygestopindsatsen, integrerede sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladser med mange ufaglærte, ligesom alkohol skal på dagsordenen. Desuden vil der være fokus på udvikling af metoder for formidling af sundhedsfremmende budskaber og indsatser til etniske minoriteter.

Ud over kravene i de fastsatte mål skal arbejdet i Folkesundhed København i 2005 følge en række principper, der oprindeligt lå til grund for omorganiseringen på folkesundhedsområdet. De væsentligste principper er: Den lokale tilstedeværelse, det tværsektorielle samarbejde, projektorganiseringen, samt dokumenteret virkning og behovsorientering af folkesundhedsarbejdet. Desuden har Sundheds- og Omsorgsudvalget på temamødet den 1. april 2004 understreget vigtigheden af: Tværgående koordination mellem forvaltningerne, involvering af de professionelle omkring målgrupperne, at indsatserne tilbydes de der har behov, herunder de udsatte grupper, at indsatserne giver effekt for flest muligt, samt at Sundhedsforvaltningen fortsat bør arbejde på at bringe folkesundhed på dagsordenen i de øvrige forvaltninger.

Efter vedtagelsen af målene for Folkesundhed Københavns arbejde i 2005 skal der udarbejdes succeskriterier. De endelige programplaner med succeskriterier for 2005 for børn og unge, voksne og ældre vil derefter blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i efteråret 2004.

På den baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter mål for Folkesundhed København 2005, og herefter sender målsætningerne til høring hos relevante samarbejdspartnere.

I nærværende indstilling med vedlagte bilag er målene for Folkesundhed Københavns arbejde i 2005 beskrevet, og målene og de områder der særligt vil blive fokuseret på i 2005 er uddybet.

I efteråret 2004 vil programplanerne med succeskriterier for 2005 for børn og unge, voksne og ældre blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget. Arbejdet med programplanerne vil finde sted i perioden maj til oktober.

Da forudsætningen for en succesfuld implementering af indsatser på folkesundhedsområdet er bred enighed med samarbejdspartnerne, så foreslås det, at målene sendes til høring i de øvrige udvalg, H:S og i Ældrerådene.

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 4. oktober 2001 (BR 397/01) de overordnede mål og målsætninger på folkesundhedsområdet. Disse kommunale mål er gældende til og med udgangen af 2005, og er dermed retningsgivende for arbejdet i Folkesundhed København. I 2005 vil der fortsat blive fokuseret på en række specifikke målgrupper og temaer. Dette sker med udgangspunkt i de mål som blev debatteret med Sundheds- og Omsorgsudvalget den 1. april 2004. På temamødet den 1. april 2004 pointerede Sundheds- og Omsorgsudvalget desuden:

• tværgående koordination mellem forvaltningerne er forudsætningen for at kunne nå målene på folkesundhedsområdet,

• at indsatserne tilbydes de der har behov – herunder de udsatte grupper,

• involvering af de professionelle omkring målgrupperne,

• at indsatserne giver effekt for flest muligt,

• at Sundhedsforvaltningen bør arbejde på at bringe folkesundhed på dagsordenen i de øvrige forvaltninger.

Disse prioriteringer er indarbejdet i nedenstående beskrivelser af målene inden for de enkelte målgrupper, og vil derfor være retningsgivende for arbejdet i 2005.

På børn- og ungeområdet eksisterer der vedtagne kommunale mål på områderne "rusmidler" (herunder tobak), "fysisk aktivitet" og "kost og overvægt". Mål der alle er formuleret i de handleplaner, som er en udmøntning af Folkesundhedsplanens overordnede mål. Disse handleplaner er flerårige, og derfor vil der også blive arbejdet med indsatser herunder i 2005 – såvel indsatser rettet mod småbørn, skolebørn og unge . Det betyder fx fortsat fokus på indsatser i relation til unges rusmiddelvaner. Indsatserne på dette område omfatter bl.a. inddragelse af forældre til børn i folkeskolen, og en målrettet indsats overfor unge på tekniske skoler, da det er dokumenteret, at rusmiddelforbruget er større her end på andre ungdomsuddannelser.

I 2005 er der desuden opstillet mål, som vægter fysisk aktivitet for skolebørn og unge fra bydele med lav idrætsdeltagelse med særligt fokus på køn og etnicitet.

Samlet foreslås følgende mål i børne- og ungeprogrammet i 2005:

Fokus på voksenområdet er overordnet på at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme, som fører til dårlig livskvalitet og kortere levetid, og indsatserne koncentrerer sig om fysisk aktivitet, rygning, overvægt og alkohol. På voksenområdet er der udarbejdet handleplaner for området fysisk aktivitet (i bydelene Kgs. Enghave og Nord-Vest), området kost og overvægt og for etniske minoriteter. På disse områder vil succeskriterierne i 2005 blive prioriteret ud fra målene i disse handleplaner.

I forlængelse af drøftelserne med Sundheds- og Omsorgsudvalget på temamødet den 1. april 2004 vil der være fokus på følgende i 2005:

I 2005 vil fysisk aktivitet blive prioriteret højt for alle københavnere, da det nu er veldokumenteret at fysisk aktivitet, selv i moderat form, forebygger livsstilssygdomme. Der skal etableres et samarbejde med de øvrige forvaltninger om at gøre København til "en by i bevægelse". Fx skal der samarbejdes med Bygge- og Teknikforvaltningen om forbedring af rammerne for fysisk udfoldelse i byens grønne områder.

På tobaksområdet er der opnået gode resultater i forhold til rygeophør. Det betyder, at der fra 2005 sker en ændring i prioriteringen på området i retning af mere fokus på at skabe røgfrie miljøer – for derved at medvirke til at forebygge rygestart, motivere til rygeophør og hindre passiv rygning. Rygestopindsatsen fortsætter naturligvis, men den skal effektiviseres. Der skal desuden arbejdes med de målgrupper der er svære er nå, herunder etniske minoriteter.

I forhold til alkoholområdet skal nedbringelse af københavnernes alkoholforbrug for alvor på dagsordenen i 2005, idet københavnerne drikker dobbelt så meget som i resten af landet. Som nævnt ovenfor er der allerede en indsats i gang i forhold til de unge, men indsatsen bør også omfatte voksne. Der er derfor behov for en styrket tværsektoriel og koordineret indsats i form af en handleplan med involvering af såvel kommunale og frivillige samarbejdspartnere samt H:S. Den tværgående koordination mellem forvaltningerne er meget vigtig for handleplanens udarbejdelse, hvis der skal opnås resultater på dette område.

En vigtig arena for gennemførelse af sundhedsfremmende indsatser på livsstilsområdet er arbejdspladsen. I 2005 vil indsatsen koncentreres om at tilbyde indsatser til arbejdspladser med mange ufaglærte, idet vi ved at budskaber om livsstilsændringer har sværere ved at slå igennem overfor den mindre uddannede del af befolkningen. Samtidig skal aktiviteterne være integrerede frem for enkeltstående, sådan at der opnås større effekt.

Også borgere udenfor arbejdsmarkedet, såsom kontanthjælpsmodtagere i aktivering, skal tilbydes sundhedsfremmende indsatser, fx motion og rygeafvænning. Der skal ske en metodeudvikling i forhold til denne målgruppe i 2005, og indsatserne skal involvere de professionelle på området. I dette tilfælde typisk medarbejdere fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I forhold til etniske minoriteter vil der i 2005 være fokus på udvikling af metoder for formidling af sundhedsfremmende budskaber og indsatser indenfor kost, motion, overvægt og rygning i overensstemmelse med den vedtagne handleplan.

I overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for etableringen af Folkesundhed København vil borgerrettede driftstilbud blive lagt over i andre regier under relevant hensyn til driftsøkonomi og faglighed. Dette gælder for eksempel rygeafvænningsområdet og indsatser på arbejdspladsen.

Samlet foreslås følgende mål i voksenprogrammet i 2005:

På ældreområdet tages der udgangspunkt i de mål, som er opstillet i ældrehandleplanen, som er en udmøntning af Folkesundhedsplanens overordnede mål på området. Det betyder, at der prioriteres tre fokusområder i programplanen for 2005, nemlig fysisk aktivitet, kost og forebyggelse af fald og lårbenshalsbrud. Desuden prioriteres tværgående indsatser. Samtidig vil der være fokus på at integrere forebyggelse i driftsorganisationen på ældreområdet. Således skal Folkesundhed København i samarbejde med P&O-kontorerne og ældrekontorerne integrere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i årlige handleplaner, og igangsætte lokale projekter.

Samlet foreslås følgende mål i ældreprogrammet i 2005:

Ud over de vedtagne mål og de ovennævnte fokusområder i 2005, så vil arbejdet følge en række principper, der oprindeligt lå til grund for at samle det udførende arbejde på folkesundhedsområdet i Folkesundhed København. De væsentligste principper behandles nedenfor.

Det har fra starten været et af formålene med etableringen af Folkesundhed København, at organisationens tilbud fortsat er tilgængelige for borgeren lokalt, det være sig på arbejdspladsen, i institutionen eller i hjemmets nærområde. Det ligger i samarbejdstanken, at de konkrete tilbud ofte vil blive udbudt af partnerorganisationer, som allerede har en lokal struktur, for eksempel sundhedsplejersker, børneinstitutioner, praktiserende læger og lokale træningscentre. Samtidig kan det i perioder, og i forhold til specifikke projekter, også være Folkesundhed København selv, der er tilstede lokalt.

Sundhedsforvaltningen har taget initiativ til at nedsætte et tværgående forum, på lederniveau, til fremme af integrationen af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommunen på tværs af forvaltninger. Lederrepræsentanter fra Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen deltager i dette forum.

Indsatsen for at styrke partnerskaber i folkesundhedsarbejdet fortsætter i 2005. Dette er både på tværs af Sundhedsforvaltningen, specielt på ældreområdet, på tværs af kommunens forvaltninger, fx på børne- og ungdomsområdet, og i forhold til mere eksterne partnere, som f.eks. H.S, tandlæger, læger og frivillige organisationer.

Allerede i forbindelse med vedtagelsen af den nye organisation på folkesundhedsområdet blev en række principper for det fremtidige folkesundhedsarbejde understreget. Disse principper gælder nu for Folkesundhed Københavns arbejde. Principperne omfatter, at Folkesundhed København skal vælge projekttyper, som man ved har dokumenteret virkning; at Folkesundhed København skal arbejde behovsorienteret, at det altså bliver københavnernes behov, der afgør hvilke emner, der prioriteres i organisationen; at Folkesundhed København sikrer borgerinddragelse i udviklingen af projekter, og at Folkesundhed København arbejder partnerskabsbaseret, hvilket allerede er berørt ovenfor.

Endelig vil de prioriteringer som Sundheds- og Omsorgsudvalget pointerede på temamødet den 1. april 2004 også indgå som principper for arbejdet i 2005.

På denne baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter målsætninger for Folkesundhed København 2005, og herefter sender målsætningerne til høring hos relevante samarbejdspartnere

Det forventes ikke, at indstillingen vil have miljømæssige konsekvenser.

De indsatser, der skal igangsættes på baggrund af målene for Folkesundhed København 2005, vil blive gennemført for de budgetmidler, der er tildelt Folkesundhed København i 2005.

Da forudsætningen for en succesfuld implementering af indsatser på folkesundhedsområdet er bred enighed med samarbejdspartnerne foreslås det, at målene sendes til høring i de øvrige udvalg, H:S og i Ældrerådene.

Efter høringen vil Sundhedsforvaltningen indarbejde svarene i arbejdet med programplanerne, og vende tilbage til Sundheds- og Omsorgsudvalget i efteråret 2004, når disse skal forelægges udvalget.

Ingen.

Ib Haurum /Jens Egsgaard