Forsøg med personligt budget til hjemmehjælpsmodtagere, herunder beskrivelse af den hollandske model

4. Forsøg med personligt budget til hjemmehjælpsmodtagere, herunder beskrivelse af den hollandske model

SOU 40/2004 J.nr. 27/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen vedrørende den hollandske model til efterretning,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundhedsforvaltningen søger Socialministeriet om en forsøgsordning vedrørende personlige budgetter til køb af hjemmehjælpsydelser,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at forsøgsordningen med personlige budgetter kommer til at omfatte ydelseskategorierne personlig hjælp, praktisk hjælp, indkøbsordning og madservice i lokalområde Indre By/Kgs. Enghave/Vesterbro.

Sundheds- og Omsorgudvalget orienteres i indstillingen om den hollandske model med udbetaling af et kontant beløb til køb af hjemmehjælpsydelser. Det personlige budget har eksisteret i Holland siden 1996.

Desuden anbefales, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at Sundhedsforvaltningen søger Socialministeriet om forsøgsstatus med henblik på at overlade hjemmehjælpsmodtagere et budget til selv at købe hjælp til de ydelser, borgeren er visiteret til. En sådan forsøgsordning vil fungere som et supplerende tilbud til de eksisterende ordninger med frit leverandørvalg og selvvalgt hjælper.

En forsøgsordning med kontant udbetaling indeholder en række fordele.

Helt overordnet gives hjemmehjælpsmodtagerne mulighed for fortsat at bestemme over eget liv med mindst mulig indblanding fra myndighederne. I dagligdagen vil ordningen give hjemmehjælpsmodtagerne mulighed for selv at beslutte, hvem der skal udføre hjælpen, og træffe aftaler med hjælperen om, hvordan hjælpen skal tilrettelægges.

Endvidere får hjemmehjælpsmodtagerne mulighed for at vælge det firma eller den person, de ønsker. Således kan hjælpen udføres af små lokale firmaer eller af en person, f.eks. en pårørende, som borgeren er tryg ved. Borgeren kan beslutte, at samme person skal udføre al visiteret hjælp.

Med de ovennævnte fordele, gør ordningen det blandt andet muligt, at ældre med særlige behov og ønsker, f.eks. etniske minoriteter, kan få den hjemmehjælp, den aftensmad og fastholde de indkøbsvaner, de ønsker.

Sundhedsforvaltninger indstiller, at en forsøgsordning med personlige budgetter omfatter ydelseskategorierne personlig hjælp, praktisk hjælp, indkøbsordning og madservice i lokalområde Indre By/Kgs. Enghave/Vesterbro.

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres i denne indstilling om den hollandske model samt forslag til en forsøgsordning med personlige budgetter i Københavns Kommune. Indstillingen er foranlediget af Sundheds- og Omsorgsudvalgets tidligere drøftelse af den hollandske model.

Det personlige budget har sin oprindelse i Holland, hvor borgerne siden 1996 har haft mulighed for at få udbetalt et kontant beløb til køb af ydelser til blandt andet hjemmehjælp.

I april 2003 fik Horsens Kommune som den første danske kommune dispensation fra Socialministeriet til at afprøve den hollandske model. Det personlige budget skal ses som en tredje mulighed, således at borgeren kan vælge mellem frit valg, udpegning af en person til at udføre visiterede opgaver eller personligt budget.

Styrken ved det personlige budget er, at borgeren selv bestemmer, hvem der skal løse opgaven og hvordan. F.eks. kan borgeren vælge et lokalt hjemmehjælpsfirma eller lade et familiemedlem løse opgaven.

I det år der er gået siden Horsens startede, har en række andre kommuner vist interesse for at afprøve modellen. Således er Greve Kommune nu også godkendt som forsøgskommune. Socialministeriet har etableret en erfa-gruppe bestående af de kommuner, der ønsker at afprøve modellen.

I Holland kan handicappede og ældre vælge at få pengene til hjælp fra det offentlige udbetalt og i stedet selv ansætte en hjælper. Muligheden for at få oprettet et personligt budget ('personal allocated budget') har eksisteret i Holland siden 1996. Ordningen gælder borgere, der er tildelt personlig og praktisk hjælp samt borgere, der får støtte på grund af psykiske og fysiske handicap. I dag findes der tre typer personlige budgetter i Holland: et til hjemmehjælp, et til hjælp til mentalt handicappede og et til psykiatriske lidelser.

Der er i dag mellem 56.000 og 58.000 brugere af personlige konti i Holland. Det svarer til 1-2 % af de personer, der har mulighed for at vælge den personlige konto.

Grundelementet i modellen er muligheden for, at personer, der har fået tilkendt f.eks. personlig og praktisk hjælp, kan vælge om de ønsker hjælpen som naturaliehjælp fra en af de godkendte leverandører, eller de hellere vil have udbetalt et beløb, og så selv ansætte hjælpen (den personlige konto).

Det personlige budget giver borgeren størst mulig indflydelse på, hvem der leverer hjælpen. Borgeren kan således vælge at ansætte et familiemedlem, en nabo eller et lokalt firma. Ordningen giver ligeledes borgeren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan og hvornår hjælpen ønskes udført.

Opfølgningen hos borgeren sker ved revisitation, typisk en gang hvert halve år. Revisitationen kan give anledning til at justere hjælpen og dermed det personlige budget. Borgeren skal aflægge regnskab for, at pengene er brugt i overensstemmelse med afgørelsen om hjælp.

I Holland er erfaringen, at borgerne af flere grunde benytter muligheden for at vælge at få udbetalt et kontantbeløb:

• Borgeren kan vælge sin egen omsorgsperson, kan selv træffe aftale med vedkommende og betale.
• Borgeren kan vælge en person, som han eller hun føler sig tryg ved.
• Borgeren føler sig mere som 'herre i eget hus', fordi borgeren selv er ansvarlig for hjælpen og har frihed til selv at planlægge sit eget liv.
< /P>

Derfor giver det personlig budget optimal valgfrihed og større tilfredshed. Det er op til den enkelte borger, hvem der skal udføre hjælpen, hvornår hjælpen skal udføres og hvor den skal udføres. Men det er også et større ansvar at modtage hjælp efter denne model.

Ønsker Københavns Kommune at ansøge om status som forsøgskommune, giver § 138 i lov om social service mulighed for at oprette andre tilbud end de, der er omtalt i loven. Hidtil har Horsens og Greve Kommuner søgt om dispensation og fået status som forsøgskommuner.

Interessen for den hollandske model er vokset i Danmark det sidste års tid. Blandt andet var Folketingets Socialudvalg i Holland i november 2003. Socialministeriet har efterfølgende taget initiativ til at nedsætte en erfa-gruppe, der består af en række kommuner, der enten har søgt om forsøgsstatus, er ved at søge eller som har vist interesse for den hollandske model.

I den forbindelse blev Københavns Kommune inviteret og deltog i det første møde i gruppen den 15. marts 2004. De kommuner der i øvrigt deltog i mødet var Frederiksberg Kommune, Fuglebjerg Kommune, Faaborg Kommune, Greve Kommune, Græsted-Gilleleje Kommune, Helsingør Kommune, Horsens Kommune, Skovbo Kommune, Søllerød Kommune og Århus Kommune.

Formålet med erfa-gruppen er således at opnå en systematisk erfaringsudveksling mellem de kommuner, der politisk beslutter sig for at afprøve modellen. En fordel ved at ansøge om en forsøgsordning nu er, at Københavns Kommune herigennem får mulighed for at påvirke udviklingen indenfor frit valgs ordninger.

Socialministeriet tilbyder desuden faglig bistand til at løse problemer, der måtte opstå undervejs. Primo 2005 udarbejder Socialministeriet en evalueringsrapport om forsøgsordningerne. Kommunerne skal selv foranledige en evaluering af forsøgene i de enkelte kommuner.

I Horsens Kommune har modtagere af personlig og praktisk hjælp mulighed for at vælge, om de ønsker at få udbetalt et kontant beløb frem for at få hjælpen som naturaliehjælp. Greve Kommune har fået godkendt et 3-årigt forsøg, der omfatter personlig hjælp, praktisk hjælp og indkøbsordning.

En forsøgsordning i Københavns Kommune vil give modtagere af personlig hjælp, praktisk hjælp, indkøbsordning og madservice mulighed for at vælge, om de ønsker at få udbetalt et kontant beløb frem for at få hjælpen som naturaliehjælp.

Formålet med en forsøgsordning er altså at give den enkelte hjemmehjælpsmodtager ansvar for og frihed til at tilrettelægge den visiterede hjælp. Dermed får borgeren ret til selv at vælge, hvem der skal komme i eget hjem, påvirke opgavevaretagelsen og selv vurdere kvaliteten.

Der er særligt to fordele ved det personlige budget.

For det første giver det personlige budget borgeren mulighed for at vælge, hvem der skal løse opgaverne. Det kan f.eks. være en pårørende, en bekendt, en nabo eller et privat firma. Borgeren kan beslutte, at samme person eller firma skal udføre al visiteret hjælp. F.eks. at den valgte hjælper udfører personlig hjælp, rengøring og indkøb. Borgeren kan altid skifte hjælper uden at skulle involvere det kommunale system.

For det andet giver det personlige budget mulighed for at vælge leverandører, der ikke er godkendt af kommunen efter frit valgs reglerne. Det kan f.eks. være den lokale slagter, grønthandler, bager, fiskehandler, kiosk, det lokale hjemmeservice- eller plejefirma. Eller borgeren kan spise sin varme middagsmad på den lokale restaurant.

Med de ovennævnte fordele, gør ordningen det blandt andet muligt, at ældre med særlige behov og ønsker, f.eks. etniske minoriteter, kan få den hjemmehjælp, den aftensmad og fastholde de indkøbsvaner, de ønsker. Således vil efterspørgslen styre udbudet fremfor omvendt, og det lokale erhvervsliv får chancen for at tilbyde de varer og ydelser, som borgerne efterspørger.

På et møde med ældrerådene fra Indre By/Kgs. Enghave/Vesterbro den 14. april 2004, drøftede Sundhedsforvaltningen fordele og ulemper ved det personlige budget. Ældrerådene udtrykte et ønske om at lade en sådan ordning omfatte samtlige ydelser, som borgeren er visiteret til. Ældrerådene så det som en fordel, at både personlig og praktiske hjælp bliver omfattet af forsøgsordningen. I relation til personlig hjælp fremhævede de som en fordel, at borgeren selv kan vælge hjælper til den personlige hygiejne. Dog under forudsætning af, at det ikke udelukker den kommunale hjemmesygepleje.

Forsøgsordningens omfang

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at en eventuel forsøgsordning:

1. omfatter ydelseskategorierne personlig hjælp, praktisk hjælp, indkøbsordning og madservice
2. omfatter borgere der er bosat i lokalområde Indre By/Kgs. Enghave/Vesterbro
3. træder i kraft i sommeren 2004 (afhængig af tidspunktet for godkendelse fra Socialministeriet) og forsøget afsluttes 31. december 2006.

Ved forsøgets afslutning skal Sundheds- og Omsorgsudvalget på grundlag af en evaluering af forsøget beslutte, om ordningen skal fortsætte og i givet fald i hvilken form.

I forhold til frit leverandørvalg arbejder Sundhedsforvaltningen med seks ydelseskategorier: personlig hjælp, praktisk hjælp, madservice, indkøbsordning, tøjvaskordning og grundig rengøring.

Ældrerådene i Indre By/Kgs. Enghave/Vesterbro har udtrykt ønske om, at ydelserne tøjvaskordning og grundig rengøring også omfattes af det personlige budget. Der er indgået kontrakt med syv private leverandører om at levere disse ydelser i en toårig periode. Derfor vil en forsøgsordning ændre grundlaget for kontrakterne. På den baggrund vil forvaltningen indlede en dialog med de private leverandører for at afklare, om tøjvaskordning og grundig rengøring kan indgå i forsøgsordningen.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at ordningen i forsøgsperioden kun omfatter borgere, der er bosat i Indre By/Kgs. Enghave/Vesterbro. Den brede befolkningssammensætning giver et godt grundlag for at afdække eventuelle sociale faktorers betydning for valg af personligt budget, samt disse borgeres butiksvalg.

Forsøgsordningens tilrettelæggelse

Det er fortsat de kommunale myndigheder, der vur derer behovet for hjælp og træffer afgørelse om hjælpens omfang. Under en forsøgsordning vil kommunen være i kontakt med borgerne en gang i kvartalet, herundervil der være revisitation to gange årligt.

Ved visitationsbesøget orienteres brugeren om de forskellige muligheder:

1. valg af kommunal eller privat leverandør
2. udpegning af person til at udføre opgaverne, personen skal godkendes og indgå kontrakt med kommunen
3. udbetaling af kontant beløb svarende til den tid, der er afsat til at løse de visiterede opgaver (personligt budget).

I forbindelse med visitationsbesøget skal visitator vurdere borgerens evne til at løfte ansvaret for selv at skaffe den visiterede hjælp. Således er det muligt at udelukke borgere, der ikke vurderes at kunne forvalte opgaven. Borgere der ikke kan omfattes af ordningen kunne eksempelvis være diagnosticerede, svært demente, og alkohol- og medicinmisbrugere. Dog er det altid en individuel vurdering af personen og dennes netværk, der skal danne grundlag for den endelige beslutning.

Borgeren kan skifte fra det personlig budget til frit valgs ordningen eller selvvalgt hjælper med en uges varsel.

Det personlige budget indberettes til pensionssystemet, således at beløbet udbetales sammen med pensionen hver måned. Budgettet beregnes ud fra den samlede tid, borgeren visiteres til. Der tages udgangspunkt i frit valgs priserne, der dog reduceres i forhold administrative opgaver. I Horsens Kommunen er denne reduktion fastsat til 6%.

Det er op til borgeren at aftale en timepris med hjælperen. Beløbet er skattepligtigt for hjælperen/firmaet. Er prisen højere end den timepris, kommunen betaler, må borgerne selv betale restbeløbet eller få mindre hjælp. Er prisen lavere, kan borgeren købe mere hjælp.

Det er et krav, at beløbet anvendes til formålet. Den kommunale myndighed vil hvert halve år følge op på, om pengene er brugt til formålet. Det kan f.eks. være i form af kopier af fakturaer.

Erfaringerne med en forsøgsordning med udbetaling af et kontantbeløb til køb af de visiterede ydelser, skal naturligvis løbende opsamles. Evalueringen kan fokusere på:

• brugertilfredshed/oplevet kvalitet
• hvilke borgere, der benytter sig af ordningen
• om borgerne får den hjælp, de er blevet tildelt og om midlerne anvendes til de samme ydelser, som kommunen har tildelt den enkelte
• hvor meget tilsyn det er nødvendigt at føre med anvendelsen af midlerne
• hvilke leverandører, borgerne anvender
• styringsmæssige fordele og ulemper

Der skal også følges op på, om borgerne anvender midlerne løbende eller sparer op af de tilkendte midler. Disse erfaringer vil blandt andet være relevante i forbindelse med den kommunale myndigheds opfølgning på vurderingen af behovet for hjælp, afgørelsen af hjælpens omfang, samt myndighedens vurdering af, hvorvidt den pågældende bruger kan administrere ordningen.

Opsummerende vil en forsøgsordning indebære:

• At kommunen fortsat har ansvaret for at visitere til hjælpen
• At kommunen mindst hvert halve år skal følge op på, om den trufne afgørelse fortsat er korrekt, eller om behovet for hjælp har ændret sig
• At kommunen hvert halve år skal følge op på, om det udbetalte beløb er anvendt til formålet
• At adgangen til at vælge et kontant beløb kun gælder hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem.
• At kommunen har mulighed for at sige nej til brugere, der ikke vurderes at kunne administrere ordningen
• At de udbetalte beløb fastsættes på grundlag af de timepriser/ydelsespriser, der er beregnet efter reglerne om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv.
• At kommunen løbende og systematisk samler op på erfaringerne med udbetaling af et kontant beløb.

Tilrettelægges forsøgsordningen ud fra disse betingelser, lever ordningen op til de krav, som Socialministeriet har stillet til Horsens Kommune.

Der vurderes ikke at være miljøkonsekvenser forbundet med indstillingen.

Forsøgsordningen vil ikke medføre øgede udgifter.

Den 14. april 2004 holdt Pensions- og Omsorgskontoret Indre By/Kgs. Enghave/Vesterbro et temamøde om det personlige budget for ældrerådene. Ældrerådene udtrykte generelt interesse for og opbakning til en forsøgsordning. Det var et ønske at det personlige budget omfatter så mange ydelser som muligt. Ældrerådene ønsker, at borgere der vælger det personlige budget skal dokumentere, at pengene anvendes til formålet.

Hvis Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender nærværende indstilling, sendes indstillingen i høring til ældrerådene og ansøgning om forsøgsordning fremsendes til Socialministeriet. Indstilling skal herefter forelægges til behandling i Borgerrepræsentationen.

Ingen.

Lau Svendsen-Tune

/Lars Bo Bülow