Mødedato: 29.02.2024, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Tidligere godkendte investerings- og innovationsforslag

Se alle bilag

Resumé

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forelægger status på tidligere godkendte investerings- og innovationscases på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Sagen er til Sundheds- og Omsorgsudvalgets orientering.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status på tidligere godkendte investerings- og innovationscases på udvalgets område til efterretning, jf. bilag 1.

Problemstilling

Fra og med budget 2016, har der været afsat midler, under Økonomiudvalget, til den såkaldte Investeringspulje på ca. 375 mio. kr. årligt. Formålet med Investeringspuljen er, at forvaltningerne kan søge puljen om midler til implementering af nye indsatser eller ny teknologi, som senere fører til reducerede udgifter på den løbende drift (investeringscases). Som en del af Investeringspuljen afsættes også en delpulje kaldet Innovationspuljen, som anvendes til at modne fremtidige effektiviseringsforslag, hvor det på ansøgningstidspunktet ikke er muligt at beregne forslagets effektiviseringspotentiale.

Som en del af Indkaldelsescirkulære 2025 har Økonomiudvalget den 24. januar 2024 besluttet, at kommunens fagudvalg skal orienteres om status på tidligere godkendte investeringscases på deres respektive ressortområder. Opfølgningen på de enkelte cases skal ske, indtil disse er fuldt implementerede. Fuldt implementeret betyder, at en investeringscase har nået et varigt leje for effektivisering, og der ikke længere bruges midler fra investeringspuljerne. 

Løsning

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets ressortområde er der aktuelt 29 igangværende investerings- og innovationscases, som har modtaget midler fra investeringspuljen. Status på de 29 investerings- og innovationsforslag er vurderet på baggrund af Økonomiudvalgets kriterier, og fremgår af bilag 1.

Det fremgår af bilag 1, at 10 cases er fuldt implementeret og én case er annulleret siden tilsvarende status til Sundheds og Omsorgsudvalget i 2023. Videre forventes den samlede effektivisering i 16 cases indhentet som planlagt.

To investeringscases er forsinkede. Det drejer sig om ’Optimeret fremmøde på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens plejehjem’ og ’Mere kvalitet og hurtigere forløb i kompressionsbehandling’.

Casen ’Optimeret fremmøde på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens plejehjem’ er forsinket pga. det har krævet længere tid, end forudsat at opbygge de nødvendige kompetencer til vagtplanlægning. Derudover har udefrakommende omstændigheder medvirket til at øget vikarforbrug herunder COVID-19, og hastigt stigende personalemangel. Forvaltningen har bl.a. ansat tværgående planlæggere og en vagtplanlægningskonsulent til at styrke kompetencerne til vagtplanlægningen.

Casen ’Mere kvalitet og hurtigere forløb i kompressionsbehandling’ er forsinket pga. pres på sygeplejen, hvilket har gjort det svært at prioritere tid og ressourcer til udvikling og implementering. Implementeringen af casen samkøres med projektet “Styrket kvalitet i hjemmesygeplejens sårbehandling”.

I tabellen nedenfor fremgår et overblik over status på de 29 investerings- og innovationscases og deres samlede effektivisering ved fuld indfasning. I tabellen fremgår endvidere farvemarkeringer svarende til den angivne status i bilag 1.

Tabel 1. Oversigt over tidligere godkendte investerings- og innovationscases

Titel

Samlet effektivisering ved fuld indfasning, mio. kr.

1.Grundlag for flere sygeplejersker og sosu-assistenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fuldt implementeret

2. Københavnertilbud med rehabilitering på specialiseret niveau af borgere med erhvervet hjerneskade

Fuldt implementeret

3. Udvidelse af tilbud om Digitalt Understøttet Genoptræning i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fuldt implementeret

4. Flere sygeplejeklinikker i København

Fuldt implementeret

5. Borgerbooking – en selvbetjeningsløsning til aftaler i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

-0,7

6. Optimering af lager og logistikstyring på Hjælpemiddelcentret

-1,0

7. Træningsteknologi i hjemmeplejen

Fuldt implementeret

8.Fremtidens myndighed - omlægning af myndighedsområdet

-9,8

9. Yderligere potentiale for brug af skærm

Fuldt implementeret

10. Styrket indsats på inkontinensområdet

-2,9

11. Optimeret fremmøde på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens plejehjem

-2,9

12. Forbedret service til borgere i København med telefoni - bedre brug af kontaktcenterløsning på sundheds- og omsorgsområdet

Fuldt implementeret

13.Udvikling af simulationsakademi til træning af medarbejdernes kompetencer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (innovationsforslag)

Fuldt implementeret

14. Fremtidens genoptræning

-3,4

15. Cura – konsolidering af funktionalitet og arbejdsgange

-3,9

16.Styrkelse af den forebyggende effekt af aktivitetstilbud for ældre

Fuldt implementeret

17. Styrkelse af den rehabiliterende hjemmepleje gennem tværfaglighed

-7,4

18. Mere kvalitet og hurtigere forløb i kompressionsbehandling

-2,8

19. Styrkelse af den rehabiliterende sygepleje

-6,8

20. Kontinuerlig gennemgang af stomiprodukter

Fuldt implementeret

21. Kunstig intelligens til beslutningsstøtte (innovationscase)

Annulleret

22. Etablering af et simulationsakademi i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

-2,9

23. Øget tryghed blandt hjemmeboende borgere

-3,0

24.Bedre brug af velfærdsteknologi for borgere i hjemmeplejen med størst plejebehov

-0,9

25.Styrket kvalitet i hjemmesygeplejens sårbehandling

-1,8

26.Flere borgere på dosispakket medicin

-7,8

27. Teknologisk understøttelse af medicinhåndtering for borgere i hjemmeplejen (innovationscase)

-

28.Træning med robotteknologi (innovationscase)

-

29.Machine learning med NLP til understøttelse af dokumentation (talegenkendelse og tekstklassifikation) (innovationscase)

-

I alt

-58,0

Økonomi

Jævnfør ovenfor.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges en fornyet status på igangværende investerings- og innovationscases i forbindelse med behandling af budgetbidrag til budget 2026.

Anna Schou Johansen

                                                                                       /Camilla Vang Taankvist

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top