Status for arbejdet med integrationspolitikken

6. Status for arbejdet med integrationspolitikken

SOU 323/2002 J.nr. 9/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager statusredegørelsen for arbejdet med integrationspolitikken til efterretning,

at statusredegørelsen efterfølgende videresendes til Det Rådgivende Integrationsudvalg.

Borgerrepræsentationen vedtog den 14. juni 2000 en overordnet integrationspolitik med tilhørende indsatsområder for Københavns Kommune (BR 274/2000). Det blev samtidig besluttet, at de enkelte udvalg skal udarbejde konkrete målsætninger for integrationsarbejdet, samt at der årligt skal gives en status til Det Rådgivende Integrationsudvalg vedrørende arbejdet med integrationsområdet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 29. januar 2001 konkrete målsætninger for Sundhedsforvaltningens integrationsarbejde (SOU 34/2001).

Det Rådgivende Integrationsudvalg har den 3. november 2003 anmodet om en status for arbejdet med integrationspolitikken i 2003 (se bilag 1). Der er tidligere udarbejdet en status gældende for 2001. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte Sundhedsforvaltningens bidrag hertil på møde den 28. januar 2002 (SOU 13/2002).

Den foreliggende statusredegørelse beskriver de aktiviteter, der er igangsat i 2003 i Sundhedsforvaltningen indenfor områderne "Beskæftigelse" og "Kommunikation". Desuden har Sundhedsforvaltningen valgt at afgive status på de øvrige områder, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget har godkendt målsætninger.

Borgerrepræsentationen vedtog den 14. juni 2000 en overordnet integrationspolitik med tilhørende indsatsområder for Københavns Kommune (BR 274/2000). Det blev samtidig besluttet, at de enkelte udvalg skulle udarbejde konkrete målsætninger for integrationsarbejdet, samt at der årligt skal gives en status til Det Rådgivende Integrationsudvalg vedrørende arbejdet med integrationsområdet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 29. januar 2001 konkrete målsætninger for Sundhedsforvaltningens integrationsarbejde (SOU 34/2001).

Der blev første gang udarbejdet en statusrapport gældende for 2001. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte Sundhedsforvaltningens bidrag hertil på møde den 28. januar 2002 (SOU 13/200).

Ved Borgerrepræsentationens godkendelse af statusrapporten for 2001 den 3. oktober 2002, blev det besluttet, at næste statusrapport skulle udarbejdes for året 2003 (BR 508/02). Det Rådgivende Integrationsudvalg har derfor den 3. november 2003 anmodet om status for 2003 (se bilag 1).

Det Rådgivende Integrationsudvalg har besluttet, at samtlige udvalg i 2003 skal besvare spørgsmål om indsatsområderne "Beskæftigelse" og "Kommunikation" samt generelle spørgsmål. Der bliver kun spurgt til de øvrige indsatsområder i det omfang at indsatsområdet ligger inden for det pågældende udvalgs ressortområde.

Det betyder for Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedkommende, at udvalget kun skal besvare spørgsmål om indsatsområderne "Beskæftigelse" og "Kommunikation", samt generelle spørgsmål. Da Sundheds- og Omsorgsudvalget imidlertid har vedtaget konkrete målsætninger på alle områder, vil der også blive foretaget status på de øvrige områder.

Når samtlige besvarelser er afgivet, vil den tværgående embedsmandsgruppe, med repræsentanter fra alle forvaltninger, forestå en sammenskrivning. Denne vil blive forelagt Det Rådgivende Integrationsudvalg medio april 2004 med efterfølgende godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

I det følgende vil Det Rådgivende Integrationsudvalgs spørgsmål i forhold til de enkelte indsatsområder blive besvaret.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 29. januar 2001 følgende målsætning på området:

"Sundhedsforvaltningen vil arbejde for at rekruttere studerende med anden etnisk baggrund end dansk til uddannelsen som social- og sundhedsassistent" (SOU 34/2001).

Siden godkendelsen af denne målsætning er ansvaret for driften af Social- og Sundhedsskolen overgået til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Sundhedsforvaltningen er imidlertid tæt involveret i arbejdet med rekruttering, og det er stadig Sundhedsforvaltningens ambition at efterleve ovenstående målsætning.

I dag er det 30-40% af eleverne på Social- og Sundhedsskolens uddannelse til social- og sundhedshjælper, der har anden etnisk baggrund end dansk, og tallet er højere for det såkaldte grundforløb, hvor unge efter 9. klasse kan tage et introducerende forløb på Social- og Sundhedsskolen inden uddannelsesstart.

I 2002 ønskede Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø, Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard og Uddannelses- og Ungdomsborgmester Per Bregengaard at få belyst, hvilke initiativer der kan tages med henblik på at afhjælpe manglen på medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet. Der blev efterfølgende nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som udarbejdede en redegørelse om rekruttering og fastholdelse. Redegørelsen blev behandlet af Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. august 2002 (SOU 197/2002).

Redegørelsen anbefaler bl.a., at der etableres forskellige forforløb og forberedelseskurser målrettet etniske minoriteter, med henblik på at lette overgangen til uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen og/eller arbejdspladserne. Forvaltningerne har i 2003 arbejdet med redegørelsens forslag, som det det fremgår af nedenstående.

Arbejdet med gennemførelsen af redegørelsens anbefalinger er organiseret således, at indsatsen vedrørende rekruttering er forankret i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, mens initiativerne vedrørende fastholdelse er forankret i Sundhedsforvaltningen. Baggrunden for dette er, at det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen der har ansvaret for at opkvalificere og uddanne kontanthjælpsmodtagere, bl.a. rekrutteres til ældreplejen og Social- og Sundhedsskolen. De projekter, der er igangsat med henblik på at rekruttere medarbejdere til ældreplejen foregår dog i et tæt samarbejde med Sundhedsforvaltningen, og Sundhedsforvaltningens udførende enheder er naturligvis involverede ved gennemførelsen af praktikforløb.

Af konkrete resultater af redegørelsen kan nævnes, at der er blevet oprettet et forkursus til uddannelse på Social- og Sundhedsuddannelserne for dagpengemodtagere i AF-regi.

Desuden er der afviklet et projekt i hjemmeplejen i Kgs. Enghave, Sundby Nord og Østerbro i samarbejde med et sprogcenter. Projektet var en følordning, hvor ledige kontanthjælpsmodtagere dels var ude som føl i hjemmeplejen, hvor de fik tildelt en mentor, og dels fik sprogundervisning. Projektet havde bl.a. et afklarende sigte, og ud af 18 deltagere gennemførte de 10. Heraf ønsker de fleste at gå i gang med uddannelse på Social- og Sundhedsskolen, men en del mangler fortsat tilstrækkelige danskkundskaber.

Hjemmeplejen i Kgs. Enghave har i år 2002 arbejdet med et projekt om rekruttering af såvel unge som ledige med anden etnisk baggrund end dansk til hjemmeplejen. Projektet har dels henvendt sig til målgruppen, og dels til vejledere i kommunen og på sprogcentrene, som har fået øget viden om mulighederne indenfor hjemmeplejen.

Både før og efter arbejdet med redegørelsen har der været afviklet kurser for kontanthjælpsmodtagere, som har til formål at opkvalificere ledige både sprogligt og fagligt til arbejde indenfor ældreplejen eller uddannelse på Social- og Sundhedsskolen. Der har indgået praktikforløb i hjemmeplejen.

I løbet af foråret 2004 fremlægger de tre forvaltninger en statusrapport for det igangværende arbejde.

Som nævnt ovenfor, er hovedparten af de initiativer, der handler om rekruttering af medarbejdere til ældreplejen forankret i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Baggrunden for denne placering er, at det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ansvar at opkvalificere og uddanne kontanthjælpsmodtagere, som bl.a. rekrutteres til ældreplejen og Social- og Sundhedsskolen. Sundhedsforvaltningens hjemmeplejeenheder er dog en selvsagt, og uundværlig, samarbejdspartner, i flere af de ovennævnte projekter.

Den typiske målgruppe for rekrutterings projekterne er personer med anden etnisk baggrund, som er kommet til landet som voksne. Normalt deltager de i et kombineret sprogundervisnings- og opkvalificeringstilbud tilrettelagt for kontanthjælps – eller dagpengemodtagere med fokus på arbejde eller uddannelse indenfor ældreplejen. I 2004 vil der dog også blive sat fokus på rekruttering af "andengenerations"-unge.

Som det fremgår af ovenstående, foregår arbejdet typisk i tæt samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (Social- og Sundhedsskolen). Dog har hjemmeplejen lokalt været direkte involveret i flere projekter, og fungerer som praktiksted i forhold til opkvalificering af etniske medarbejdere.

Der planlægges i 2004 to brobygningsprojekter mellem sprogcentre og Social- og Sundhedsskolen, hvor personer med anden etnisk baggrund, som har uddannelse eller erfaring indenfor sundhedsområdet, bliver opkvalificeret til at arbejde i ældreplejen.

Desuden vil der i begyndelsen af 2004 blive igangsat et projekt, som skal arbejde med metoder til rekruttering af "andengenerations"-unge til Social- og Sundhedsuddannelsen.

Endvidere arbejder Sundhedsforvaltningens 7 lokale uddannelseskonsulenter og Social- og Sundhedsskolen på at etablere erfa- og vejledningsgrupper for etniske elever i 2004.

Endelig vil der i Sundhedsforvaltningens arbejde med revidering af Personalepolitikken i 2004 blive sat yderligere fokus på integration af etniske minoriteter.

Der er ikke opstillet overordnede resultatkrav, men der har været opstillet mål i de enkelte projekter.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 29. januar 2001 følgende målsætning på området:

"Sundhedsforvaltningen vil blive bedre til at kommunikere med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Sundhedsforvaltningen vil derfor søge udarbejdet en fælles strategi for Københavns Kommunes kommunikation i dialog med disse borgere. Strategien skal blandt andet afdække behovet for information om kommunens tilbud og belyse forskellige mediers relevans. Kommunikation i Sundhedsforvaltningen omfatter primært ældre københavnere".

Som det kan ses af nedenstående har Sundhedsforvaltningen primært arbejdet med det første punkt i målsætningen. I forhold til kommunikationen mellem læge og patient er der dog etableret en arbejdsgruppe bestående af praktiserende læger, som bl.a. har gennemført en mindre undersøgelse af arabisktalende patienters møde med den praktiserende læge.

I Kommunikationsrapporten vedrørende etniske minoriteter anbefales det, at Københavns Kommune udarbejder en politik for kommunikation med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Kommunikation med borgere med anden etnisk baggrund end dansk er nu et prioriteret område i forslaget til Københavns Kommunes Kommunikationspolitik, som Sundhedsforvaltningen har medvirket til udarbejdelsen af. I forslaget lægges der bl.a. op til, at forvaltningerne skal systematisere anvendelsen af tolke og oversættelser, og afholde kurser i interkulturel kommunikation for medarbejdere. Forslaget behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2004.

Tolkning kan være relevant i forhold til flere af Sundhedsforvaltningen ydelser. I forhold til praktiserende læger og speciallæger forholder det sig sådan, at sygesikringen ifølge loven afholder udgifter til tolk hos praktiserende læge eller speciallæge, hvis lægen skønner at tolkens tilstedeværelse er nødvendig for behandling. Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en liste over kvalificerede tolke, som lægerne skal benytte.

På ældreområdet er der ikke udarbejdet retningslinier for brug af tolk. Det skyldes primært, at ældre udgør en forholdsvis lille gruppe blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk. I 2002 var der i Københavns Kommune knap 4.000 ældre over 60 år med oprindelsesland udenfor Danmark, Norden, EU og Nordamerika, hvilket svarer til 5% af de i alt godt 80.000 &a elig;ldre over 60 år i kommunen i 2002. Antallet af etniske ældre forventes dog at stige i de kommende år, hvorfor behovet for en politik for brug af tolk vil øges.

Der er ikke udarbejdet en politik for skriftlige oversættelser. Det betyder dog ikke, at skriftligt materiale ikke oversættes, hvilket fremgår af nedenstående.

Sundhedsforvaltningen er i færd med at implementere en strategi for arbejdet med etniske ældre. Som et led i denne udarbejdes der et informationsmateriale (11 pjecer i alt) om forvaltningens servicetilbud til kommunens ældre, som oversættes til seks sprog: arabisk, engelsk, farsi, bosnisk-serbokroatisk, tyrkisk og urdu. Pjecerne distribueres via kommunens hjemmeside. Kendskabet til pjecerne udbredes via netværket omkring de forskellige indvandrermiljøer og via kommunens medarbejdere, som møder de etniske ældre i det daglige. Det betyder, at det er medarbejderne i hjemmeplejen, ved visitation, på træningscentrene, de praktiserende læger, ansatte på folkesundhedsområdet, imamer, ansvarshavende i etniske klubber og foreninger, m.fl., der printer teksterne ud fra nettet og giver dem til de ældre. Informationsmaterialet skal også benyttes som et supplement til en række dialogmøder med etniske ældre, som Sundhedsforvaltningen afholder primo februar 2004.

Børne- og Ungdomstandplejen har i de senere år fået oversat informationsmateriale og indkaldelsesbreve til de væsentligste flygtninge- og indvandrersprog blandt børnene, og deltager i mødregrupper, forældremøder og andre sammenhænge, hvor forældre til børn med anden etnisk baggrund end dansk mødes. Denne mundtlige

formidling vurderes at være meget væsentlig.

En række stabe i centralforvaltningen samarbejder om initiativerne rettet mod ældre – herunder Sundhedsstaben, Bestillerstaben, HR-staben og Sekretariatet. Børne- og Ungdomstandplejen er ansvarlig for aktiviteterne i deres regi.

Målgruppen for Sundhedsforvaltningens nuværende initiativer på kommunikationsområdet er primært ældre, samt børn og deres forældre. De iværksatte initiativer henvender sig primært til ældre, der modtager pension og/eller pleje, og børn og deres forældre i regi af Børne- og Ungdomstandplejen. Voksne er primært en målgruppe for de alment praktiserende læger, og Folkesundhed København.

Der samarbejdes med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Tolkeformidling, Boligtrivsel i Centrum, Multikulturel Forening og Integrationshuset på Ydre Nørrebro. I forbindelse med udbredelsen af kendskabet til kommunens servicepjecer til ældre vil der blive etableret yderligere samarbejde med etniske klubber og foreninger.

I løbet af 2004 skal der udvikles nye retningslinier for borgerinformationen til kommunens ældre. Retningslinierne skal tage højde for ældrebefolkningens forskelligheder og tage udgangspunkt i borgernes livssituationer fremfor alder. Retningslinierne skal også omfatte kommunikation til de etniske ældre.

I 2004 har Sundhedsforvaltningen og Børne- og Ungdomstandplejen planer om at oversætte den informationspjece om frit valg på tandplejeområdet, som p.t. er under udarbejdelse. Desuden er der planer om oversættelse af mere af Børne- og Ungdomstandplejens informationsmateriale, da 30% af brugerne har anden etnisk baggrund end dansk.

Generelle spørgsmål

Fra Sundhedsforvaltningens synsvinkel er det primært begrænsede danskkundskaber, hos dele af borgerne med anden etnisk baggrund end dansk, som udgør en barriere for udbredelsen kendskabet til Sundhedsforvaltningens tilbud og d ermed øge anvendelsen af dem blandt borgerne med anden etnisk baggrund end dansk. Hertil kommer forskellige kulturelle opfattelser af sundhed og sygdom, samt manglende kendskab til det danske sundhedssystem.

Som nævnt under punktet "Kommunikation", har forvaltningen p.t. et begrænset samarbejde med etniske foreninger og klubber, men samarbejdet vil blive øget i 2004 i forbindelse med formidling af information til etniske ældre. Lokalt er der på folkesundhedsområdet samarbejde med fx beboere i boligkomplekser med mange beboere af anden etnisk baggrund. Integrationsrådet er blevet formelt hørt i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen for etniske minoriteter.

Sundhedsforvaltningen har iværksat projektet "Følordning i hjemmeplejen", som er nævnt under afsnittet "Beskæftigelse".

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede i møde den 19. februar 2003 indstilling vedrørende "Styrkelsen af indsatsen for ældre borgere". Indstilling blev på begæring standset efter reglerne i styrelsesloven og efterfølgende godkendt i Borgerrepræsentationen den 20. marts 2003. Som led i dette arbejde afholder Sundhedsforvaltningen i februar 2004 en række dialogmøder med grupper af etniske ældre, med henblik på at skabe viden blandt ældre fra de etniske minoriteter om ældreområdet og samtidig afdække gruppernes ønsker og behov. Med udgangspunkt i konklusionerne fra dialogmøderne udarbejdes en samlet strategi for styrkelse af indsatsen for ældre etniske borgere i sommeren 2004, som vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget til godkendelse.

Desuden fortsætter projekt LYN på Ydre Nørrebro.

Handleplanen for etniske minoriteter i forhold til folkesundhedsområdet er gældende til og med 2005, og gennemførelsen af initiativer i Folkesundhed København er iværksat.

Endelig indtænker Sundhedsforvaltningen i stigende omfang etniske minoriteter i de generelle strategier – fx i forhold til personalepolitikken.

Sundhedsforvaltningen har ikke iværksat initiativer.

Som nævnt indledningsvis har Sundhedforvaltningen i 2001 udarbejdet konkrete målsætninger for forvaltningens integrationsarbejde, som Sundheds- og Omsorgsudvalget har godkendt. Derfor vil der i det følgende også blive foretaget status på de øvrige områder.

I forhold til indsatsområdet "Børns og unges liv og fremtid" godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. januar 2001 følgende målsætninger på området:

" Sund By lokalt vil målrette til børn med anden etnisk baggrund end dansk ved at tage hensyn til børnenes særlige forudsætninger og behov.

Børne- og Ungdomstandplejen vil fremme lighed i sundhed ved at yde en speciel indsats overfor børn og unge med anden baggrund end dansk" (34/2001)

Med oprettelsen af Folkesundhed København i 2003 er Sund Bys aktiviteter samlet under et. I 2003 blev der etableret tre programmer med fokus på henholdsvis målgrupperne børn/unge, voksne og ældre. I forhold til integration har der ikke været særlig fokus på børn i 2003, da Sundhedsforvaltningen arbejder ud fra den forudsætning, at børn med anden etnisk baggrund end dansk i stort omfang er dækket af de generelle sundhedstilbud i fx institutioer og skoler.

Det er imidlertid nødvendigt at være opmærksom på områder, hvor børn med anden etnisk baggrund ikke modtager/benytter tilbud på lige fod med etnisk danske børn. Som et eksempel kan nævnes Børne- og Ungdomstandplejens særlige indsatser. Da disse tidligere er beskrevet vil de ikke blive yderligere behandlet her.

I forhold indsatsområdet "Det frivillige og foreningsbaserede engagement" i Københavns Kommunes Integrationspolitik, godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. januar 2001 følgende målsætning på området:

"Der skal tages hensyn til flygtninge og indvandreres særlige forudsætninger og behov, når tilskud i henhold til §115 og §65 tildeles" (SOU 34/2001).

Via Servicelovens §115 og §65 gives der både støtte til etniske gruppers egne aktiviteter og til projekter og programmer, der arbejder specifikt med at bygge bro mellem forskellige kulturer. Danske og etniske ældre fra flere forskellige kulturer mødes eksempelvis på kurser for motionsinstruktører og motionsvenner. Denne uddannelse støttes via §115 og skal resultere i flere motionsgrupper i lokalområderne - enten for etniske ældre eller for blandede hold i boligkomplekser.

Ud over de grupper og foreninger der specifikt er for etniske medlemmer, og som gennem længere tid har modtaget §65 midler, er der for 2004 afsat midler til en ny modtagergruppe, der har særligt fokus på at hjælpe kvinder af anden etnisk herkomst ud af den isolation, de ofte lever i.

Hertil kommer den generelle indsats for at integrere etniske grupper i dansk foreningsliv. Dette er i fokus i den igangværende proces med at undersøge og samordne lokalområdernes ældrerettede tilbud fra såvel det offentlige som fra organisationer og klubber. Etniske grupper og foreninger vil i den forbindelse være en naturlig del af de lokale fora, der skal skabe udvikling og netværk på tværs.

I forhold til det boligsociale område har Sundhedsforvaltningen ikke opstillet en målsætning.

Det vurderes, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser af statusredegørelsen.

Ingen.

Ingen.

BILAG

Jens Egsgaard

/Ib Haurum