Udarbejdelse af ældrepolitik - det videre arbejde frem til sommeren 2001
Udarbejdelse af ældrepolitik - det videre arbejde frem til sommeren 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 29. januar 2001
14. Udarbejdelse af ældrepolitik - det videre arbejde frem til sommeren 2001
SOU 33/2001 J.nr. 57/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det videre arbejde med ældrepolitikken.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 29. januar 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 14. august 2000 (SOU 272/2000), at arbejdet med ældrepolitikken skulle igangsættes ved en konference. Konferencen blev afholdt den 22. november 2000 og gav et godt startskud til arbejdet med ældrepolitikken. Det videre forløb er tilrettelagt frem til sommeren 2001, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget forventes at have færdigbehandlet forslaget til en ny ældrepolitik. Forløbet frem til den politiske behandling består i, at de arbejdsgrupper, der blev nedsat efter konferencen, afleverer forslag til ny ældrepolitik. Sundheds- og Omsorgsudvalget sender forslaget til høring og inviterer til borgermøder i København. Dialogen afsluttes med en konference i Bella Centeret, hvorefter Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler sagen.