Forslag til beslutning vedrørende kvalitetsmærkning af københavnske plejehjem (Stillet af Martin Geertsen (V), Louise Frevert (O), Grete Henius (C), Henrik Morgen (B) og Ben Haddou (D)(indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 15. januar 2001))

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 29. januar 2001

9. Forslag til beslutning vedrørende kvalitetsmærkning af københavnske plejehjem (Stillet af Martin Geertsen (V), Louise Frevert (O), Grete Henius (C), Henrik Morgen (B) og Ben Haddou (D)(indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 15. januar 2001))

SOU 31/2001 J.nr. 78/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget har en indledende drøftelse af medlemsforslaget vedrørende kvalitetsmærkning af københavnske plejehjem

På det ordinære møde i Borgerrepræsentationen den 7. december 2000 fremlagde Martin Geertsen (V), Louise Frevert (O), Grete Henius (C), Henrik Morgen (B) og Ben Hauddou (D) følgende forslag:

• at der indføres kvalitetsmærkning af de københavnske plejehjem
• at kommunen tilslutter sig Socialministeriets certificeringsordning på ældreområdet for så vidt angår plejehjem
• at Sundhedsforvaltningen pålægges at undersøge mulighederne for en egentlig akkreditering af de københavnske plejehjem, i lighed med den igangsatte proces i H:S.

Bente Møller (Ø) foreslog på mødet endvidere, at det bør overvejes at indføre et tilsynsudvalg i hver bydel sammensat af to ældrerådsrepræsentanter, to pårørenderepræsentanter og to medarbejderrepræsentanter. Sådanne tilsynsudvalg skulle have til opgave at følge alle Sundhedsforvaltningens tilbud til ældre i bydelen.

På forslag af Martin Geertsen (V) blev medlemsforslaget henvist til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Sundhedsforvaltningen har i sagsbeskrivelsen uddybet de enkelte elementer i forslaget med henblik på en drøftelse af det videre arbejde med forslaget.

Socialminister Henrik Dam Kristensen offentliggjorde i midten af november 2000 et nyt initiativ til sikring og forbedring af kvaliteten på ældreområdet. Baggrunden for initiativet var det skærpede fokus på bedre ressourceanvendelse, effektivitet i indsatsen og kvalitet i ydelser til ældre. Derudover har Regeringens folkehøringer peget på et øget behov for omsorg i ældreplejen - og ikke mindst ønsket om mere brugerinddragelse og lydhørhed over for de ældre selv.

Det konkrete værktøj i forslaget, certificering af kvalitetsledelse og -udvikling bidrager til

• at de kommunalpolitiske mål og kvalitetsstandarder indfries
• at de afsatte ressourcer anvendes hensigtsmæssigt og effektivt, og
• at de ældres oplevelser af kvalitet høres og bruges.

Med baggrund i socialministerens fremlagte certificeringsplan foreslog borgerrepræsentanterne Martin Geertsen (V), Louise Frevert (O), Grete Henius (C), Henrik Morgen (B) og Ben Haddou (D) følgende til beslutning på Borgerrepræsentationens møde den 7. december 2000::

• at der indføres kvalitetsmærkning af de københavnske plejehjem
• at kommunen tilslutter sig Socialministeriets certificeringsordning på ældreområdet for så vidt angår plejehjem

• at Sundhedsforvaltningen pålægges at undersøge mulighederne for en egentlig akkreditering af de københavnske plejehjem, i lighed med den igangsatte proces i H:S.

Bente Møller (Ø) foreslog på mødet endvidere, at det bør overvejes at indføre et tilsynsudvalg i hver bydel sammensat af to ældrerådsrepræsentanter, to pårørenderepræsentanter og to medarbejderrepræsentanter. Sådanne tilsynsudvalg skulle have til opgave at følge alle Sundhedsforvaltningens tilbud til ældre i bydelen.

På forslag af Martin Geertsen (V) blev medlemsforslaget henvist til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

I det følgende redegøres for Socialministerens certificeringsforslag, der bygger på et oplæg fra Institut for Serviceudvikling, ligesom der knyttes nogle bemærkninger til den af H:S forberedte akkrediteringsordning.

Det overordnede formål med en certificeringsordning i ældresektoren er at sikre og udvikle kvaliteten i ydelser til ældre gennem anerkendelse. Konkret sigter certificeringen på:

• at stimulere udførerne på ældreområdet til udvikling i kernekompetencer i forhold til ydelser, ressourcer og aktiviteter, samt herigennem
• at understøtte deres arbejde udføres kreativt og udviklingsorienteret.

Certificeringen skal altid være tidssvarende og udviklingsorienteret og vil derfor blive revideret i takt med den udvikling, som der sker hos udførerne og i lovgivningen. For den enkelte udfører - her i forslaget plejehjem - er certificeringen en metode til at synliggøre, at der arbejdes målrettet og systematisk med at udvikle og forbedre ydelserne til brugerne - beboerne på plejehjemmet.

Brugerne og deres pårørende får sikkerhed for, at der arbejdes med kvaliteten i ydelserne, herunder at der sker brugerinddragelse i forbindelse med udvikling af ydelserne.

Når en arbejdsplads er blevet certificeret, har medarbejderne også mulighed for at kunne vælge en sådan arbejdsplads ud fra en sikkerhed for, at der arbejdes med medarbejderinddragelse, når man udvikler sig i processerne med at udvikle og forbedre ydelserne på plejehjemmet.

Certificeringen er bygget op omkring tre områder - de såkaldte kvalitetsområder:

Det ene kvalitetsområde er ledelse, og herunder beskrives uddybende aftalegrundlaget, dvs. hvilke aftaler eller kontrakter som ledelsen har indgået. Derudover beskrives indsatsen i forbindelse med personaleledelse, og hvorledes ledelsen indsats til at sikre og forbedre institutionens psykiske og fysiske arbejdsmiljø skal foregå.

Det andet kvalitetsområde er mål og serviceydelser, og dette kvalitetsområde indeholder en beskrivelse af virksomhedsmål, dvs. hvorledes plejehjemmet arbejder med at bearbejde og omsætte de politiske mål og overordnede beslutninger, fx kommunens værdigrundlag i det daglige arbejde. Der beskrives også i dette kvalitetsområde serviceydelser, brugernes reaktioner på tilbudene og oplevelse af kvaliteten i leveringen af serviceydelserne.

Det tredje kvalitetsområde er proces- og ressourcestyring. Her beskrives forhold som aftaleindgåelse, dvs. er der klarhed om aftalerne, er brugerne informeret, og hvorledes evalueres på de indgåede aftaler. Der beskrives ligeledes også tilrettelæggelsen af ressourcestyringen, således at der til stadighed arbejdes med optimal ressourceudnyttelse og synlighed i ressourceanvendelsen og igen en løbende evaluering af forbruget.

Certificeringen bygger på 5 grundprincipper:

1. organisatorisk kvalitet
2. metodefrihed
3. brugerinddragelse
4. kvalitetssikring
5. løbende kvalitetsudvikling.

For at kunne tilslutte sig og her mere konkret ansøge om en certificering skal en udførerorganisation (her et plejehjem) opfylde 2 kriterier:

• det første er, at serviceydelserne overvejende skal være henvendt til ældre, og
• det andet er, at ansøgeren skal have selvstændig ledelse og eget budget- og personaleansvar.

Disse kriterier opfylder alle plejehjem i København.

Sundhedsforvaltningen har haft tradition for at arbejde med kvalitetsudvikling, og certificering kan ses som en naturlig forlængelse af det arbejde med kvalitet, der har fundet sted på mange institutioner.

Den akkrediteringsproces, som er iværksat i H:S, er med til at sikre - på en systematisk og grundig måde - et synligt og sikkert kvalitetsniveau vedrørende undersøgelse og behandling på H:S-sygehusene. H:S bestyrelsen tiltrådte i begyndelsen af februar 2000, at H:S går videre med forberedelsen til akkreditering. Planen er, at H:S i samarbejde med Joint Commission World Wide Consultion et amerikansk akkrediteringfirma, der har internationale erfaringer, søger at opnå akkreditering ved Joint Commission International Akkreditation i begyndelsen af 2002.

Baggrunden for beslutningen var bl.a. den foranalyse af akkreditering, som Joint Commission World Wide Consultion gennemførte på de 5 H:S hospitaler og Amager Hospital i november/December 1999.

Resultaterne og beskrivelse af arbejdet med akkreditering i H:S foreligger beskrevet på dansk i flere publikationer fra H:S.

I forslagsstillernes motivering for beslutningsforslaget den 7. december 2000 anfører de bl.a., at kommunen som et minimum kvalitetsmærker egne plejehjem. De ser dog også gerne en udvidelse af ordningen, således at sammenligningsgrundlaget bliver plejehjem i resten af landet og på længere sigt - i form af en akkrediteringsordning - plejehjem uden for landets grænser.

Forslagsstillerne anfører, at formålet med ordningen er at stimulere kommunens udvikling af kvalitet i ydelser og ressourcer og understøtte at udføre arbejdet kreativt og udviklingsorienteret samt øge konkurrenceevnen.

Udover de refererede forslag om certificering mv. foreslog Bente Møller på Borgerrepræsentationens møde, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overvejer indførelsen af tilsynsudvalg i hver bydel. Disse udvalg foresloges sammensat af to ældrerådsrepræsentanter, to pårørenderepræsentanter og to medarbejderrepræsentanter fra ældreområdet i bydelen.

Udvalgenes opgave kunne være løbende at følge tilfredsheden og den oplevede kvalitet af de forskellige tilbud til ældre i bydelen. Udvalgene skulle ikke ses som en erstatning for klagerådet på hjemmepleje- og plejehjemsområdet, men skulle på samme måde som klagerådet kunne fremsætte forslag om ændringer i tilbuddene overfor Sundhedsforvaltningen /Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Ingen

Jesper Maarbjerg

/ Lars Bo Bülow