Temadrøftelse: Strategi for de almene aktivitetscentre

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte retningen for de 15 almene, kommunale aktivitetscentre med henblik på, at forvaltningen kan udarbejde forslag til en ny strategi, som kan forelægges udvalget til godkendelse i første halvdel af 2020.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at udvalget drøfter retningen for en kommende strategi for de almene aktivitetscentre, herunder deres rolle og opgave set i forhold til de øvrige aktører på trænings- og aktivitetsområdet.

Problemstilling

Københavns Kommune har i dag 15 almene aktivitetscentre, som tilbyder sociale aktiviteter og træning for ældre. Aktivitetscentrene arbejder på et fagligt grundlag fra 2010 (bilag 1). Siden da er der sket en række forandringer i de ældrepolitiske fokusområder, samt i og omkring aktivitetscentrene: En voksende, mere forskelligartet målgruppe, udvikling af andre af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF’s) indsatser f.eks. rehabiliteringsområdet og demensindsatsen og øget samarbejde med civilsamfund.

Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der er behov for at udvikle en ny strategi for de 15 almene, kommunale aktivitetscentre med udgangspunkt i den nye ældrepolitiks mål om frihed, tryghed og fællesskaber, så det sikres, at aktivitetscentrene også i fremtiden udgør et vigtigt sundhedsfremmende og socialt tilbud til Københavns hjemmeboende ældre.

Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) drøfter ønsker til den fremtidige udvikling af de almene, kommunale aktivitetscentre med henblik på, at der udfærdiges en strategi for, hvordan aktivitetscentrene som del af det samlede aktivitetsområde skal udvikles fremover.

Løsning

Indsatser på et hhv. lovpligtigt og valgfrit grundlag

Københavns Kommune løser i dag en skal-opgave og en kan-opgave på aktivitetsområdet for ældre:

• Kommunen skal efter lovgivning tilbyde svage, hjemmeboende ældre vedligeholdende træning, som har til formål at opretholde borgerens funktionsniveau og udskyde behov for fx yderligere hjemmehjælp og plejehjem.

• I Københavns Kommune kan hjemmeboende ældre også tilbydes forebyggende træning, som har til formål at udskyde behovet for andre indsatser.

Aktivitetscentrene som en del af et bredere aktivitetsområde

Indsatsen på de almene aktivitetscentre er et ud af flere tilbud på et bredere trænings- og aktivitetsområde for ældre i København. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen understøtter også aktiviteter og fællesskaber for ældre i civilt regi, fx §79-klubber, DBU, Røde Kors, boligselskaber m.fl. Indsatserne flugter alle med ældrepolitikkens fokus på at støtte den enkelte i at kunne mest muligt selv og skabe rammerne for, at ældre kan være aktive og indgå i fællesskaber.

Målgrupper på det bredere aktivitetsområde

Tilbuddene på det brede aktivitetsområde henvender sig til hjemmeboende ældre, og har til formål at fremme borgernes livskvalitet, sociale relationer og forebygge funktionsnedsættelser og sygdom, så borgerne kan blive boende længst muligt i eget hjem med behov for så lidt hjælp som muligt.

Tilbud, aktiviteter, forebyggelse og fællesskaber – både i kommunalt og civilt regi – har i hovedtræk tre målgrupper blandt hjemmeboende ældre. Af de tre henvender aktivitetscentrenes tilbud sig i dag til målgruppe B og C. De tre målgrupper er:

Hvad er et aktivitetscenter?

Et aktivitetscenter er et kommunalt aktivitetstilbud, der tilbyder aktiviteter med fokus på at vedligeholde medlemmernes fysiske, sociale og kognitive færdigheder. Centrene tilbyder både aktiviteter, som omfatter den lovpligtige, vedligeholdende træning, og aktivitetstilbud, som bl.a. omfatter en forebyggende træning.

Aktiviteterne kan variere fra styrketræning, holdtræning, stolegymnastik, gangtræning, sang, havearbejde, kreative værksteder, kognitive øvelser, udflugter og meget mere. I forbindelse med aktiviteterne indgår medlemmerne i socialt samvær, og aktivitetscentrene giver desuden medlemmerne mulighed for at indtage mindst et af dagens måltider i selskab med andre.

Omkring 1.700 ældre københavnere er medlem af et af de 15 almene aktivitetscentre, som holder åbent i hverdagene fra ca. kl. 9-15. Medlemmerne benytter aktivitetscentrets tilbud ca. 1 – 3 dage om ugen, og de fleste får transport til og fra aktivitetscentret.

Ifølge medlemmerne selv, giver aktivitetscentrene dem noget at stå op til og mulighed for at indgå i et fællesskab, når de f.eks. ikke længere har kræfterne til at fortsætte med aktiviteter i civilsamfundet. Læs mere i bilag 2, hvor forvaltningen har samlet en række aktuelle kvantitative og kvalitative data om de almene aktivitetscentre og deres medlemmer.
Kort over de 15 almene aktivitetscentre i København er vedlagt som bilag 4.

Behovet for en ny strategi

Behovet for en ny strategi for de 15 almene aktivitetscentre udspringer af følgende:

1. Der vil komme flere ældre københavnere med flere forskellige behov, og samtidigt forventes et øget pres på ældreområdets ressourcer. Derfor er der behov for at målrette ressourcerne og træffe nogle valg også ift. aktivitetscentrenes fremtidige målgruppe og primære opgaver

2. Der er kommet en ny ældrepolitik, hvis overordnede budskaber skal afspejles i aktivitetscentrenes arbejde.

3. Det nuværende faglige grundlag for aktivitetscentrenes arbejde er fra 2010 (bilag 1). Der er behov for en ny, retningsgivende strategi for 15 almene centre og deres faglige udvikling.

Rammen for drøftelsen i Sundheds- og Omsorgsudvalget

Forvaltningen indstiller, at udvalgets drøftelse tager udgangspunkt i to scenarier, som hver især kan danne rammen om en ny strategi. Scenarierne illustrerer og konkretiserer, hvordan aktivitetscentrene kan udvikles i to forskellige retninger, der – på hver sin måde - tager højde for fremtidens demografiske udvikling (flere ældre) og forskellige målgruppers behov (flere friske men også flere svage, hjemmeboende ældre).

Aktivitetscentrene vil i begge scenarier kunne tilpasse deres profil til lokale og kulturelle forskelligheder. Samtidig indebærer begge scenarier også konsekvenser og fravalg for forskellige målgrupper, når ressourcerne skal prioriteres. Dette dilemma beskrives i de respektive konsekvensafsnit og kan opsummeres således: 

De nedenfor beskrevne scenarier har konsekvenser for forskellige målgrupper. Scenarie 1 indebærer, at der primært udvikles på aktivitetstilbuddet til gavn for en gruppe af de relativt friske ældre (målgruppe B), og at udvikling af kvaliteten i den terapeutfaglige indsats ikke prioriteres. Denne indsats er særligt vigtig for de svageste brugere af aktivitetstilbuddet (målgruppe C).
Ved valg af den retning for udvikling af aktivitetscentrene skal kommunen sikre, at den lovpligtige vedligeholdende træning tilbydes på anden vis.

Omvendt indebærer scenarie 2, at forebyggelse af funktionstab for de friskeste ældre i målgruppe B, herunder forebyggelse af ensomhed og psykisk mistrivsel, skal varetages i frivilligt regi i det omfang, som de frivillige tilbud har – eller kan udvikle - kompetencer, kapacitet og rammer hertil.

Scenarie 1: Lokale samlingssteder med fokus på fællesskab

Aktivitetscentrene udvikles som lokale aktivitets- og samværstilbud for en bredere gruppe af ældre og med fokus på at styrke samarbejder med lokale foreninger og frivillige, ældreklubber, skoler mv. For at rumme den samme målgruppe som i dag, skal aktivitetscentrene fremadrettet inddrage og samarbejde med civilsamfundsaktører i højere grad end i dag. I dette scenarie er der fokus på udvikling i tråd med ældrepolitikkens værdi om fællesskaber. Indholdet i scenarie 1:

• Indhold: Aktivitetscentrene udvikles i retning af lokale samlingssteder, der har til formål at sikre aktivitets- og samværstilbud og nye fællesskaber for en bred målgruppe af ældre.

• Målgruppe: Borgere med behov for både forebyggende og vedligeholdende aktivitetstilbud (målgruppe B og C). Ved at åbne aktivitetscentrene mere op for omverdenen, kan centrene også komme de friskeste og selvhjulpne ældre (målgruppe A) til gavn i form af muligheden for at indgå som frivillige ressourcer i tilbuddet. Målgruppe A betragtes dog ikke som modtagere af det kommunale aktivitetscenters tilbud.

• Organisering: Opretholdelse af et relativt stort antal mindre og lokale enheder med god geografisk spredning. Organiseringen vil ligne aktivitetscentrenes nuværende organisering. 

• Civilsamfund: Aktivitetscentrene åbnes op for det omgivende civilsamfund, hvor samarbejdet med foreninger, lokale frivillige, ældreklubber, skoler mv. styrkes gennem formaliserede og ikke-formaliserede samarbejdsaftaler.

• Primære samarbejdspartnere: Både mindre lokale og større civilsamfundsorganisationer som DGI, Ældre Sagen m.fl., hjemmeplejen, ældreklubber og U&R-indsatsen samt aktører/indsatser i andre forvaltninger – fx Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Konsekvens:
En større inddragelse af frivillige og civilsamfundsorganisationer vil øge behovet for, at der er ressourcer og også kompetencer på medarbejdersiden ift. at inddrage frivillige. En udvikling i denne retning kræver også kapacitet til at skabe og drive relationer til civilsamfundets parter. I prioriteringen af ressourcer vil der således skulle lægges mere vægt på udvikling af disse elementer frem for videreudvikling af den terapeutfaglige træning på aktivitetscentrene. Det betyder en udvikling af aktivitetstilbuddet, som prioriterer behov hos de relativt friske ældre i målgruppen, mens udvikling af de terapeutfaglige elementer i aktivitetstilbuddet, som særligt de svageste i målgruppen har behov for, ikke i samme grad prioriteres. Det kan indebære en risiko for, at aktivitetscentrene i fremtiden ikke vil kunne opretholde de terapeutfaglige kompetencer til at varetage den lovpligtige, vedligeholdende træning. Dermed kan der blive behov for, at andre kommunale enheder med terapeutfaglige kompetencer i stedet varetager denne opgave. 

Scenarie 2: Træningsfaglige indsatser med fokus på (sundheds-)
faglig kvalitet

Aktivitetscentrene udvikles med fokus på at sikre en høj kvalitet i den mere sundhedsfaglige indsats og med øget fokus på vidensbaseret fysisk og kognitiv træning og pleje. I scenariet er der fokus på udvikling af indhold og kvalitet i det vedligeholdende aktivitetstilbud, herunder den lovbundne, vedligeholdende træning, og ældrepolitikkens værdi om tryghed og stærke terapeutfaglige kompetencer. Indholdet i scenarie 2:

• Indhold: Aktivitetscentrene udvikles med fokus på styrket faglig kvalitet i den sundhedsfaglige og trænende indsats, f.eks. forebyggende og vedligeholdende fysisk og kognitiv træning henvendt til borgere med væsentlige funktionsnedsættelser, kroniske sygdomme og/eller kognitive udfordringer. Med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang, hvor også borgernes mentale sundhed er i fokus, vil aktivitetscentrets indsats også understøtte sociale færdigheder og deltagelse i fællesskaber.

• Målgruppe: Borgere med væsentlige funktionsnedsættelser/sygdom (målgruppe C) i vedligeholdende aktivitetstilbud.

• Organisering: Løbende udvikling mod enheder, som understøtter et stærkt terapeutfagligt miljø. Fokus på at sikre ensartet og høj kvalitet gennem fremtidige ansættelsesstrategier, prioritering af lønmidler og løbende kompetenceudvikling af særligt de sundheds- og terapeutfaglige kompetencer.

• Civilsamfund: Ved en skærpelse af målgruppen til de svageste borgere er det også hensigtsmæssigt at åbne aktivitetscentrene for at styrket samarbejde med civilsamfundsaktører og frivillige, så de kan få gavn af faciliteterne og samtidig bidrage til at skabe liv og fællesskaber. Dog skal samarbejdet med frivillige i højere grad tage udgangspunkt i målgruppe Cs behov og vil ikke være et selvstændigt fokusområde for aktivitetscentrenes indsats.

• Primære samarbejdspartnere: Hjemmeplejen, U&R-indsatsen, sundhedshusene og genoptræningsindsatsen samt civilsamfundsaktører, der kan bidrage til det sociale liv.

Konsekvens:
Tilbuddet målrettes de svageste, hjemmeboende borgere med behov for vedligeholdende træning. Det betyder, at de friskeste borgere i målgruppe B ikke i samme omfang som i dag vil være omfattet af det kommunale aktivitetstilbud . Dermed vil denne gruppe af ældre med mindre funktionsnedsættelser skulle finde andre fællesskaber i frivilligt regi. De frivillige tilbud har imidlertid ikke nødvendigvis de kompetencer eller fysiske rammer til at tage imod denne gruppe, ligesom der ikke ydes transport til frivillige tilbud, hvilket en del af gruppen vil have behov for.  

Af bilag 3 fremgår en række refleksionsspørgsmål, som kan ligge til grund for udvalgets drøftelse.

Indledende drøftelse i Ældrerådet

Ældrerådet er orienteret om det forestående strategiarbejde på aktivitetsområdet. I den forbindelse lagde Ældrerådets Omsorgsudvalg vægt på, at aktivitetscentrene udvikles med fokus på, at borgerne kan have forskellige interesser og behov, og pegede i den forbindelse på erfaringerne fra profilplejehjem.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. De almene aktivitetscentre har i 2019 et budget på 46 mio. kr., som demografireguleres årligt. Udgangspunktet for beskrivelserne af scenarie 1 og scenarie 2 er, at de kan implementeres inden for den nuværende økonomiske ramme for de almene kommunale aktivitetscentre.

Videre proces

På baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets temadrøftelse udarbejder forvaltningen et udkast til en strategi for de almene aktivitetscentre. Strategiens indhold præsenteres for udvalget til godkendelse i første halvår af 2020.

Katja Kayser

                             /Helle Schnedler

Indstillingen blev drøftet