Status for Sundhed i nærmiljøet

Orientering om årlig status for Sundhed i nærmiljøet.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for Sundhed i nærmiljøet til efterretning.

Indsatsen Sundhed i nærmiljøet blev vedtaget på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 16. december 2010. Der blev afsat 4 mio. kr. i 2011 og herefter 5 mio. kr. årligt fra 2012 og frem.

Aktiviteterne under Sundhed i nærmiljøet evalueres i 2014 med henblik på, at der på grundlag af erfaringerne med og resultaterne fra de iværksatte initiativer under projektet vedtages en ny implementeringsplan fra 2015.

Indsatsen Sundhed i nærmiljøet skal bidrage til at finde nye veje til at reducere ulighed i sundhed i København. Indsatsens formål er at rekruttere de borgere, der ikke på eget initiativ henvender sig i forebyggelsescentrene, men har behov for hjælp til en sundere livsstil og dermed få et bedre helbred.
 
Inden for rammerne af Sundhed i nærmiljøet afprøves en række metoder til at nå flere borgere og dermed få flere til at overveje deres egen sundhedssituation og/eller søge hjælp til at få en bedre sundhedsadfærd. Målgruppen for indsatsen er kortuddannede, arbejdsløse, socialt udsatte og borgere med kronisk sygdom med en høj forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme. Indsatsen har fokus på rygning og et risikabelt alkoholforbrug.

På udvalgsmødet den 24. oktober 2013 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget at omfordele midler til forebyggelsescentrene på baggrund af antallet af borgere, hvis højeste uddannelse er grundskole, og antallet af borgere med type 2-diabetes, hjertekarsygdom og KOL uden erhvervsuddannelse. Som det fremgår af indstillingen om kriterier for toningen af budgetmidler, afspejler den nye model et øget fokus på udligningen af den sociale ulighed i sundhed som bærende princip for aktiviteter. Det fremgår også, at omfordelingen af ressourcer ikke i sig selv kan sikre, at hovedparten af borgerne, der bruger forebyggelsescentrene, er kortuddannede, men at der er behov for et øget fokus på rekrutteringsstrategier, der sikrer, at borgerne, der anvender tilbuddene i forebyggelsescentrene, har den ønskede sociale profil.

Sundhed i nærmiljøet har i 2012 primært drejet sig om metodeudvikling og formidlingsaktiviteter, der tager udgangspunkt i en forudgående analyse af og dialog med målgruppen (social marketing). I 2013 har der været fokus på en videreudvikling og opskalering af de igangsatte initiativer.

Strategierne i indsatsen er primært at:

• Markedsføre kommunens alkohol- og rygestoptilbud og rekruttere flere udsatte borgere til disse tilbud 
• Medvirke til at samarbejdspartnere påtager sig at rekruttere borgere til tilbuddene
• Påvirke mange borgere til at igangsætte rygestopforsøg og/eller ændre alkoholvaner

Væsentlige resultater i 2013
I aktiviteterne under Sundhed i nærmiljøet har medarbejderne haft kontakt med omkring 13.000 borgere. Der er blevet ringet til 8.000 borgere i forbindelse med rygestopkampagnen 'Kære cigaret - jeg slår op', og kontakten til de resterende 5.000 borgere har fundet sted i forbindelse med events hos samarbejdspartnere og opsøgende arbejde, for eksempel i boligområder eller til arrangementer i de forskellige bydele. Kontakten med borgerne omhandler især rygestop, generel sundhed og korte samtaler om alkohol. En kontakt spænder fra kort information og henvisning, lidt længere rådgivning, en måling af lungefunktion eller lignende.

Den opsøgende kontakt til borgerne skal bidrage til, at flere borgere henvender sig til tilbud i forebyggelsescentrene eller ringer til Stoplinien, og selve den korte kontakt om et sundhedsfagligt emne bliver også betragtet som en indsats, da kontakten kan hjælpe borgeren til at ændre deres sundhedsadfærd. Antallet af borgere i den opsøgende indsats og antallet af borgere i tilbud på forebyggelsescentrene kan godt overlappe - primært i forhold til rygestoptilbud og korte samtaler om alkohol. Sundhed i nærmiljøet øger både kendskabet til kommunens tilbud og anledningerne for borgerne til at forbedre eget helbred. Dette sker over for en målgruppe, der ikke selv ville have opsøgt et forebyggelsescenter.

Sundhed i nærmiljøindsatsen har også kontakt til over 150 samarbejdspartnere, som enten er med til at gøre opmærksom på tilbuddene eller som inviterer forebyggelsescentrene ind til events og lignende. Samarbejdspartnerne er blandt andet praktiserende læger, biblioteker, boligorganisationer, helhedsplaner, kulturhuse, kirker, lokaludvalg, beskæftigelsescentre, børn- og ungeinstitutioner og hjemmeplejen. Der kommer hvert år nye partnere til, da der er et vedvarende fokus på samarbejde i lokalområderne.

Rygning
Konceptet for intern fokus på rygning i forebyggelsescentrene og koncept for opsøgende og rekrutterende virksomhed i boligområder (udviklet og afprøvet på Forebyggelsescenter Nørrebro i 2012), er implementeret i alle fem forebyggelsescentre.  Der har været lokale aktiviteter i forbindelse med kommunens kampagne 'Kære cigaret - jeg slår op', de to gange kampagnen har kørt i 2013. ’Kære Cigaret…’ er finansieret af Røgfrit København med 1 mio. kroner i 2013. Sammenhængen mellem rygestopkampagnen ’Kære cigaret..’ og Sundhed i nærmiljøet er, at centrenes lokale projektmedarbejdere som en del af deres samlede opgaveportefølje koordinerer lokale aktiviteter, der understøtter den centrale rygestopkampagne under Røgfrit København.  

I første halvår 2013 har mere end 600 københavnere været på rygestopkursus, og antallet af brugere på 'Kom & Kvit-kurserne' er mere end fordoblet. I første halvår 2012 var 68 personer tilmeldt 'Kom & Kvit-kursus', for første halvår 2013 var dette tal 173. Endvidere er det samlede antal tilmeldte borgere på Forebyggelsescentrenes rygestopkurser øget fra 305 i 2012 til 370 i 2013, hvilket er en stigning på over 20 procent. Antallet af københavnske borgere, der benyttede Stoplinien, blev næsten fordoblet, når man sammenligner 1. halvår for henholdsvis 2013 og 2012. Antallet af rådgivningssamtaler i perioden er øget fra 358 i første halvår 2012 til 626 i første halvår 2013.

På Vesterbro henviser en stor del af personalet i hjemmeplejen ældre til tilbud om individuel rygestopvejledning i eget hjem. Der er uddannet to rygestopinstruktører blandt personalet i hjemmeplejen, og der er udarbejdet materiale om tilbuddet, som kan omdeles blandt de ældre borgere.

Fordelen ved rygestoprådgivning i eget hjem for de ældre er, udover at tilbuddet foregår i vante rammer, at det er en rygestopinstruktør, de kender fra hjemmeplejen, og at de må have en pårørende til stede. Det har vist sig, at de ældre savnede et målrettet tilbud, da de havde svært ved at deltage i de rygestoptilbud kommunen ellers udbyder.

I 2014 vil der blive arbejdet med, hvordan rygestoptilbuddet til ældre kan markedsføres andre steder end blot i hjemmeplejen. Cirka halvdelen af alle genindlæggelser hos ældre skyldes luftvejsrelaterede sygdomme. I de tilfælde hvor den ældre borger, der genindlægges, er ryger, vil hospitalet hjælpe med at holde vedkommende røgfri under indlæggelsen, men når den ældre borger igen udskrives til egen bolig, starter vedkommende ofte med at ryge igen. Her er det oplagt, at en rygestopvejleder fra hjemmeplejen kan yde hjælp til rygestop i hjemmet, og på sigt være med til at nedbringe antallet af genindlæggelser. 

Frivillige sundhedsambassadører
Konceptet for frivillige sundhedsambassadører er udbredt til Sydhavnen. Dette er sket i samarbejde med den boligsociale helhedsplan i området. Erfaringerne fra samarbejdet med den boligsociale helhedsplan har vist, at det er en nyttig tilgang til frivillige sundhedsambassadører. Forebyggelsescenter Vesterbro har på kort tid fået adgang til et stort netværk gennem personalet i helhedsplanen og fået opbygget sundhedsfaglig kapacitet i området uden at yde kontinuerlig støtte.

De frivillige sundhedsambassadører i Folehaven er også stadig godt i gang med deres aktiviteter, men her er der behov for kontinuerlig støtte fra Forebyggelsescenter Vesterbro, fordi de ikke har organisatorisk ophæng på samme måde som sundhedsambassadørerne i Sydhavnen. En væsentlig pointe med de frivillige sundhedsambassadører i Folehaven er, at Forebyggelsescenter Vesterbro når et af de områder i byen, der har stor fysisk afstand til et forebyggelsescenter, og en borgergruppe, der normalt ikke kommer i forebyggelsescentret, med en sundhedsindsats. Set upet er derfor den kontinuerlige indsats fra forebyggelsescentret værd.

De frivillige sundhedsambassadører er lokale borgere som bor i Sydhavnen og Folehaven. Samlet har sundhedsambassadørerne haft kontakt til over 1.000 borgere i nærområderne gennem sundhedscafeer, madlavningsarrangementer, løbehold med mere.

Alkohol
Der er i januar 2013 gennemført en mindre gallupundersøgelse om borgerne i boligområdet Urbanplanens kendskab til kommunens alkoholtilbud og markedsføring af tilbud om rygestop, alkoholsamtaler og sundhedsvejledning i boligområdet. Undersøgelsen viser, at der er et lavt kendskab til kommunens tilbud og stor opbakning til forebyggelsescenterets opsøgende arbejde i boligområder.

Der er etableret et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om udvikling af fælles informationsmateriale, som skal gøre kommunens alkoholtilbud mere synlige og tilgængelige for borgerne. Materialet udsendes i slutningen af året til blandt andet praktiserende læger og beskæftigelsescentre. Københavns Kommune har mange forskellige alkoholtilbud, og målet er at skabe én indgang til kommunens alkoholområde. Dette bliver afprøvet ved i denne indsats at have én fælles kommunal indgang via telefon og SMS.

Forskningsprojektet Ulighed i sundhed
Forskningsprojektet Ulighed i sundhed hører bevillingsmæssigt under Sundhed i nærmiljøet, men kører i sit eget spor. Kort sagt er der i 2013 arbejdet med unge og alkohol i forhold til ungdomsuddannelser, Strategi for syge og udsatte borger i BIF, SUF og SOF og analyser, som har bidraget til arbejdet med Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil blive præsenteret for resultaterne når de forelægger.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med denne indstilling.

Næste status bliver behandlet i udvalget efter endt evaluering i ultimo 2014.



Katja Kayser          

                                                                         /Katrine Schjønning