Mødedato: 28.11.2013, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Udmøntning af tilskud til sundhedsfremme og forebyggelse i ældreklubber efter Servicelovens § 79 for 2014

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges udmøntning af tilskud for 2014 til sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i ældreklubber efter Servicelovens § 79.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager udmøntning af tilskud til sundhedsfremme og forebyggelse i ældreklubber efter Servicelovens § 79 for 2013 til efterretning (bilag 1).

Problemstilling

Københavns Kommune har for 2014 afsat 26.070.000 kr. til sundhedsfremmende og forbyggende aktiviteter i ældreklubber efter Servicelovens § 79. Udmøntningen er delegeret til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og sker på grundlag af kriterier vedtaget af Sundheds- og Omsorgsudvalget den 16. august 2012. Udvalget har udpeget Bjarne P. Nielsen (SF) og Kasper Johansen (R) som følgegruppe til bevillingsprocessen for 2014.

For 2014 udmøntes 21.022.000 kr. efter ansøgning. De resterende 5.048.000 kr. er som i tidligere år afsat til særlige indsatsområder som motion, udvikling, administration, samarbejdspulje og partnerskaber.  

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i 2012 en besparelse på 5 mio. kr. på § 79-puljen. Besparelsen er udskudt til 2015.

Løsning

Kriterier for tilskud

Efter kriterierne for tilskud lægges der vægt på, at der fortsat sikres § 79-tilbud i alle lokalområder, og at den samlede bevilling for den enkelte klub/organisation som udgangspunkt ikke overstiger 1.500-2.000 kr. pr. medlem. Kriteriet kan fraviges, hvis der foreligger særlige hensyn, og der er mulighed for gradvis reduktion. Der er fokus på, at bevillingsmodtagerne gør en indsats for at tiltrække nye medlemmer, tilbyde motion og bevægelse og sikre netværk og inddragelse. Klubberne skal endvidere indgå i det lokale samarbejdsforum og samarbejde med kommunen om forebyggelse og udslusning efter genoptræning.  

Sundheds- og Omsorgsudvalget har med kriterierne i 2012 sat fokus på, at ejendomsudgifter bør reduceres. Med henblik på at bistå klubberne med at reducere deres ejendomsudgifter bestræber Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sig på at hjælpe dem med at finde billigere lokaler i kommunale ejendomme. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fortsætter bestræbelserne på at hjælpe klubberne med at finde billigere lokaler, da det desværre ikke er lykkedes i 2013. Besparelsen på 5 mio. kr. skal gennemføres for 2015.  En oversigt over ejendomsudgifter findes i bilag 2.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er høringspart ved ansøgninger om støtte efter Servicelovens § 18 og koordinerer i den sammenhæng bevillingerne efter § 18 og § 79 med Socialforvaltningen. På hhv. Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 30. maj 2013 og Socialudvalgets møde den 22. maj 2013 godkendte udvalgene en ny koordinerende procedure for den fremtidige udmøntning af Servicelovens §§ 18- og 79-midler. Den nye procedure sikrer, at det frivillige sociale arbejde i Københavns Kommune koordineres bedst muligt, og det sikres, at en frivillig indsats ikke modtager støtte til den samme aktivitet via to forskellige paragraffer. Når modtagere af § 79-midler søger støtte efter Servicelovens § 18, skal der være tale om en frivillig social indsats, der vedrører udsatte målgrupper, og hvor indsatsen i forvejen ikke støttes efter § 79.

Alle klubber, der modtager tilskud efter § 79, er varslet om, at puljen reduceres med 5 mio. kr. i 2015. Der er indledt en dialog med de klubber, der står over for en større nedskæring af tilskud. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilbyder klubberne støtte i processen med at reducere løn- og lokaleomkostninger eller andre udgifter. 

Ansøgerne
Der er kommet 34 ansøgninger om støtte i 2014. Der er givet afslag til to klubber, fordi deres aktiviteter ligger uden for kriterierne for tilskud efter § 79. De 32 ansøgere, der modtager en bevilling for 2014, repræsenterer tilsammen omkring 11.000 medlemmer eller brugere.
 
Der er stor variation i de tilbud, som modtager støtte i 2014. En række af tilbuddene har bevægelse og motion som omdrejningspunkt, mens andre tilbud lægger hovedvægten på andre aktiviteter. Socialt samvær og netværk mod ensomhed indgår i alle tilbud. Klubberne er repræsenteret i lokale samarbejdsfora, hvor kommunens medarbejdere og frivillige foreninger udvikler og gennemfører fælles aktiviteter. Nogle få klubber mister medlemmer og har svært ved at indgå i samarbejdsfora på grund af alder. De klubber søger forvaltningen at støtte til samarbejde med andre klubber eller relevante parter.

Særlige forhold
En række særlige forhold gør sig gældende for § 79 bevillinger til enkelte enheder. Det er en driftsoverenskomst, kommunalt etablerede tilbud, et partnerskab og et historisk betinget tilsagn om tilskud. Der samarbejdes med de enkelte enheder om at tilpasse økonomi og rammer, så de fremover stemmer overens med retningslinjerne for tilskud efter § 79 og besparelsen fra 2015.

Driftsoverenskomst
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har en driftsoverenskomst med Valby Omsorgscenter, der betinger en pris- og løntalsreguleret stigning af den årlige bevilling. Der er sat en proces i gang om tilpasning til gældende retningslinjer og afvikling af driftsoverenskomsten.  

Kommunale enheder
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder med at tilpasse de kommunale tilbud, Husum Vænge og Sløjfen, og der er igangsat en lokal proces med henblik på at afdække mulighederne for reduktion af lønudgifter. Partnerskab Der er indgået en partnerskabsaftale for 2012-16 med Aktivitetscentret Sankt Joseph. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen afholder alle udgifter til Københavns Ejendomme for lokaler. Aktivitetscentret afholder alle udgifter til løn og drift af aktiviteter for de omkring 800 medlemmer og brugere af centret.

Mjølnerparkens Bofællesskab
Bofællesskabet har efter tilsagn fra Københavns Kommune modtaget huslejestøtte til fælleslokaler i en årrække. Det tilskud skal bortfalde i henhold til de nye kriterier. Da Bofællesskabet i samarbejde med Aktive Ældrehar etableret en klub, der er åben for alle, vil de modtage huslejetilskud som en overgangsordning i 2014. Fremover vil det særlige huslejetilskud bortfalde, og bevilling kan gives efter ansøgning og gældende retningslinjer.

Økonomi

Budget for 2014:

 Samlet bevilling  26.070.000 kr.
 Til udmøntning efter ansøgning  21.022.000 kr.
 Udvikling, styrketræning samt vedligehold af maskiner       950.000 kr.
 Samarbejdspulje       550.000 kr.
 Særlig netværksskabelse       500.000 kr.
 Administration, arrangementer og uddannelse for § 79-området       778.000 kr.
 Justering i forhold til udgifter på kommunale ejendomme       250.000 kr.  
 Pulje til særlige indsatser       250.000 kr.
 Mjølnerparkens Bofællesskab/ klub       170.000 kr.
 Sankt Josef/ Københavns Ejendomme    1.600.000 kr.

 

Videre proces

Katja Kayser

 

                                                                 /Katrine Schjønning

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top