Kvartalsrapport 3. kvartal 2013

Formålet med kvartals- og årsrapporterne er at give Sundheds- og Omsorgsudvalget et samlet overblik over forvaltningens aktiviteter. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede senest Kvartalsrapport for 2. kvartal 2013 på udvalgsmødet den 15. august 2013.

Fra og med 2. kvartal 2013 er kvartalsrapporterne blevet forenklet, således at der kun rapporteres på politiske mål. Udvalget har mulighed for at beslutte, at rapporterne skal sætte fokus på et eller flere temaer, som ønskes belyst yderligere. Rapporterne er endvidere blevet fremrykket tidsmæssigt, så de så vidt muligt behandles på samme udvalgsmøde som budgetstatus.

Kvartalsrapporten for 3. kvartal 2013 er udarbejdet efter samme model som kvartalsrapporten for 2. kvartal 2013 - dog med to ændringer. Dels bad udvalget i forbindelse med behandlingen af kvartalsrapporten for 2. kvartal om, at sundhedsområdet vægtedes højere fremover. Derfor indeholder denne kvartalsrapport tal for forebyggelige indlæggelser, patientrettet og borgerrettet forebyggelse. Og dels har udvalget besluttet, at denne kvartalsrapport skal indeholde et tema om sygefravær/arbejdsmiljø samt et tema om genoptræning. Disse to temaer er derfor integreret i kvartalsrapporten for 3. kvartal. 

Nedenfor gives en status på opfyldelsen af politiske mål inden for de forskellige fokusområder, og udviklingen inden for de to temaer sygefravær/arbejdsmiljø og genoptræning beskrives og analyseres nærmere.

Det er desværre fortsat ikke muligt at opgøre tal for antal forskellige hjælpere i borgerens hjem efter overgangen til nyt omsorgssystem (KOS2). Forvaltningen arbejder på fremadrettet at kunne afrapportere på det politiske mål om at to ud af tre besøg skal varetages af borgerens primære eller sekundære hjælper.

MERE FRIHED (bilag 1, kapitel 1)
Det er et mål i reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet, at alle, som modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. I 3. kvartal 2013 modtog 10 % af alle borgere med praktisk hjælp hverdagsrehabiliterende ydelser, hvilket er en stigning på 3 %-point siden 3. kvartal 2012. Det er langt fra alle modtagere af praktisk hjælp, som i praksis har potentiale til at kunne deltage i hverdagsrehabilitering.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt et politisk mål om, at driften af sygeplejeklinikker skal kunne finansieres via sparet vejtid på de besøg, der aflægges i klinikkerne. Der er i 3. kvartal 2013 aflagt 9.750 besøg i sygeplejeklinikkerne, en stigning fra 5.974 besøg i samme periode i 2011. Klinikkerne har været fuldt finansieret af driften i 3. kvartal 2013, og målet er således nået.

STØRRE TRYGHED (bilag 1, kapitel 2)
I reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet er der fastsat et mål om, at svage ældre skal flytte tidligere i plejebolig. Inden for det seneste år er 26 % af de borgere, som har mere end 12 timers hjælp om ugen, blevet godkendt til plejebolig. Denne andel har ligget på et nogenlunde stabilt niveau siden 2011. Sundheds- og Omsorgsudvalget har på udvalgsmøde den 24. oktober 2013 godkendt en række nye indsatser, som skal medvirke til tidligere indflytning i plejebolig. Blandt andet vil ensomhed og utryghed blive tydeligere kriterier for at blive godkendt til plejebolig fra 2014.

Ifølge Sundhedsaftalen 2011-2014 skal Københavns Kommune hjemtage færdigbehandlede patienter fra hospitalerne hurtigst muligt og senest 14 dage efter færdigbehandling. Fra juni-august 2013 ventede 328 borgere på hjemtagning efter færdigbehandling på hospital – en stigning på 19 % sammenlignet med samme periode i 2011. 17 borgere ventede mere end 14 dage. Til sammenligning var der 15 borgere, som ventede mere end 14 dage fra juni-august 2011. Det samlede antal ventedage er faldet med 1 % siden juni-august 2011.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har derudover et mål om, at der i gennemsnit maksimalt må være 11 færdigbehandlede patienter per dag, der venter på hjemtagning. I perioden september 2012 – august 2013 var der i gennemsnit 37 færdigbehandlede patienter per dag, der ventede på hjemtagning. Heraf var der 26 65+-årige patienter, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ansvaret for at hjemtage. En stigning fra samme periode i 2011, hvor der var 29 ventende patienter per dag, heraf 21 patienter i alderen 65+ år. Kommunen lever derved ikke op til målsætningen om maksimalt 11 ventende patienter per dag. Forvaltningen er ved at afdække nye løsninger med henblik på at hjemtage færdigbehandlede borgere. Problemstillingen om hjemtagning af færdigbehandlede patienter drøftes endvidere under punkt 10.

ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS (bilag 1, kapitel 3)
I reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet er der fastsat et mål om, at andelen af mandlige ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal udgøre 20 % i 2015. Ultimo 3. kvartal 2013 var 16,6 % af alle ansatte inkl. elever i forvaltningen mænd. Vurderingen er, at det ikke er muligt at nå målet om 20 % mænd i 2015. I forbindelse med Borgerrepræsentationens fastsættelse af måltal for ligestilling i 2013 blev der gennemført en analyse, som viste, at andelen af mænd ansat i omsorgsfag i Københavns Kommune svarer til eller overstiger den gennemsnitlige andel af mænd inden for fagene i landets kommuner og blandt færdiguddannede. Arbejdsløshedsprocenten og antallet af arbejdsløse mænd er tilsvarende lav for de pågældende fag. Borgerrepræsentationen besluttede på den baggrund ikke at fastsætte måltal for mænd i omsorgsfag, men at der i stedet skal arbejdes for at udvide rekrutteringsgrundlaget.

SAGSBEHANDLING TIL TIDEN (bilag 1, kapitel 4)
Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt tidsfrister for sagsbehandlingen af ansøgninger om hjemmepleje, hjælpemidler og plejeboliger. I 3. kvartal 2013 blev sagsbehandlingsfristerne overholdt for 86 % af ansøgningerne om hjemmepleje, 86 % af ansøgningerne om tekniske hjælpemidler, 94 % af ansøgningerne om personlige hjælpemidler og 97 % af ansøgningerne om plejebolig. På alle områder er målopfyldelsen højere end det vejledende mål om overholdelse af sagsbehandlingsfristerne i 80 % af sagerne, som retssikkerhedsloven anbefaler.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har desuden fastsat et mål om, at alle godkendte ansøgere til plejebolig skal have et tilbud om en bolig inden for fire uger (4-ugersgarantien). I perioden juni-august 2013 blev 4-ugersgarantien overholdt for alle ansøgere - en stigning på 12 %-point siden samme periode i 2012.

BEDRE FOREBYGGELSE OG BEHANDLING (bilag 1, kapitel 5)
Sundheds- og Omsorgsudvalget bad ved gennemgangen af kvartalsrapporten for 2. kvartal 2013 om, at sundhedsområdet fik lidt større vægt i de kommende kvartalsrapporter. De politisk fastsatte mål, der findes på sundhedsområdet, indgår i sundhedspolitikken Længe Leve København, og omfatter mål om københavnernes sundhedsadfærd generelt (fx at andelen af voksne med røgfrit liv skal stige til 85 % i 2014). Disse mål vil blive afrapporteret når der foreligger resultater fra sundhedsprofilundersøgelsen 2014, men kan ikke opgøres løbende, da der ikke findes datagrundlag til dette. Der eksisterer imidlertid en række indikatorer i sundhedspolitikken, som ikke har status af politisk godkendte mål, men som kan sige noget om den løbende udvikling på sundhedsområdet. Kvartalsrapporten for 3. kvartal indeholder derfor data for indikatorerne forebyggelige indlæggelser, patientrettet og borgerrettet forebyggelse.

Det er en indikator i sundhedspolitikken, at antallet af indlæggelser med forebyggelige diagnoser for 65+-årige borgere skal falde til 1.125 forebyggelige indlæggelser i 2014. Indlæggelserne omfatter indlæggelser med diagnoserne blærebetændelse, brud, dehydration og nedre luftvejssygdomme. Indlæggelser med disse diagnoser kan potentielt forebygges ved en kommunal indsats. I 1. kvartal 2013 var der 642 forebyggelige indlæggelser blandt borgere, der var kendt af forvaltningen inden indlæggelsen, svarende til ca. 2.500 forebyggelige indlæggelser på årsbasis. På trods af at antallet af forebyggelige indlæggelser er faldet med 16 % sammenlignet med 1. kvartal 2012, er der således fortsat et stykke vej til at kunne indfri målsætningen om 1.125 forebyggelige indlæggelser i 2014.

Det er ligeledes en indikator i sundhedspolitikken, at antallet af påbegyndte patientrettede forebyggelsesforløb skal stige til 2.000 forløb årligt i 2014. I 1.-3. kvartal 2013 var der i alt 1.460 patientrettede forebyggelsesforløb. Med den nuværende udvikling ser det således ud til, at forvaltningen vil kunne indfri målet om 2.000 årlige forløb i 2014.

Det er endvidere en indikator i sundhedspolitikken, at 8.000 borgere i 2014 skal modtage forebyggelsestilbud vedrørende kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet – de såkaldte borgerrettede forebyggelsesforløb. I 1.-3. kvartal 2013 var der 7.355 borgere, som modtog et forebyggelsestilbud vedrørende kost, fysisk aktivitet, rygning eller alkohol. Hvis niveauet fastholdes, vil forvaltningen således formodentlig kunne nå målet om 8.000 borgere i 2014.

TEMA: SYGEFRAVÆR OG ARBEJDSMILJØ 
I forbindelse med behandlingen af kvartalsrapporten for 2. kvartal 2013 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget, at sygefravær/arbejdsmiljø skulle være et tema i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2013. Først skitseres nogle af de udfordringer, der findes på området, hvorefter der gøres status på opfyldelsen af de politisk fastsatte mål for sygefraværet.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udfordringer med at reducere sygefraværet med samme hastighed som Borgerrepræsentationen har besluttet. På elevområdet er det en udfordring, at elevernes fravær er stigende. En af årsagerne til det stigende fravær kan være, at der optages flere ikke-uddannelsesparate elever på sosu-uddannelserne som følge af den høje dimensionering og de lave adgangskrav.

I arbejdet med at reducere sygefraværet oplever mange ledere et dilemma mellem på den ene side at have fokus på at opfylde måltallet for sygefraværet og levere en ordentlig løsning af kerneopgaven i forhold til borgeren og på den anden side hensynet til rummelighed på arbejdspladsen. Det gælder ikke mindst i forhold til medarbejdere med livstruende sygdomme, stress, depression samt fysisk nedslidning efter mange års ansættelse på arbejdspladsen. Lederen skal både være den omsorgsfulde over for den sygemeldte og samtidig sikre, at arbejdspladsen fungerer, og at kerneydelsen til borgeren udføres med høj kvalitet. Som støtte til lederne har forvaltningen udarbejdet en guide om lederens ansvar for håndtering af langtidssygefravær. Men problemstillingen er et tilbagevendende dilemma for forvaltningens ledere. 

Det er forvaltningens erfaring, at der ikke kun er én metode, der virker i forhold til at øge trivslen og sænke sygefraværet, men at der er brug for forskellige tiltag på forskellige enheder og i forskellige perioder. Ét tiltag kan have en effekt i en periode på en enhed, hvorefter effekten kan aftage, og enheden må sætte fokus på sygefraværet ved hjælp af en ny metode. I SUF arbejdes der derfor på flere felter med trivsel og sygefravær. Af særlige tiltag kan nævnes, at der arbejdes med social kapital (tillid, retfærdighed og samarbejde) og et koncept for systematiske sygefraværssamtaler (1-5-14-metoden). Otte enheder fra SUF med særlig højt sygefravær deltager i et forløb med kommunens Task Force på sygefraværsområdet, og metoden har tidligere vist gode resultater. Ligeledes bliver der fulgt op på trivselsundersøgelsen på de enkelte arbejdspladser samt centralt via blandt andet forvaltningens MED-udvalg (SUF MED). Her er det besluttet at sætte fokus på kortlægning af de fysiske rammer samt mobning, konflikter og skænderier.

Nøgletallene i kvartalsrapporten viser en lille stigning i sygefraværet i 2013. Borgerrepræsentationen har besluttet, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal reducere sygefraværet fra 14,3 dagsværk per fuldtidsansat i 2012 til 13,9 dagsværk per fuldtidsansat i 2013. Forvaltningens samlede sygefravær var 10,4 fraværsdagsværk per fuldtidsansat i 1.-3. kvartal 2013. Med den nuværende udvikling er det ikke sikkert, at forvaltningen kan opfylde målet for sygefraværet i 2013.

Borgerrepræsentationen har også fastlagt et mål om, at sygefraværet for elever ansat i Københavns Kommune skal reduceres med 0,6 dagsværk per år i perioden 2013-2015. For 2013 er målet 15,4 dagsværk per elev, hvilket svarer til 11,5 dagsværk per elev i perioden 1.-3. kvartal 2013. Sygefraværet var 12,4 fraværsdagsværk per elev i perioden 1.-3. kvartal 2013, en stigning på 0,8 fraværsdagsværk sammenlignet med perioden 1.-3. kvartal 2012. Det er dermed meget tvivlsomt, om forvaltningen kan opfylde målet i 2013.

TEMA: GENOPTRÆNING
Udvalget har ønsket at denne rapport indeholder et tema om genoptræning.

Siden kommunerne i 2007 fik ansvaret for genoptræning efter sundhedsloven (genoptræning efter sygehusindlæggelse), har der været en kraftig aktivitetsstigning på området. Det er sygehusene, der vurderer, om borgere har behov for genoptræning efter indlæggelse og udarbejder genoptræningsplaner, men det er kommunerne, der finansierer genoptræningen og fastsætter standarder for omfang og indhold af genoptræningsforløbene. Antallet af genoptræningsplaner for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens borgere har været jævnt stigende fra 2007 til 2011 og er steget kraftigt igen fra 2012 til 2013. Dette presser naturligvis økonomien på området. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i både 2011 og 2012 nedjusteret omfanget af udvalgte genoptræningsforløb for at tilpasse økonomien til aktiviteten. Justeringen af genoptræningsforløbene har været med udgangspunkt i forløb med lav fremmødeprocent og har derfor hidtil haft begrænset betydning set fra borgerperspektivet. Men hvis udviklingen fortsætter, vil der også fremadrettet være behov for at justere på indholdet af genoptræningsforløbene, hvilket kan få negativ betydning for forløbenes effekt og kvalitet.  

Det er en stor udfordring at fastholde borgerne i genoptræningsforløbene. I 2012 blev 17 % af de planlagte træningsgange aflyst, fordi borgeren enten meldte afbud eller udeblev. Der arbejdes med udfordringerne på mange fronter. Det har positiv betydning for afbuds- og udeblivelsesprocenten, at borgeren har indflydelse på planlægning af sit genoptræningsforløb, fx hvornår på dagen de vil komme. Vi ved også fra pilotundersøgelser, at borgeren helst vil modtage sin træning i lokalområdet, og at nogle vælger at benytte deres sundhedsforsikringer. Forvaltningen arbejder med at udvide åbningstiderne og øge fleksibiliteten i tilbuddene, men dette udfordrer også kapaciteten og økonomien på området.

Nøgletallene i kvartalsrapporten viser, at målene om ventetider på genoptræning stort set overholdes. Ventetiden på både accelererede og normale genoptræningsforløb efter Sundhedsloven blev overholdt i 96 % af forløbene i 3. kvartal 2013. Ventetiden på genoptræningsforløb efter Serviceloven blev overholdt i 97 % af forløbene.

Der var i alt 3.212 genoptræningsplaner i 3. kvartal 2013 – en stigning på 19 % siden 3. kvartal 2012. Andelen af almene genoptræningsforløb, der varetages af kommunen, var på 85 % i 3. kvartal 2013. Denne andel har ligget nogenlunde stabil sammenlignet med 3. kvartal 2011 og 2012.

Brugerundersøgelsen fra 2012 viste, at deltagerne i træningsforløb generelt er meget tilfredse med forløbene. 87% af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres genoptræningsforløb. 72% af deltagerne har vurderet, at deres genoptræningsforløb har medvirket til, at de bedre kan klare dagligdags gøremål.

I forbindelse med at udvalget behandlede sagen om målsanering og forenklet rapportering på udvalgsmødet den 30. maj 2013 blev der lagt op til, at udvalget har mulighed for fra kvartal til kvartal at beslutte, at næste kvartalsrapport – udover den almindelige rapportering – skal gå i dybden med et bestemt tema, som udvalget ønsker belyst yderligere. Derfor lægges op til en kort drøftelse af, om årsrapporten for 2013 skal gå i dybden med et særligt tema. 

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Årsrapport for 2013 bliver forelagt udvalget i 1. kvartal 2014.

       
         Lars Gregersen

                                                        /Mette Bergholdt

Indstillingen blev godkendt.