Mødedato: 28.11.2013, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Forventet regnskab pr. 30. september 2013

Se alle bilag
Godkendelse af det forventede regnskab for 2013 med tilhørende bilag samt orientering om udgifter til eksterne konsulenter.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

    1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender

        a. det forventede regnskab udarbejdet pr. 30. september 2013 (bilag 1), 
        b. kvartalsregnskab (bilag 2), 
        c. administrative udgifter på gruppering 200 (bilag 3), 
        d. forventede korrektioner (bilag 4) og 
        e. forventede overførsler (bilag 5).

    2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager vedlagte orientering om udgifter til eksterne
        konsulenter til efterretning (bilag 6).

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende det forventede regnskab pr. 30. september 2013, jf. bilag 1-5. Regnskabet er udarbejdet på baggrund af regnskabs- og budgettal fra KØR og Rubin samt tilbagemeldinger fra det decentrale niveau.

Det korrigerede budget er opdateret til og med beslutninger i Borgerrepræsentationen den 19. september 2013. Herudover er der taget højde for kendte budgetkorrektioner, som endnu ikke er vedtaget af Borgerrepræsentationen (se bilag 4). 

I henhold til budgetaftale 2011 skal Sundheds- og Omsorgsudvalget, i forbindelse med 3. kvartals prognose, orienteres om udviklingen i udgifter til eksterne konsulenter, jf. bilag 6. 

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer et merforbrug på servicemåltalsrammen på 2,4 mio. kr. ved årets udgang. I det samlede merforbrug på serviceområdet er indregnet en DUT-kompensation på høreapparatområdet, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget på grund af manglende DUT-kompensation selv skal dække et budgetreduktion på i alt 19,1 mio. kr. 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder fortsat på at overholde servicemåltalsbudgettet.

På ældreboligbevillingen forventes et mindreforbrug på 8,9 mio. kr., som kan relateres til et mindreforbrug på ydelsesstøtte. 

På bevillingen vedrørende Medfinansiering af sundhedsvæsenet forventes budgetoverholdelse.

På bevillingen særligt dyre enkeltsager forventes budgetoverholdelse.

På anlægsrammen forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr.

På finansposter forventes en mindreudgift på øvrige funktioner på i alt 6,7 mio. kr.

Tabel 1 viser, hvordan det forventede regnskab er sammensat. Af tabellen fremgår også forventede korrektioner.

Bevilling Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Forventede korrektioner Forventet afvigelse efter forventede korrektioner
Service 4.188,1 4.190,5 0,0 -2,4
Bevilling Sundhed 325,3 326,6 7,2 5,9
Bevilling Pleje, Service og Boliger for ældre 299,7 296,5   3,2
Beviling Demografireguleret 3.380,2 3.392,6 0,9 -11,5
Bevilling Administration 183,0 174,9 -8,1 0,0
Overførsler mv. 1.767,0 1.811,4 53,2 8,9
Bevilling Ældreboliger 54,7 45,8   8,9
Bevilling Medfinansiering 1.717,9 1.771,1 53,2 0,0
Bevilling Særligt dyre enkeltsager -5,6 -5,6   0,0
Anlæg 31,2 30,7 0,8 1,3
Finansposter 79,1 23,6 -48,8 6,7

Nedenfor gennemgås Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevillinger og herunder særlige fokusområder:

Bevillingsområde Sundhed:
Færdigbehandlede patienter
På området forventes et merforbrug på 4,0 mio. kr., som kan relateres til flere færdigbehandlede patienter på hospitalerne, som følge af flere indlæggelser på grund af influenzaepidemien i januar og februar.

Vederlagsfri fysioterapi
På området forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr., idet aktiviteten på området er lavere end forudsat ved budgetlægningen. Mindreforbruget er strukturelt betinget.

Arbejdsmiljø København
På området forventes et mindreforbrug på 1, 8 mio. kr., som følge af mindre aktivitet end forventet i projekt 'Træning i arbejdstiden/Mere holdbart arbejdsliv'.

Forebyggelsescentre
På området forventes et mindreforbrug på 2,2 mio. kr., som primært kan henføres til manglende etablering af et nyt nøglesystem.

Center for Sundhed
På området forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., som kan henføres til begyndende tilpasning til forventede budgetreduktioner i budget 2014.

Bevillingsområde Pleje, Service og Boliger for ældre:
Aktivitetssysstem - KOS2
På området forventes et merforbrug på 5,8 mio. kr. Merforbruget kan relateres til konvertering af aktivitetssystemet KOS til KOS2. Implementeringen af det nye KOS2 har i forhold til den oprindelige tidsplan været forsinket, hvorfor flere udgifter er faldet i 2013 i stedet for i 2012. Herudover skal Sundheds- og Omsorgsforvaltningen betale en ekstraregning på ca. 3,5 mio. kr. til dækning af driftsomkostninger til vedligeholdelse af KOS på grund af forsinkelse ved implementering af KOS2.

Handicapkørsel
På området forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr., som kan henføres til at priserne på kørsel er faldet som følge af nyt udbud. Mindreforbruget er strukturelt betinget. 
 
IT-transaktioner
På området forventes et merforbrug på 2,2 mio. kr., som primært kan henføres til afregning af transaktionsudgifter med Koncernservice. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er i dialog med KS med henblik på at få fastlagt et endeligt afregningsgrundlag.

Kost
På området forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., som primært kan henføres til mindre aktivitet end forventet.

Uddannelse
På området forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til begyndende tilpasning til budget 2014, hvor området skal aflevere midler til effektiviseringspuljen.

Center for Sundhed
På området forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., som blandt andet kan henføres til ubesatte stillinger som følge af begyndende tilpasning til budget 2014.

Bevillingsområde Demografireguleret:
Plejehjem
På området forventes et merforbrug på 3,0 mio. kr. Plejehjemsområdet er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens største driftsområde, og situationen på området kan hurtigt ændre sig. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen følger området nøje.

Hjemmeplejeområdet
På området forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. som primært kan henføres til et forventet mindreforbrug på indkøbs- og tøjvaskordninger.
Området er under stort økonomisk pres og følges nøje.  

Køb og salg af pladser
På området forventes et mindreforbrug på 8,0 mio. kr., som primært kan henføres til færre udgifter til køb af pladser end forventet. Prognosen er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet ca. halvdelen af udgifter til køb af pladser først faktureres i 4. kvartal. Herudover er der en betydelig variation i de kommunale takster og faktureringspraksis. Området følges nøje.

Hjælpemiddelområdet
På området forventes et merforbrug på 22,7 mio. kr., som er sammensat af en række mer- og mindreforbrug på området. I det forventede merforbrug er indregnet en DUT-korrektion til Sundheds- og Omsorgsudvalget på 52,7 mio. kr., som følge af at høreapparatområdet er samlet i Regionen pr. 1. januar 2013. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har tidligere gjort opmærksom på, at Københavns Kommune rammes skævt, hvilket for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme betyder en budgetreduktion på 25,8 mio. kr., som skal dækkes af egne midler. Som følge af tilpasninger til budget 2014 med heraf følgende forventet mindreforbrug i 2013 forventes det, at budgetreduktionen stort set vil blive indhentet via mindreforbrug på sundhedsbevillingen og bevillingen vedrørende Pleje, Service og Boliger for ældre.

Bevillingsområde Administration:
På bevillingen forventes budgetoverholdelse.

Bevillingsområde Overførsler:
Ydelsesstøte
På området forventes et mindreforbrug på 10,7 mio. kr. som følge af faldende ydelsesprofil. Mindreforbruget er strukturelt betinget.

Tomgangshusleje
På området forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr., som kan relateres til en efterbetalingssag til boligselskabet KAB for perioden 2007 til nu. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er i dialog med boligselskabet om de fremsendte regninger.
 
Medfinansiering
På området forventes budgetoverholdelse. Budgetoverholdelsen er dog under forudsætning af, at et merforbrug på 53,2 mio. kr. dækkes via budgettilførsel i forbindelse med sag om bevillingsmæssige ændringer (se dagsordenspunkt 3). Det forventede merforbrug kan primært henføres til dels ambulant somatik som følge af stigning i ambulante besøg og dels sygesikringen, hvor der er en øget aktivitet til de praktiserende læger. For så vidt angår stigningen i de ambulante forbrug, kan det måske relateres til en omlægning fra stationær til ambulant behandling, hvor borgerne tilbydes ambulante kontrolbesøg. Det kan oplyses, at Regionen har oplyst, at der her prognosticeres med en merindtægt fra alle kommuner. Prognosen er behæftes med en vis usikkerhed.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen følger i samarbejde med Økonomiforvaltningen området tæt. Budgettet til medfinansiering fastlægges på baggrund af indgåede aftaler mellem KL og Regeringen, og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er af den opfattelse, at budgetmodellen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for Københavns Kommunes faktiske befolkningstilvækst.

Bevillingsområde Anlæg:
På området forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af såvel en række indtægter, i alt 15,7 mio. kr., som ventes at tilgå Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget senere end forventet samt en række udgifter ialt 17,0 mio. kr., som primært kan henføres til forsinkelser i diverse projekter, blandt andet på grund af anlægsloftet.

Bevillingsområde Finansposter:
På området forventes mindreudgifter på 6,7 mio. kr., som primært kan henføres til mindreudgifter vedrørende afdrag som følge af indfriede realkreditlån for to ejendomme, hvor indfrielse sker i takt med Moderniseringsplanens overdragelse af plejehjemsejendomme til boligselskaber.

Oversigt over kvartalsregnskab, administrative udgifter samt forventede overførsler
I forbindelse med udarbejdelsen af det forventede regnskab for 2013 (bilag 1) er der udarbejdet et kvartalsregnskab (bilag 2), som er en oversigt over afvigelser mellem periodiseret budget pr. 30. september 2013 og forbruget i samme periode. Der vedlægges en oversigt over administrative udgifter (bilag 3), som har til formål at give et billede af kommunens administrative ressourceforbrug. Afvigelsen mellem budget og forventet regnskab på gruppering 200 kan primært henføres til at budgettet endnu ikke er fuldt tilpasset de nye ændringer. Fra budget 2014 forventes der endelig afklaring. Der vedlægges skema vedrørende budgetkorrektioner (bilag 4)  samt skemaansøgning om overførsel af uforbrugte midler på Landsbyggefonden til budget 2014 (bilag 5).

Udvikling på området eksterne konsulentydelser
I henhold til aftale skal Sundheds- og Omsorgudvalget orienteres om udviklingen i brug af eksterne konsulenter i 2013 (bilag 6). Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har haft udgifter på ialt 8,9 mio. kr., som fordeler sig med udgifter til IT-konsulentydelser på 7,4 mio. kr., administrative konsulentydelser på 1,4 mio. kr. og juridiske konsulentydelser på 0,1 mio. kr. Det kan oplyses, at udgifterne til IT- konsulentydelser er udgifter til ansættelse af eksterne konsulenter i midlertidige projektansættelser til hjælp i forbindelse med implementering af aktivitetssystemet KOS2. 

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

Når de enkelte fagudvalg har godkendt deres forventede regnskaber behandler Økonomiudvalget  i henhold til sædvanlig procedure på møde den 3. december 2013 kommunens samlede forventede regnskab for 2013. 


         Hanne Baastrup                                                                       


                                                                 /Søren Winther Rasmussen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top