Analyse af sygesikringsområdet (statusnotat)
Analyse af sygesikringsområdet (statusnotat)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 28. august 2000
5. Analyse af sygesikringsområdet (statusnotat)
SOU 281/2000 J.nr. 58/99
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om de initiativer, som er iværksat i forhold til sygesikringsanalysen, til efterretning.
at indstillingen fremsendes til Økonomiudvalget.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 28. august 2000
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
RESUME
Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejdede i 1999 en analyse af udgiftsudviklingen indenfor sygesikringsområdet i perioden 1992–98. Arbejdsgruppen fremkom med en række anbefalinger.
Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 14. marts 2000, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle gøre status for initiativerne i forbindelse med kalkulen for juli måned.
Sundhedsforvaltningen har tidligere fremlagt en tids- og aktivitetsplan for alle anbefalingerne. Denne status koncentrerer sig derfor kun om de tiltag, hvor der er kommunale styringsmuligheder.