Anskaffelse af elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem i Sundhedsforvaltningen (Fælles indstilling med Økonomi- og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen)
Anskaffelse af elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem i Sundhedsforvaltningen (Fælles indstilling med Økonomi- og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 28. august 2000
16. Anskaffelse af elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem i Sundhedsforvaltningen (Fælles indstilling med Økonomi- og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen)
SOU 275/2000 J.nr. 39/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen:
at godkende indgåelsen af kontrakt med WM-data A/S om levering, implementering og drift af et system til elektronisk sagsbehandling og dokumenthåndtering.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at:
at bevillige et internt lån på 7 mill. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på de på side 7 i sagsfremstillingen beskrevne vilkår.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 28. august 2000
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
RESUME
Som et fælles projekt mellem Økonomiforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen etableres et fælles ESDH-system. Et ESDH-system er et system til fælles elektronisk opbevaring og transport af sager/dokumenter mellem personer, der er involveret i en konkret sagsbehandling. Systemet vil kunne udbredes til hele kommunen inklusive bydelene i takt med at dette vurderes hensigtsmæssigt. Systemet vil give forvaltningerne mulighed for mere effektive og hurtige sagsgange, hvor flere vil kunne arbejde med én sag på en gang. Samtidig forbedres muligheden for at yde en hurtig og fleksibel brugerservice det sted hvor brugeren henvender sig. Systemet vil derfor understøtte en eventuel etablering af servicecentre i alle bydele og dels realiseringen af kommunens IT-strategi.