Sundhedsplan for Københavns Kommune 1998-2001
Sundhedsplan for Københavns Kommune 1998-2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 28. august 2000
13. Sundhedsplan for Københavns Kommune 1998-2001
SOU 296/2000 J.nr. 8/99
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det videre arbejde med Sundhedsplanen
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 28. august 2000
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
RESUME
Som en optakt til den nye planrunde har Sundhedsministeriet udsendt "Sundhedsministerens redegørelse 1998: Samarbejde om sundhed 1998-2001". Redegørelsen indeholder udmeldinger i forhold til en ny sundhedsplanrunde.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet, at den nye sundhedsplan skal bestå af en opsamling af den eksisterende planlægning samt formuleringen af en fælles IT strategi. Indstilling om det kommende arbejde med sundhedsplanen har været sendt til høring i de øvrige forvaltninger, H:S og forsøgsbydelene (SOU 115/2000). Der er enighed om, at den kommende sundhedsplan skal bestå af en opsamling og en fælles IT strategi.
Det foreslås, at opsamlingen af de eksisterende planer på sundhedsområdet i Københavns Kommune udarbejdes i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, forsøgsbydelene og H.S. Sundhedsforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen.
I forhold til formuleringen af en fælles IT strategi foreslås det, at der lægges vægt på, at kommunikationen på sundhedsområdet opfattes sammenhængende for borgerne. Det foreslås, at strategien udarbejdes i samarbejde med H:S, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltnignen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Forsøgsbydelene. Sundhedsforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen.