Informationskampagne vedr. egenomsorg, brug af lægevagt og skadestue

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 28. august 2000

6. Informationskampagne vedr. egenomsorg, brug af lægevagt og skadestue

SOU 279/2000 J.nr. 41/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der iværksættes en informationskampagne om egenomsorg, brug af lægevagt og skadestue.

På baggrund af et protokollat i den nye landsoverenskomst om almen lægegerning om forståelse af principperne for tilrettelæggelse af akutberedskabet og regeringsaftalen fra 1999 har H:S Direktionen, Københavns og Frederiksberg Kommuner indledt drøftelser med praksisudvalgene i de 2 kommuner om en ændret tilrettelæggelse af akutberedskabet. Det er under forbehold for politisk godkendelse aftalt, at der i efteråret 2000 planlægges og iværksættes en informationskampagne om egenomsorg, brug af lægevagt og skadestue med det formål, at borgerne i større omfang skal henvende sig til de praktiserende læger og lægevagten i stedet for at henvende sig skadestuen.

Formålet med informationskampagnen er at oplyse borgerne om, hvornår og hvor de skal henvende sig med de akutte behov, samt at oplyse om hvilke mindre skader/lidelser de kan klare selv, og hvilke ting der kan vente til egen læges åbningstid.

Udgifterne til kampagnen deles med 50% til de 2 kommuner og 50% til H:S. Udgiften mellem kommuner fordeles i forhold til indbyggertal, pr. 1. januar 2000. Københavns Kommunes andel af udgifterne vil udgøre ca. 1,05 mill. kr.

I den nye landsoverenskomst om almen lægegerning, der trådte i kraft den 1. oktober 1999 er indsat et protokollat om parternes forståelse af principperne for tilrettelæggelse af akutberedskabet.

Protokollatet omfatter bl.a. en drøftelse af Regeringens og Amtsrådsforeningens aftale (regeringsaftalen 1999) om et koordineret vagtberedskab. Det fremgår af regeringsaftalen, at alle amter inden udgangen af år 2002 etablerer et koordineret vagtsystem, der integrerer lægevagts- og skadestuefunktioner. Københavns Kommune har tilsluttet sig denne del af regeringsaftalen.

Overenskomstens parter er enige i målsætningen for regeringsaftalen om, at akutberedskabet bør koordineres, og at der skal være en optimal resssourceudnyttelse og en høj service over for patienterne uden for almindelig dagtid (kl. 8-16 på hverdage). Overenskomstens parter er ligeledes enig om, at de praktiserende læger og amterne/kommunerne skal indgå i fordomsfrie drøftelser med henblik på realisering af regeringsaftalen.

I samarbejde med Frederiksberg Kommune og H:S Direktionen har Københavns Kommune derfor indledt drøftelse med praksisudvalgene i Københavns og Frederiksberg Kommuner om mulighed for en ændret tilrettelæggelse af akutberedskabet, således at borgerne i større omfang skal henvende sig til de praktiserende læger og lægevagten i stedet for at henvende sig på skadestuen, således at en målrettet sundhedspædagogisk indsats og oplysning overfor borgerne om akutbetjeningens indsats og den rette brug heraf kan medvirke til at optimere ressourceudnyttelsen og højne servicen overfor borgerne.

De praktiserende læger har erklæret, at de umiddelbart vil kunne påtage sig at tage sig af de patienter, der i øjeblikket henvender sig på skadestuerne med sygdomstilstand af samme art, der p.t. behandles i den nuværende lægevagtsordning – det være sig i dagtiden som i vagttiden.

Det er under forbehold for politisk godkendelse aftalt mellem parterne, at der i efteråret 2000 iværksættes en informationskampagne.

Det overordnede formål er at oplyse borgerne, så de ved hvornår det er nødvendigt - og specielt hvornår det ikke er nødvendigt - at rette henvendelse til vagtlæge eller skadestue, herunder at oplyse om, hvordan de kan klare mindre skader/lidelser selv og hvilke ting, der kan vente til lægens egen åbningstid.

Formålet med kampagnen er at få antallet af korrekte henvendelser op. Det skal blandt andet ske ved at informere borgerne om, hvor de skal henvende sig afhængig af de akutte behov.

Ved at analysere, hvilke befolkningsgrupper der gør unødig brug af lægevagten/skadestue og hvilke problemer og sygdomme, de kommer med, kan målgrupperne for kampagnen indkredses.

Der var i 1999 i alt 289.871 henvendelser til lægevagten. De fordelte sig således:

• 32% børn i alderen 0-15 år
• 23% mænd
• 45% kvinder

Der var i 1999 110.945 selvhenvendelser til skadestuene i H:S, som fordeler sig med 55% mænd og 45% kvinder. Det er de 20-39 årige, der hyppigst henvender sig på skadestuerne. I 1999 var 20% af henvendelserne fra denne aldersgruppe.

Det typiske mønster for unødige henvendelser er

• bekymrede småbørnsfamilier

• unge mennesker (20-29 årige), der ikke mener at have tid til at vente med at gå til lægen næste dag. Unge kvinder henvender sig typisk i lægevagten, mens unge mænd henvender sig på skadestuen.

• henvendelser vedr. receptfornyelse

• ensomme ældre

• misbrugere og psykisk syge

De primære målgrupper for informationskampagnen bør være

• småbørnsfamilier
• unge mennesker 20 –39 år.

idet de er hyppige brugere af henholdsvis lægevagt og skadestue.

• borgerne generelt,

Der er en oplysningspligt over for borgerne generelt, og fordi information efter "haglbøssemetoden" rammer bredt – også de vigtige målgrupper – skal de tænkes med som en målgruppe for information, når man fastlægger kampagnen.

• sundhedspersonale

Information til vagtlæger og skadestuepersonale om, hvilke henvendelser der hører til de enkelte dele af sundhedsvæsenet.

Sundhedsforvaltningen foreslår, at det overlades til en arbejdsgruppe med repræsentanter fra praksisudvalgene i Københavns og Frederiksberg Kommuner, H:S Direktionen og Københavns og Frederiksberg Kommuner at beslutte, hvilke initiativer der skal iværksættes. Den konkrete planlægning og udførelse af de enkelte elementer i kampagnen sker i samarbejde med eksternt professionelt kommunikationsbureau.

FORSLAG:

• Skriftligt (vejlednings)materiale, som f.eks.
• kortfattet pjece om, hvilke sygdomme/skade man henvender sig med hos praktiserende læge eller på skadestue, suppleret med gode råd om "Hvad jeg selv kan tage mig af, hvad skal egen læge ordne, hvad skal jeg til vagtlægen med og hvad skal man tage på skadestuen med". Beskrevet med seks-syv eksempler hver. Distribueres via læger, apoteker, biblioteker mv.

• Udsendelse af hæftet "Hvad gør jeg?". Se vedlagte. Hæftet er udsendt til borgerne i en række amter, senest i efteråret 1999 til borgerne i Københavns Amt. Udsendelsen sker med et individuelt forord til borgerne i Frederiksberg Kommune og i Københavns Kommune.
• Link på de 2 kommuners hjemmeside og H:S's hjemmesider til internetudgave af "Hvad gør jeg". Internetudgaven udgives af Amtsrådsforeningen (ARF) og brugen af linket er gratis.

• Tv-spots på lokale tv-stationer. ARF forventes til efteråret at udsende et gratis tv-spot til (amts)kommunerne om korrekt brug af lægevagten. Amterne kan så købe sendetid på lokale tv-stationer.

• Information på de to kommuners og H:S egne hjemmesider.

• Københavns Kommunes lokale sider i Helse.

• Information til fremmedsprogede. Der tages kontakt til de etniske minoriteter for at høre, hvordan informationsformidlingen skal foregå.

• Evt. pjece som "Syge børn – hvad kan jeg gøre?" fra Ribe Amt suppleret med undervisning af forældre i børneinstitutionerne af de praktiserende læger. Der er i Københavns Kommune netop ved at blive iværksat et kvalitetsudviklingsprojekt, hvor praktiserende læger vil undervise forældrene i børneinstitutioner, hvordan de skal forholde sig, når deres børn er syge. Projektet iværksættes i første omgang i en bydel.

• Fremmedsproget informationsmateriale. Det anbefales, at det generelle informationsmateriale formidles til fremmedsprogede. Der tages kontakt til repræsentanter for de etniske minoriteter for at høre, hvordan informationsformidlingen bør foregå.

• Brug af andre medier/pressen.

• Tv-spots på lokale tv-stationer

• Radio- og tv-spots,

• Skriftligt informationsmateriale til sportsklubber

• Go-Cards (gratis postkort med oplysninger, man kan tage på cafeer og restauranter)

• Brug af pressen

• Ungdomsblade.

• Vejledning i situationen til borgere, som bedre ville kunne blive behandlet et andet sted i vagtsystemet.

Der udarbejdes specifikt informationsmateriale til faggrupperne inden for sundhedssektoren (skadestuepersonale, vagtlæger, praktiserende læger, sundhedsplejersker og kommunelæger)

• Vejledningsmateriale

• Kurser

Der udarbejdes specifikt informationsmateriale om, hvem der kontaktes i hvilke

tilfælde.

Kampagnens udførelse:

Den konkrete planlægning og udførelse af de enkelte elementer i kampagnen sker i samarbejde med eksternt, professionelt kommunikationsbureau.

Effekt af kampagnen:

Et effektmål kan være, at der det første år flyttes 10% af henvendelserne fra skadestue til almen praksis inkl. lægevagt og 10% fra lægevagt til almen praksis i dagarbejdstiden. Forbruget af lægevagt og skadestue bør registeres før og efter kampagnens iværksættelse.

Et andet effektmål kan være, at borgerne får viden til at klare mindre helbredsmæssige problemer og derfor heller ikke har brug for at kontakte egen læge efterfølgende.

Samtidig med opstillingen af effektmål, er det vigtigt, at der iværksættes brugerundersøgelser, der undersøger tilfredsheden med det ændrede tilbud.

De første elementer af kampagnen igangsættes efteråret 2000.

Udgiften til kampagnen forventes at udgøre ca. 2,5 mill. kr.

Overslag over udgifterne afhængigt af hvilke elementer, der vil indgå i kampagnen.

Trykning og udsendelse af "Hvad gør jeg" 1,2 mill. kr.

Plakater til sportsklubber og idrætsforeninger 0,1 mill. kr.

Gocards 0,1 mill. kr.

Tv-spot på lokal TV 0,5 mill. kr.

Bistand fra professionelt bureau 0,4 mill. kr.

Oversættelse af materiale til fremmedsprog 0,1 mill. kr.

Informationsmateriale til småbørnsfamilier 0,1 mill. kr.

I alt 2,5 mill.kr.

Udgiften til kampagnen deles med 50% til de 2 kommuner og 50% til H:S.

Udgiften mellem kommunerne fordeles i forhold til befolkningstallet pr. 1 januar 2000.

Københavns Kommunes andel af udgifterne vil udgøre ca. 1,05 mill. kr.

Der er i SOU's budget 2000 afsat midler til formålet.

:

Ingen

Pjecen "hvad gør jeg"

Ib Haurum

/Karis Hagild