Tilpasning af plejeboligkapaciteten (Det videre arbejde) (Ny indstilling)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 28. august 2000

12. Tilpasning af plejeboligkapaciteten (Det videre arbejde) (Ny indstilling)

SOU 293/2000 J.nr. 67/99

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det videre arbejde med formuleringen af en ældrepolitik.

I forlængelse af den politiske beslutning om at tilpasse plejeboligkapaciteten til reduceringen i antallet af ældre i København skal Sundhedsforvaltningen i løbet af det næste år udarbejde en tiårsplan på ældreområdet. Tiårsplanen skal indeholde en ældrepolitik, som både indeholder visioner, mål, resultater og en strategisk prioritering af ønsker samtidig med forslag til konkrete aktiviteter.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 14. august 2000 (SOU 272/2000), at arbejdet med ældrepolitikken skal igangsættes ved, at der afholdes en konference, hvor udvalget inviterer interessenterne på ældreområdet til en dialog om den fremtidige ældrepolitik.

Sundhedsforvaltningen har udarbejdet forslag til, hvordan det videre arbejde med en ældrepolitik kan forløbe. En ældrepolitik indeholder både visioner, mål og prioritering af ønsker samtidig med forslag til konkrete aktiviteter.

Det videre arbejde med ældrepolitikken vil foregå i 3 faser:

1. Dialog, herunder afholdelse af konference
2. Prioriteringer af ønsker
3. Politisk beslutning

I forlængelse af den politiske beslutning om at tilpasse plejeboligkapaciteten til reduceringen i antallet af ældre i København skal Sundhedsforvaltningen i løbet af det næste år udarbejde en tiårsplan på ældreområdet. Tiårsplanen skal indeholde en ældrepolitik, som både indeholder visioner, mål, resultater samt en strategisk prioritering af ønsker samtidig med forslag til konkrete aktiviteter.

Det generelle mål med at lave en langsigtet politik på ældreområdet i København er at få tilbudene til at matche de kommende ældres behov og ønsker og derved øge tilfredsheden med Kommunens ældreservice. Samtidig er formålet med at lave en langsigtet ældrepolitik i København at få interessenter, borgere og politikere til at indgå i en dialog om ældreområdet. I forlængelse af dialogen forventes det også, at disse partnere får stor indflydelse på processen og selve arbejdet og dermed også vil tage ansvar og føle et egentligt ejerskab i forhold til processens slutprodukt – en langsigtet og bredt funderet ældrepolitik.

Det er vigtigt, at der tænkes i et længere perspektiv. Det skyldes, at ændringer, justeringer og udvikling af nye tilbud tager tid. Tilbudene skal ikke bare opfylde de nuværende ældres behov, men også matche kommende ældres profil. Der er derfor behov for en samlet politik for ældreområdet, som afspejler de kommende ældres ønsker og behov.

Hjørnestenene i politikken er allerede lagt i budget 2000 for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Det drejer sig om, at

• Københavnerne skal være sundere, og middellevetiden skal øges
• Tilbudene i Sundhedsforvaltningen skal være kendt for høj kvalitet, stadig udvikling og fornyelse
• Den enkelte borger skal kunne vælge mellem forskellige servicetilbud. Tilbudene skal understøtte en høj livskvalitet hos borgeren
• Relationen mellem borgerne og Sundhedsforvaltningen skal baseres på dialog og aftaler. En forudsætning herfor er forståelig og relevant information om Sundhedsforvaltningens serviceniveau.
• Sundhedsforvaltningen skal være en udviklende og udfordrende arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, hvor dialog og samarbejde skal fremme høj faglighed, engagement og initiativ.
• Sundhedsforvaltningen skal i sin opgavevaretagelse basere sig på værdier, mål og kontrakter som udgangspunkt for en effektiv anvendelse af ressourcerne inden for de givne rammer.

Målene er vedtaget af Borgerrepræsentationen, og udgør de centrale værdier, som blandt andet ældreområdet skal være kendt for. Helt centralt står målene om at være kendt for høj kvalitet, stadig udvikling og fornyelse samtidig med målet om at borgerne skal kunne vælge mellem forskellige servicetilbud. Målet, om at relationen mellem borgerne og Sundhedsforvaltningen skal baseres på dialog, udgør ligeledes en ramme for arbejdet med at formulere ældrepolitikken.

Der er tre væsentlige forudsætninger for at få udarbejdet en ældrepolitik:

• Politikerne har en central rolle igennem hele forløbet
• Dialog med interessenter og borgergrupper
• Viden og data

Politikerne har en central rolle gennem hele forløbet ved at være med til at sætte rammerne for diskussionerne, igangsætte processen, invitere til konferencen og medvirke i eller styre diskussioner. Efter konferencen kan rollen være at medvirke i eller lede arbejdsgrupperne. Samtidig er der en central rolle i at medvirke i diskussioner med interessenterne inden der træffes politisk beslutning.

Den overordnede strategi er inddragelse af interessenter og borgergrupper og derigennem understrege, at det nytter at udtale sig og at engagere sig. Derfor skal forskellige metoder til involvering supplere hinanden, så det sikres, at de mange holdninger og værdier afspejles i ældrepolitikken, og dermed er genkendelige for de involverede parter.

Dialogen er bygget op omkring en konference, som en fælles markering af starten af processen. På konferencen nedsættes en række arbejdsgrupper, som skal arbejde videre udfra konferencens konklusioner. Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde drøftes ligeledes blandt interessenterne på en række lokale møder.

Det er afgørende, at de væsentlige aktører føler ejerskab til ældrepolitikken. Og ikke mindst, at de selv er med til at deltage i ønsketænkningen. Det drejer sig om følgende interessenter, der involveres direkte i arbejdet:

• Ledere
• Tillidsrepræsentanter
• Ældreorganisationer
• Ældreråd
• Repræsentanter for boligområdet
• Pårørende

De forskellige interessenter har hver deres område at repræsentere, når ældrepolitikken skal formuleres. F.eks. repræsenterer ældrerådene og ældreorganisationerne de ældre borgere i Københavns Kommune.

Udover interessenterne skal følgende høres:

• Borgere generelt
• Ældre medborgere

Men udover dialogen med interessenter, borgergrupper og politikere, er det vigtigt, at der sideløbende indsamles viden og data om de ældres ønsker, behov samt holdninger og værdier til ældreområdet. Her er det væsentligt at fokusere på både de raske og selvhjulpne og de omsorgs- og plejekrævende ældre.

Indsamling af data på ældreområdet blev påbegyndt i forbindelse med værktøjsmappen, men der er løbende behov for at følge op på datamaterialet.

Arbejdet med ældrepolitikken i København er lanceret under overskriften Ønsketænkning. Ønsketænkning består i at få de forskellige interessenter, de ældre, pårørende, medarbejdere og ledere, ældreorganisationer og fagfolk til at tænke over de ældres ønsker.

Ønsketænkning består i at tænke i:

• Værdier
• Ønsker
• Realisme

I begrebet dialog ligger, at der skal tænkes bredt, og at der skal opstilles ønsker for, hvordan fremtidens ældreområde skal se ud.

Interessenterne forbereder sig frem til konferencen til at ønsketænke. Det gøres udfra en invitation, som angiver nogle hovedemner i diskussionerne. I invitationerne stilles en række grundlæggende spørgsmål, som deltagerne kan forberede sig på inden konferencen. Det foreslås, at interessenterne forbereder sig på følgende måder:

• Ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter:

Der afholdes et temamøde inden konferencen, hvor ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter får en introduktion til det videre arbejde og introduceres for et oplæg, som de kan bruge til deres egne diskussioner på den enkelte arbejdsplads.

• Ældreorganisationer og ældreråd:

Der afholdes ligeledes et temamøde

Der afholdes ligeledes et temamøde

Den politiske forberedelse til konferencen kunne bestå i et eller flere af følgende elementer:

• Der afholdes et temamøde med Sundheds- og Omsorgsudvalget
• Der afholdes et temamøde med bredere politisk deltagelse
• At den enkelte politiker i Sundheds- og Omsorgsudvalget sammen med sit parti forbereder sig til konferencen
• At den enkelte politiker forbereder sig til at deltage eller være ordstyrer i de workshops, der skal være på konferencen
• At den enkelte politiker forbereder sig på at deltage i eller styre én af de arbejdsgrupper, der nedsættes i forlængelse af konferencen

Formålet med forberedelsen, uanset hvilken model der vælges, er at geare udvalget til at have en central rolle gennem hele forløbet. Samtidig er det formålet at få placeret arbejdet med ældrepolitikken ind i en bredere politisk ramme. Det kan ligeledes overvejes, om der senere i forløbet skal afholdes yderligere et temamøde.

Da det er politikerne, der inviterer og har den fremtrædende rolle ved arrangementet, foreslås det, at de enkelte workshops forberedes og afholdes i samarbejde mellem 1-2 udvalgsmedlemmer, en fra Sundhedsforvaltningen og en proceskonsulent.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 14. august 2000 (SOU 272/2000) at der skal afholdes en konference med overskriften, "Hvordan vil du leve som gammel?", hvor udvalget inviterer interessenterne til en dialog om fremtidens ældreområde.

Konferencen foreslås afholdt onsdag den 22. november 2000 kl. 9 -17 i Bella Centeret. Dette betyder, at der skal sendes invitationer ud i løbet af september.

Det foreslås, at konferencen bygges op om en række temaer, der afspejler aktørernes interesser:

Hvilke boformer skal vi tilbyde de ældre? Skal alle vores plejeboliger være 2 rums boliger, som ligner 2 værelses lejligheder? Hvordan med olle-koller og senior bofælleskaber? Hvordan med at blive boende i eget hjem – hedder det stadig længst muligt? Har vi den vifte af tilbud, der skal til, eller skal vi til at tænke på helt andre boligformer, end dem vi kender. Hvordan kan boligforeninger være med til at skabe gode rammer for de ældre? Hvordan tilgodeser vi de ældre i udbygningen af de nye kvarterer i byen som f.eks. Ørestaden og i områder med kvarterløft og byfornyelse? Kort sagt: Hvordan vil de ældre bo i fremtiden, og er der de tilbud, der skal være?

Får de ældre den pleje og omsorg, de har brug for? Hvordan sikrer vi, at de der har allermest brug for det, får det tilbud, de har brug for? Hvordan skal pleje og omsorg tildeles til de ældre?

Hvordan kan vi gøre det muligt for de ældre at bevare deres funktioner, så de er i stand til at leve det liv, de gerne vil, så lang tid som muligt? Og hvad er livskvalitet for den enkelte ældre? Løser vi opgaven godt nok som medarbejdere?

De ældre visiteres til de forskellige tilbud, plejeboliger, ældreboliger, hjemmehjælp mv. Får de, der har brug for det, det rigtige tilbud - eller er det rigtigt, som vi hører i debatten - at alt for få ældre får et tilbud? Er der tilbud nok i den kommunale vifte? Hvilke tilbud skal styrkes og hvilke skal nedtones eller afvikles? Skal vi måske væk fra at tale om, at der visiteres til et tilbud, men at det i stedet er den enkelte ældre, der bedst selv ved, hvad man har behov for?

Det bliver ofte sagt, at et af de store problemer for de ældre er ensomhed. Og at de er utrygge. Kan ensomhed kureres? Og hvordan? Hvilken rolle skal de frivillige organisationer spille i fremtiden, og hvordan skal der samarbejdes med kommunen? Hvordan sikrer vi, at de ældre har livsmod i alderdommen? Skal der være ældredans i Fælledparken om søndagen? Eller skal de ældre kunne efterspørge netværk via en servicemedarbejder i kommunen, hvis der savnes en makker til et bridgehold?

Deltagerne kan på tilmeldingen til konferencen angive yderligere forslag til diskussioner på konferencen.

Det foreslås, at der på tværs af temaerne fokuseres på følgende tværgående perspektiver:

• Bruger- og borgerindflydelse
• Kvalitet i alderdommen
• Valgmuligheder
• Medarbejdere

På konferencen nedsættes en række workshops, der skal diskutere de vigtigste problemstillinger indenfor temaerne. Der udarbejdes et skriftligt debatoplæg, som præsenteres på konferencen, der blandt andet skal være med til at sætte diskussionerne i gang. Ligeledes er det tanken at udvikle en række scenarier, som bruges som udgangspunkt for diskussionen i de foreskellige workshops. Hver workshop får på konferencen til opgave at:

1. Drøfte debatoplægget og tage stilling til en række spørgsmål
2. Ønsketænke
3. Udarbejde et kommissorium for det videre arbejde
4. Nedsætte en arbejdsgruppe, der efter konferencen kan arbejde videre
5. Drøfte hvilke metoder arbejdsgruppen skal anvende i deres arbejde

Formålet med at nedsætte arbejdsgrupper er at få en bred involvering i udarbejdelsen af ældrepolitikken og det prioriteringsgrundlag, som skal drøftes og danne baggrund for de politiske beslutninger.

Arbejdsgrupperne skal efter konferencen arbejde videre med temaerne. Hver workshop kommer med ideer og forslag til det videre arbejde i arbejdsgrupperne.

Arbejdsgrupperne skal senest den 15. marts aflevere et oplæg til brug for prioritering (f.eks. max 5 sider). Arbejdsgruppernes oplæg sammenskrives og indgår i en lokal høringsproces, som afsluttes med offentlige møder 4-5 steder i byen.

• Udsendelse af indbydelse til konference

• Interessenterne introduceres til at forberede sig til konferencen

• Undersøgelse

• Konference
• Opsamling på konference
• Nedsættelse af arbejdsgrupper

• Arbejdsgrupperne arbejder

• Arbejdsgrupperne arbejder

• Arbejdsgrupperne arbejder

• Arbejdsgrupperne afleverer oplæg til brug for videre prioritering
• Oplæggene sammenskrives
• Undersøgelse

• Høringer f.eks. 4-5 steder i byen af arbejdsgruppernes prioriteringsoplæg.

• Samlet forslag forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget

Endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen

Udgifterne til det videre forløb anslås til at være 1.246.000 mio.kr., fordelt på følgende poster:

Afholdelse af konference incl. bespisning, leje af lokaler 250.000 kr.

Invitation 48.000 kr.

Debatoplæg 273.000 kr.

Rådgivning, herunder proceskonsulenter 75.000 kr.

Sammenskrivning af konklussioner fra konferencen 50.000 kr.

Publicering af materiale til prioriteringsfasen 100.000 kr

Undersøgelser 350.000 kr.

Presserådgivning 100.000 kr.

Der er budgetmæssig dækning i de midler, som Sundhedsforvaltningen har sat af til arbejdet med tiårsplanen.

Ingen

Ingen

Ib Haurum/

Jens Egsgaard