Mål og indsatsområder for udviklingen på hjemmepleje- og plejeboligområdet
Med udgangspunkt i resultaterne fra brugerundersøgelserne om tilfredshed med plejehjemsområdet og hjemmeplejen foreslås mål for den fremtidige brugertilfredshed og indsatsområder for kvalitetsudviklingen, samtidig orienteres der om konkrete relevante udviklingstiltag lokalt og centralt.
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender mål og indsatsområder for udviklingen af hjemmepleje- og plejeboligområdet, der på baggrund af brugerundersøgelsen skal arbejdes med i 2011 og 2012, og
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager de konkrete udviklingstiltag, der følger op på brugerundersøgelserne, til efterretning.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gennemførte i slutningen af 2010 to brugerundersøgelser som kortlagde tilfredshed og trivsel blandt henholdsvis beboere i kommunens plejeboliger, og borgere der modtager personlig og praktisk hjælp. Bruger-undersøgelsen fra 2010 viser helt overordnet en høj tilfredshed. På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 20. januar 2011 orienterede forvaltningen om brugerundersøgelsens resultater, og udvalget drøftede forslag til mål og indsatsområder for udviklingen på hjemmepleje- og plejeboligområdet 2011-2012. Desuden godkendte udvalget, at rapporterne med resultaterne fra de to undersøgelser samt forslag til mål og indsatsområder blev sendt i høring hos Ældrerådene.
Løsning
Nedenfor følger forslag til mål for udviklingen i brugertilfredshed samt forslag til indsatsområder. Samtlige plejehjem og hjemmeplejegrupper har på baggrund af deres resultater i brugerundersøgelsen taget stilling til, hvilke konkrete udviklingstiltag, de vil arbejde videre med. Under hvert indsatsområde orienteres der derfor om tendenserne i det lokale udviklingsarbejde samt relevante centrale udviklingsopgaver.
Mål for tilfredsheden i brugerundersøgelserne 2011 og 2012
Målene for tilfredshed er i brugerundersøgelserne angivet som gennemsnit af alle svar på en skala fra 0-100, hvor 0 er meget utilfreds, og 100 er meget tilfreds. En samlet score over 70 svarer til, at ”en tilfredsstillende andel af brugerne” har angivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at målene for tilfredsheden i brugerundersøgelserne 2011 og 2012 fastlægges, så de er ambitiøse, men også realistiske. Ambitionen er, at brugertilfredshed både i hjemmeplejen og i plejeboligerne som minimum skal ligge på 80, dvs. i det meget tilfredsstillende område, samt, at København bliver den storby i Danmark, der har de mest tilfredse borgere på ældreområdet.
|
2010 (brugerundersøgelsens resultat) |
2011 |
2012 |
Plejebolig alt i alt |
81 |
82 |
83 |
De københavnske plejeboligbeboeres generelle tilfredshed med at bo i plejebolig ligger på 81 i 2010. Resultatet placerer København i det meget tilfredsstillende niveau. På den baggrund foreslås et mål om, at hæve brugertilfredsheden med at bo på plejebolig et point hvert år de næste to år (dermed vil tilfredsheden i København komme på niveau med tilfredsheden i Aarhus).
|
2010 (brugerundersøgelsens resultat) |
2011 |
2012 |
Hjemmeplejen generelt |
78 |
80 |
82 |
Personlig pleje |
82 |
83 |
84 |
Praktisk hjælp |
74 |
77 |
80 |
Tilfredsheden med den praktiske hjælp i København lå i 2010 på 74, det er lavere end i Aalborg og væsentligt under målet om et niveau på mindst 80. Derfor foreslås tilfredsheden forsøgt øget med seks point over to år. Tilfredsheden med den personlige pleje lå i 2010 på 82 og højest blandt 6-byerne, derfor forslås et mål om at øge med to point over to år. Den generelle tilfredshed med hjemmeplejen søges øget med fire point over to år, så den kommer op i det meget tilfredsstillende niveau over 80.
Det vurderes, at målene kan nås ved en positiv udvikling indenfor nedenstående indsatsområder, samt det generelle kvalitetsudviklingsarbejde, der pågår i forvaltningen.
Indsatsområder for udviklingen på plejebolig- og hjemmeplejeområdet i 2011-2012 med henblik på at forbedre brugertilfredshed og borgernes livskvalitet
Indsatsområder på plejeboligområdet
1. Forventningsafstemning
Beboernes forventninger til livet i en plejebolig skal svare til det serviceniveau, de oplever. Brugerundersøgelsen viser, at selvom tilfredsheden med at bo i plejebolig er høj i 2010, så lever det alligevel ikke helt op til beboernes forventninger.
Konkrete udviklingstiltag
Flertallet af plejehjemmene har – på baggrund af brugerundersøgelsernes resultater – valgt at arbejde målrettet med forventningsafstemning i forbindelse med indflytningen på plejehjem. Ved at sætte fokus på ”den gode indflytning” får plejehjemmene en fast procedure for, hvordan man byder nye beboere velkomne, får talt om forventninger og særlige ønsker. Forvaltningen vil følge arbejdet lokalt og vurdere, om der er behov for en fælles faglig standard.
Skuffede forventninger opstår ofte, når kommunikationen mellem beboere og medarbejdere (visitator eller medarbejder på et plejehjem eller i hjemmeplejen) slår fejl. Forvaltningen vil gennemgå den nuværende information til beboere og deres pårørende med henblik på at sikre korrekt og ensartet information fra de forskellige enheder.
2. Livskvalitet i hverdagen
Livskvalitet i hverdagen påvirkes af en række forhold. Centralt er blandt andet den sociale trivsel, at have en meningsfuld hverdag (med aktiviteter, der interesserer den enkelte), samt at der er høj kvalitet i den personlige pleje. Brugerundersøgelsen afslører, at der er brug for forbedringer af den sociale trivsel, og de daglige aktiviteter. Samtidig indikerer tilfredsheden blandt de borgere, der modtager hjælp til toiletbesøg, at der er et forbedringspotentiale for denne ydelse.
Konkrete udviklingstiltag
Flere plejehjem har - på baggrund af brugerundersøgelsens resultater - valgt at forbedre beboernes muligheder for at have besøgende og for komme ud i det fri. Forvaltningen sætter desuden fokus på den sociale trivsel ved at samle erfaringerne fra puljen til ”Aktiviteter for beboere på plejehjem” og formidle disse til alle plejehjem. Samtidig med at der arbejdes kontinuerligt på at udvikle den frivillige indsats på plejehjem.
Gennem projekter om mad og måltider samt implementeringen af ”ernæringsvurdering og ernæringsterapi” arbejdes der i 2011 og 2012 på alle plejehjem med at forbedre måltidet som en positiv aktivitet i hverdagen.
Alle plejehjem skal i løbet af foråret 2011 udarbejde en ny lokal model for inddragelse af beboere og pårørende i tilrettelæggelsen af hverdagslivet på plejehjemmet (hverdagsdemokrati). Gennem dette arbejde styrkes beboerne og de pårørendes muligheder for at præge plejehjemmene og hverdagens aktiviteter.
Der er varierende grad af tilfredshed med hjælpen til toiletbesøg. På baggrund af de konkrete resultater har plejehjemmene sat øget fokus på hjælpen til toiletbesøg ved udarbejdelsen af døgn- og ugeplaner og på ventetiden til toiletbesøg.
Indsatsområder for hjemmeplejen
1. Forventningsafstemning
Borgernes forventninger til hjemmeplejen skal svare til det serviceniveau, de oplever. Brugerundersøgelsen viser, at selvom tilfredsheden med hjemmeplejen er høj i 2010, så lever hjemmeplejen ikke op til alle borgeres forventninger.
Konkrete udviklingstiltag
Der arbejdes i alle hjemmeplejegrupper med at indføre, at gruppelederne besøger nye borgere blandt andet for at foretage den indledningsvise forventningsafstemning.
Forvaltningen vil desuden gennemgå det nuværende informationsmateriale til borgere og deres pårørende med henblik på at sikre korrekt og ensartet information fra alle de medarbejdere, borgerne er i kontakt med. Informationsmaterialet skal redegøre for ambitionen om, at borgerne i stigende grad skal hjælpes til selv at varetage de daglige gøremål. Samtidig skal informationsmaterialet i højere grad informere om mulighederne for eksempelvis fleksibel hjemmehjælp.
2. Kvalitet i ydelserne
Brugerundersøgelsen viser, at der i 2010 er høj tilfredshed med kvaliteten i den leverede personlige pleje, dog i mindre grad med hjælpen til toiletbesøg. Tilfredsheden med den praktiske hjælp – især hjælpen til rengøring – ligger generelt lavere.
Konkrete udviklingstiltag
I intensiveringen af indsatsen på hjemmeplejeområdet arbejdes der generelt med forbedring af kvaliteten i ydelserne, blandt andet ved at borgerne får besøg af færre forskellige hjælpere. Flere hjemmeplejeenheder har desuden valgt at sætte fokus på at forbedre tilfredsheden med hjælpen til rengøring. Flere hjemmeplejeenheder arbejder med at forbedre hjælpen til toiletbesøg. Forvaltningen vil følge op på disse udviklingstiltag og udbrede gode erfaringer.
Høringssvar fra Ældrerådene
Ældrerådene tilslutter sig i sit høringssvar forvaltningens opstillede mål for 2011-12 og bemærker, at det kræver en målrettet indsats at løfte tilfredsheden med den praktiske hjælp. I den forbindelse påpeges det, at der bør fokuseres på forventningsafstemning i forhold til, hvad hjemmeplejen kan hjælpe med, samt at der bør arbejdes med at skabe kontinuitet og tryghed for borgerne gennem konsekvent information omkring ændringer i den planlagte hjælp og gennem at sørge for, at det så vidt muligt er de samme hjælpere, der kommer hos borgeren. Disse tre fokusområder vil forvaltningen arbejde med, jf. forvaltningens indsatsområde om forventningsafstemning og handleplanen om fast hjælper i hjemmeplejen, som blev vedtaget på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 20. januar 2011.
Ældrerådene tilslutter sig de indsatsområder, som forvaltningen har foreslået og opfordrer til at lade dem gælde for både kommunale og private leverandører, hvilket forvaltningen tilstræber.
Økonomi
Ingen.
Videre proces
Anne Mette Fugleholm
/Margrethe Kusk Pedersen