Udgifter til kronisk syge i København

Med henblik på en politisk temadrøftelse orienterer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om en undersøgelse af sundhedsudgifterne til kronisk syge borgere i Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden gennemført en undersøgelse af sundhedsudgifterne til kronisk syge borgere i Københavns Kommune.

Baggrunden for undersøgelsen er et ønske om og et behov for bedre at kunne beskrive den gruppe af borgere i Københavns Kommune, der har en kronisk sygdom, og specielt er der behov for et overblik over det forbrug af ydelser, disse borgere har.

Undersøgelsen er det første skridt på vejen mod at få kortlagt de kommunale udgifter og merudgifter til borgere med kroniske sygdomme. Undersøgelsen tydeliggør dermed de udgifter i Københavns Kommune, der er forbundet med kroniske sygdomme, og det er ny viden, som ikke tidligere har været tilgængelig.
 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil på udvalgsmødet den 28. april 2011 med henblik på en temadrøftelse give en orientering om en undersøgelse af sundhedsudgifter til kronisk syge borgere i Københavns Kommune.

Undersøgelse af sundhedsudgifter til kronisk syge borgere i Københavns Kommune

Undersøgelsen opgør forbruget af forskellige typer af kommunale og ikke-kommunale sundhedsrelaterede ydelser for borgere med fire udvalgte kroniske sygdomme (KOL, diabetes, hjertekarsygdomme og kræft) og for øvrige borgere uden disse kroniske sygdomme. På baggrund af forbruget af ydelser opgøres de relaterede udgifter hos den enkelte borger. Det er derefter muligt at beregne merudgiften til kronisk sygdom ved at sammenholde udgifterne for borgere med kronisk sygdom med udgiften hos øvrige borgere uden kronisk sygdom med sammenlignelig køns- og alderssammensætning.

Undersøgelsen viser, at der er høje kommunale merudgifter hos borgere med kroniske sygdomme. Undersøgelsen viser også, at merudgiften til de kommunale ydelser udgør langt den største del (58 %), mens den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser udgør den mindste del (10 %). Udgifter til overførselsindkomster udgør ca. 1/3-del af merudgiften.

Den forventede stigning i antal borgere med kronisk sygdom vil alt andet lige betyde, at efterspørgslen efter sundheds- og omsorgsydelser til borgere med kroniske sygdomme vil stige. Ved at koble den nye viden om merudgiften hos borgere med kroniske sygdomme med fremskrivninger af udviklingen i antallet af kronisk syge i Københavns Kommune er det muligt at udarbejde en prognose for udgiftsudviklingen for de kommunale udgifter til behandling af kronisk syge de kommende år.

Den kommunale indsats i forhold til borgere med kronisk sygdom leveres dels som rehabilitering i kommunens sundhedshuse og dels som ydelser i relation til sygepleje og hjemmepleje. Det stigende antal borgere med kronisk sygdom betyder bl.a., at der vil være behov for at styrke kapaciteten vedrørende rehabilitering, så det bliver muligt at gennemføre flere forløb i sundhedshusene. En særlig udfordring er øget fokus på borgere med flere kroniske sygdomme. Den kommunale indsats vedrører endvidere hjemmepleje i Socialforvaltningen og overførselsindkomster i form af fx sygedagpenge og kontanthjælp i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Der er behov for at tænke mere forebyggelse, på de områder der virker, med henblik på at nedbringe eller begrænse den forventede stigende udgift til behandling af de kronisk syge borgere. Et øget fokus på patientrettet forebyggelse i forhold til de kronisk syge kan være med til at lette det stigende udgiftspres, der må forventes fx i form af at det kan udskyde eller ændre behovet for hjemmepleje, hjemmehjælp og ophold på plejehjem samt behovet for overførselsindkomster. Samtidig vil det bidrage til at forbedre livskvaliteten hos de borgere, der lever med en kronisk sygdom.

Samtidig vil en øget fokus på en forstærket borgerrettet forebyggende indsats være med til at begrænse eller neddæmpe udviklingen i antal borgere med kronisk sygdom.
 

Undersøgelsen har kostet 300.000 kr. Undersøgelsen er finansieret af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og bevillingen er afholdt inden for sundhedsområdet.
 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil på baggrund af temadrøftelsen i udvalget følge op på undersøgelsen og vende tilbage til udvalget inden sommerferien med prognose for udgiftsudviklingen for de kronisk syge de kommende år samt en plan for det videre arbejde med undersøgelsens resultater. 



                            Anne Mette Fugleholm             
                                                                                /Jens Egsgaard