Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 28. april 2005
Sager til beslutning
6. Handicappolitik - høring
SOU 108/2005 J.nr. 19/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at denne indstilling
fremsendes til Økonomiforvaltningen som Sundheds- og Omsorgsudvalgets
høringssvar vedrørende handleplaner og indsatsområder i relation til
Handicappolitikken.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 28. april 2005
Sundheds- og
Omsorgsudvalget godkendte indstillingen.
RESUME
I
forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes handicappolitiske strategi
den 9. september 2004 anmodede Borgerrepræsentationen samtlige udvalg om at
formulere konkrete handleplaner og indsatsområder (Bilag 1).
Sundhedsforvaltningen
sendte den 7. april 2005 en status for eksisterende tiltag og fremtidige
indsatsområder i relation til den Handicappolitiske strategi til Økonomiforvaltningen.
Det fremgik, at Sundheds- og Omsorgsudvalget ville få forelagt skrivelsen i
forbindelse med den indeværende høring af fagudvalgenes handleplaner og
indsatsområder (Bilag 2).
Økonomiforvaltningen
har med brev af 12. april 2005 fremsendt fagudvalgenes handleplaner og indsatsområder
til høring i udvalgene, herunder Sundheds- og Omsorgsudvalget (Bilag 3). Efter
endt høring i fagudvalgene vil handleplaner og indsatsområder blive behandlet i
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
I
Sundhedsforvaltningens skrivelse til Økonomiforvaltningen den 7. april 2005 beskrives
status for eksisterende og fremtidige indsatsområder i relation til handicappolitikken,
dels generelt og dels i forhold til relevante målsætninger, herunder:
·
individuel
støtte og helhedssyn i kommunens serviceydelser
·
tilgængelige
byrum og boliger for alle
·
kommunikation
og information
·
beskæftigelse
·
samarbejde og
dialog.
Sundhedsforvaltningens
serviceydelser er målrettede ældre borgere med fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse. Serviceydelserne er derfor generelt tilrettelagt
for borgere, der er indeholdt i handicappolitikkens målgruppe. Sundhedsforvaltningen
arbejder således allerede med en række af de målsætninger, som er opstillet for
handicappolitikken.
Sundhedsforvaltningen
vil i forbindelse med forestående revisioner af henholdsvis forvaltningens
informationsstrategi og personalepolitik indtænke de handicappolitiske
målsætninger og, såfremt det vurderes relevant, udarbejde handicappolitiske
handleplaner og indsatsområder.
Sundhedsforvaltningen
vil endvidere i forbindelse med udvikling af serviceydelser og andre områder,
der har en direkte borgerrettet funktion, gennemføre "handicappolitiske
vurderinger". Hvis det er relevant, vil
der blive iværksat initiativer, således det sikres, at Sundhedsforvaltningens
tilbud lever op til Handicappolitikens målsætninger.
Såfremt
der, som foreslået fra Kultur- og Fritidsudvalg
et ansættes en handicapkonsulent,
vil Sundhedsforvaltningens videre arbejde med handicappolitikken ske i
samarbejde med handicapkonsulenten.
Endvidere
vil Sundhedsforvaltningen etablere en dialog med ældreråd og andre relevante
parter om implementering af de handicappolitiske målsætninger.
Fagudvalgenes
handleplaner og indsatsområder
Følgende udvalg og forvaltninger har formuleret handlingsplaner
og indsatsområder:
·
Kultur- og
Fritidsudvalgets handleplaner og indsatsområder ( Bilag 4)
·
Uddannelses- og
Ungdomsudvalgets handleplaner og indsatsområder (Bilag 5)
·
Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner og indsatsområder (Bilag 6)
·
Bygge- og
Teknikudvalgets handleplaner og indsatsområder (Bilag 7)
·
Miljø- og
Forsyningsforvaltningens handleplaner og indsatsområder (Bilag 8).
Sundhedsforvaltningen vurderer, at handicappolitikken med
de udarbejdede handleplaner og indsatsområder er blevet konkretiseret og
operationel, og at handleplanerne vil kunne medvirke til at understøtte
handicapppolitikkens vision.
Sundhedsforvaltningen finder det væsentligt, at der sker en koordinering i forbindelse med implementering af handicappolitikken og ser derfor forslaget fra Kultur og Fritidsudvalget om ansættelse af en handicappolitisk konsulent centralt som en vigtig forudsætning for at sikre Københavns Kommune som en handicapvenlig kommune