Mødedato: 28.04.2005, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 28. april 2005

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Høring - Dogme 2000 retningslinier for bygge- og anlægsarbejder

 

SOU 109/2005  J.nr. 9/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender nærværende indstilling som høringssvar til Miljø- og Forsyningsudvalget.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 28. april 2005

Sundheds- og omsorgsudvalget godkendte indstillingen.

 

 

RESUME

Københavns Kommune har i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning af 13. juni 2001(BR 261/01) indgået et forpligtende samarbejde med fire andre kommuner (Albertslund, Ballerup, Fredericia og Herning) i det såkaldte dogme 2000.

 

En del af dette samarbejde indebærer udarbej delse af et sæt fælles bæredygtige retningslinier for byggeri og anlæg. Disse retningslinier vil nu blive forelagt til godkendelse i de fem Dogmekommuner.

 

Dogmeretningslinierne består af minimumskrav bygget op omkring planlægning, projektering, byggefasen samt drift og vedligeholdelse. Herunder er der opstillet en række krav under temaerne bebyggelse, forsyningsområdet, materialevalg, ressourceforbrug, drift / vedligehold og udearealer. Ligeledes er der krav om miljørigtig projektering.

 

Københavns Kommune har siden 1998 haft sine egne miljøorienterede retningslinier for byfornyelse, støttet nybyggeri og kommunalt byggeri. Disse retningslinier er netop nu under revision. De reviderede retningslinier forventes forelagt Borgerrepræsentationen 28. september 2005.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Dogmeretningslinierne bliver indarbejdet i Københavns Kommunes egne retningslinier, der er noget mere omfattende end disse. Der er enkelte områder, hvor Dogmeretningslinierne adskiller sig fra de københavnske retningslinier. Det drejer sig om energiforbrug i nybyggeri og trafikstøj, hvor Dogmekravene er skrappere end de københavnske.

 

En anden forskel er at Dogmeretningslinierne bygger på virkemidler. I de københavnske retningslinier er denne indgangsvinkel i høj grad erstattet af en række funktionsorienterede mål suppleret med forslag til mulige virkemidler (der i øvrigt ofte er de samme som kravene i Dogmeretningslinierne).

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen anbefaler, at Københavns Kommune godkender Dogmeretningslinierne med nedenstående bemærkninger:

 

·        At der tages forbehold overfor krav til energiforbrug og støj indtil konsekvenserne er nærmere belyst.

·        At der i Dogmeretningslinierne åbnes op for, at der benyttes andre virkemidler end retningslinierne foreskriver, såfremt det kan dokumenteres, at der opnås en tilsvarende miljøeffekt.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget beder om udvalgenes høringssvar inden 28. april 2005(MFU 73/2005).

 

I alt væsentligt falder byggeri i Sundhedsforvaltningen ind under ældreplanen, d.v.s. at nyopførelser og ombygninger af plejeboliger m.m. sker som støttet byggeri. Det er derfor underlagt ovennævnte miljømæssige retningslinier og de støttemæssige vilkår for byggeriet iøvrigt, der påses af myndigheden på området, Plan & Arkitektur.

 

Høringsforslaget giver på denne baggrund ikke Sundhedsforvaltningen anledning til bemærkninger.

 

Plejeboligbebyggelser er imidlertid også arbejdspladser af en særlig karakter, og forvaltningen har i sagens anledning anmodet BST Københavns Kommune om en udtalelse.

 

BST finder bl.a., at Kommunen bør operere med det brede miljøbegreb, som inkluderer arbejdsmiljøhensyn og peger på, at både miljø- og arbejdsmiljøhensyn integreres i aftaler omkring produktvalg (f.eks. indeklimamærkede produkter). Københavns Kommunes indkøbspolitik nævnes som et godt eksempel herpå.

 

Desuden peger BST på vigtigheden af en bedre instruktion af brugerne i relation til byggerierne og de tekniske anlæg i driftsfasen. For at få fuld valuta for miljøindsatsen, bør instruktion, brugermanualer og brugerholdninger omkring miljø skænkes meget større opmærksomhed, end de gør i dag. Det kan f.eks. ske gennem de planlagte miljøcertificeringsprocesser i de kommende år.

 

Sundhedsforvaltningen kan tilslutte sig ovenstående bemærkninger.

 


 

Til top