Kvalitetsstandarder for personlig- og praktisk hjælp samt genoptræning og vedligeholdende træning
Kvalitetsstandarder for personlig- og praktisk hjælp samt genoptræning og vedligeholdende træning
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 28. april 2005
Sager til beslutning
3. Kvalitetsstandarder for personlig- og praktisk hjælp samt genoptræning og vedligeholdende træning
SOU 103/2005 J.nr. 1/2004
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller, at
Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at Kvalitetsstandarder
for personlig og praktisk hjælp og Kvalitetsstandarder for genoptræning og
vedligeholdende træning godkendes.
Sundhedsforvaltningen indstiller, at
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender,
at tidspunktet for tildeling
af individuel hjælp i plejebolig i resten af 2005 ændres til 4 uger efter
indflytning i plejebolig, og at der træffes endelig beslutning om tidspunkt for
tildeling af individuel hjælp i forbindelse med behandling af ny budgetmodel
for plejeboliger ultimo 2005.
RESUME
Ifølge serviceloven §§ 71 og 73a skal
kommunen en gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder for personlig og praktisk
hjælp samt den genoptræning og vedligeholdende træning, som kommunen har
ansvaret for.
Kvalitetsstandarderne er delt i to
dokumenter:
·
Kvalitetsstandarder
for personlig og praktisk hjælp (bilag 1)
·
Kvalitetsstandarder
for genoptræning og vedligeholdende træning (bilag 2)
Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk
hjælp (Kvalitetsstandarder for hjemmepleje- og plejehjemsområdet 2004 ) blev
godkendt i Borgerrepræsentationen den 22. april 2004 (BR 171/04).
Kvalitetsstandarder for genoptræning og
vedligeholdende træning følger op på en række indstillinger, der tidligere er
forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk
hjælp
Kvalitetsstandarderne for personlig og
praktisk hjælp gælder for både hjemmeplejen og plejeboliger.
Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk
hjælp er systematiseret i en række kvalitetsområder. Inden for hvert
kvalitetsområde er visitationskriterier og de enkelte ydelser beskrevet.
Derudover indeholder kvalitetsstandarderne visitationskriterier for kommunens
dag-, døgn- og botilbud.
I nærværende
kvalitetsstandarderne er der foretaget følgende ændringer i relation til
kvalitetsområder og ydelser.
·
For at give
mulighed for større fleksibilitet er begrebet "fast vagt" erstattet med
følgende: "ved alvorlig sygdom og terminale forløb kan begrænsninger i tid og
hyppighed fraviges".
·
Kvalitetsområdet
"ernæring og måltidet" er revideret under hensyntagen til kostpolitikken.
·
Ydelsen
"grundig rengøring" er ændret, så der skal visiteres selvstændigt til ydelser. Det betyder, at den ikke automatisk
visiteres sammen med anden rengøring. Derudover ændres "ydelsens hyppighed" til
"ydelsen leveres max. 6 timer årligt ved ét eller to besøg".
I Bestiller-Udfører-Modtager modellen
(BUM-modellen) er visitationen ansvarlig for tildeling af hjælp, mens
leverandører af personlig og praktisk hjælp og personale i plejeboligerne er
ansvarlig for at yde/levere hjælpen inden for rammerne af den tildelte hjælp.
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 1.
april 2004 (SOU 28/2004, J. nr. 29/2003) et visitationskoncept for
plejeboligområdet, som følger BUM-modellen,
herunder at borgere i plejeboliger tildeles hjælp i form af pakker.
Indførelse af visitationskonceptet i
plejeboliger blev påbegyndt ultimo 2004. Det betyder, at borgere, der er
indflyttet i plejebolig efter 1. december 2004, bliver visiteret efter dette
koncept.
Der skal i 2005 udarbejdes en ny budgetmodel
for plejeboliger, som vil blive forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget
ultimo 2005. Forudsætningen for at
udarbejde en ny budgetmodel er, at den samlende plejetyngde og plejebehov for
alle borgere på plejehjem afdækkes.
Personalet i plejehjem udarbejder derfor i
samarbejde med visitatorerne en funktionsvurdering på borgere, der er
indflyttet i plejebolig før 1. december 2004.
Endvidere vurderes det, hvilken pakke borgerne i givet fald ville være
berettiget til.
I forbindelse med
godkendelse af visitationskonceptet for plejeboliger (SOU den 1. april 2004
J.nr.29/2003) blev det besluttet, at visitator normalt skal foretage en
individuel tildeling af hjælp 14 dage efter indflytning i plejebolig. Hidtidige
erfaringer med tildeling af individuel hjælp til borgere i plejebolig, udmålt i
form af pakker, tyder dog på, at dette tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt, da
det kan være vanskeligt at vurdere borgerens ressourcer og behov for hjælp i
plejeboligen allerede 14 dage efter indflytning.
Sundhedsforvaltningen
indstiller derfor, at tidspunktet for
tildeling af individuel hjælp i plejebolig resten af 2005 ændres til 4 uger
efter indflytning i plejebolig, og at der træffes endelig beslutning om
tidspunkt for tildeling af individuel hjælp i forbindelse med behandling af ny
budgetmodel for plejeboliger ultimo 2005.
Kvalitetsstandarder
for genoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning defineres
som målrettet træning af fysisk, intellektuel, følelsesmæssig og social
funktionsevne, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere
træning. Vedligeholdende træning defineres som målrettet træning for at
forhindre funktionstab og for at fastholde
og/eller forbedre den hidtidige funktionsevne. Målgruppen for vedligeholdende
træning er personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer vurderes at have behov for træning.
Kvalitetsstandarder
for genoptræning og vedligeholdende træning indeholder formål med træningsindsatsen,
beskrivelse af målgruppe, kvalitetsmål, indhold i de forskellige træningstilbud
samt omfang af genoptræning.
Genoptræning
og vedligeholdende træning leveres af Sundhedsforvaltningens træningscentre, rehabiliteringsafdelinger,
dagtilbud samt plejehjem og hjemmepleje. I bilag til Kvalitetsstandarder for
genoptræning og vedligeholdende træning er det beskrevet, hvordan borgerne får
adgang til træningstilbudene hos de forskellige leverandører.
Kvalitetsstandarderne
skal medvirke til at sikre et ensartet serviceniveau for alle borgere uanset boform,
det vil sige, at borgere med ensartede behov får tildelt ensartet træning.
Grundet de forskellige organisatoriske og fysiske rammer og forskellige faglige
kompetencer de pågældende steder, kan indhold og kvalitet i træningsindsats dog
variere fra sted til sted.
Kvalitetsstandarderne for genoptræning og
vedligeholdende træning afspejler den nuværende organisering af
træningsområdet. Kommunalreformen får omfattende betydning for træningsområdet
i sin helhed. Sundhedsforvaltningen har fokus på organiseringen af
træningsområdet i takt med vedtagelsen af den nye Sundhedslov.
Sundhedsforvaltningen
arbejder endvidere på i stigende grad at samtænke den generelle forebyggende og
aktiverende indsats med den træningsmæssige indsats, således at tilbudene i
stadig højere grad baseres på en helhedstilgang i relation til de enkelte
borgere.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Ifølge serviceloven §§ 71 og 73a skal
kommunen en gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder for personlig og praktisk
hjælp samt den genoptræning og vedligeholdende træning, som kommunen har
ansvaret for.
Kvalitetsstandarderne danner grundlag for den
politiske fastsættelse af serviceniveauet, det vil sige indhold, omfang og krav
til udførelse af hjælp/træning.
Kvalitetsstandarderne er et centralt
arbejdsredskab for visitator samt medarbejdere i plejeboliger, i hjemmeplejen
og hos leverandører af træningsindsats, idet kvalitetsstandarderne skal bidrage
til at sikre, at afgørelser om hjælp/træning og den hjælp/træning, der
efterfølgende leveres til borgerne, er i overensstemmelse med det politisk
vedtagne serviceniveau.
Endvidere skal kvalitetsstandarderne medvirke
til at sikre borgernes retssikkerhed, således at borgere med ensartede behov
får tildelt ensartet hjælp og træning uanset boform.
Endelig skal kvalitetsstandarderne bidrage
til, at borgerne kan få viden om, hvilken hjælp/træning de er berettiget til.
Da de to områder organiseres og styres
forskelligt, er kvalitetsstandarderne delt i to dokumenter:
·
Kvalitetsstandarder
for personlig og praktisk hjælp (bilag 1)
·
Kvalitetsstandarder
for genoptræning og vedligeholdende træning (bilag 2)
Fagligt er der tæt sammenhæng mellem de to
områder, da en del af den vedligeholden
de træningsindsats er indeholdt i
Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp og vedligeholdende træning
integreres i den måde, hjælpen udføres på.
Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk
hjælp (Kvalitetsstandarder for hjemmepleje- og plejehjemsområdet 2004 ) blev
godkendt i Borgerrepræsentationen den 22. april 2004 (BR 171/04).
Kvalitetsstandarder for genoptræning og
vedligeholdende træning følger op på en række indstillinger, der tidligere er
forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget.
·
Sundheds- og
Omsorgsudvalget fik på mødet den 2. oktober 2003 (SOU 253/2003 J.nr. 642002)
forelagt en status vedrørende etablering af rehabiliteringspladser, herunder
formål og mål med
rehabiliteringsindsatsen.
·
Sundheds- og
Omsorgsudvalget godkendte på mødet den 15. april 2004 (SOU 342004 J. nr.
61/2002) formål og indhold i dagtilbud, herunder at dagtilbudene tilbyder
borgerne et vedligeholdende træningstilbud i overensstemmelse med deres
fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige og sociale behov.
·
Sundheds- og
Omsorgsudvalget fik på mødet den 21. oktober 2004 forelagt en statusredegørelse
for trænings- og rehabiliteringsindsatsen (SOU 129/2004 J.nr. 65/2002), i
hvilken Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret om varetagelsen af den
lovpligtige genoptræning af ældre.
Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk
hjælp
Efter servicelovens § 71 pålægges kommunen at
udarbejde Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp.
Kvalitetsstandarderne for personlig og
praktisk hjælp er gældende for både hjemmeplejen og plejeboliger. Det betyder,
at borgerne kan forvente samme serviceniveau og kvalitet i plejen uanset
boform.
I
Bestiller-Udfører-Modtager modellen (BUM) er Pensions- og
Omsorgskontorerne ansvarlige for myndighedsfunktionen og dermed for visitation
og tildeling af hjælp. Plejeboliger og leverandører af personlig og praktisk
hjælp (herefter kaldet leverandørerne) er ansvarlig for at yde/levere hjælpen
indenfor rammerne af den tildelte hjælp.
Udgangspunktet for visitation er en
funktionsvurdering - en grundig afdækning af borgerens funktionsevne, fysisk,
psykisk og socialt set i en helhed og ud fra borgerens ressourcer og aktuelle
situation. På grundlag af funktionsvurderingen tildeler visitator hjælp
indenfor det politisk fastsatte serviceniveau, som fremgår af kvalitetsstandarderne.
Kvalitetsstandarderne er systematiseret i
følgende kvalitetsområder:
·
Personlig pleje
·
Ernæring og
måltidet
·
Psykisk pleje
og omsorg
·
Målrettede
pædagogiske opgaver
·
Undersøgelse og
behandling (sygeplejeydelser jf. lov om hjemmesygepleje)
·
Omsorgstandpleje
·
Praktisk hjælp
·
Hverdag på
plejehjem og i beskyttet bolig
·
Træning i
hjemmet ved hjælper
·
Pleje af
alvorligt syge og døende
·
Indflytning til
anden bolig.
Indenfor hvert kvalitetsområde er
visitationskriterier og de enkelte ydelser beskrevet.
Derudover indeholder kvalitetsstandarderne visitationskriterier for kommunens dag-, døgn- og botilbud.
Ifølge kvalitetsstandarderne skal borgernes
funktionsniveau revurderes ved
behov, dog mindst én gang om året, med
henblik på en eventuel ny afgørelse vedrørende hjælp. Grundet implementering af BUM på plejehjem og indførelse af KOS, herunder en række IT-forbedringsløsninger i
hjemmeplejen i mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 16. december 2004( SOU
68/2004 J.nr. 18/2004) er der problemer med at gennemføre de årlige
revisitationer hos alle borgere. Sundhedsforvaltningen arbejder med denne
problemstilling, og Sundheds- og Omsorgsudvalget vil blive orienteret herom
senere.
Plejeboliger
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 1.
april 2004 visitationskoncept til
plejehjemsområdet (SOU 28/2004, J. nr. 29/2003). Visitationskonceptet følger
BUM modellen.
Jf. visitationskonceptet tildeles hjælp i
plejeboliger i form af
"pakker". Pakkerne er sammensat af kvalitetsområderne fra
kvalitetsstandarderne. Pakkerne er en faglig og ressourcemæssig ramme, indenfor
hvilken leverandøren kan tilrettelægge hjælpen individuelt og målorienteret,
afhængig af den enkelte borgers behov og situation. Det er således personalet i
plejeboligen, der - i samarbejde med borgeren - beslutter, hvad borgeren
specifikt skal have hjælp til, og efterfølgende beskrives i en plejeplan.
I forbindelse med indflytning
tildeles borgerne en "startpakke", ud fra hvilken plejepersonalet laver en
foreløbig plejeplan.
Indførelse af visitationskonceptet i
plejeboliger blev påbegyndt ultimo 2004. Det betyder, at borgere, der er
indflyttet i plejebolig efter 1. december 2004, bliver visiteret efter
visitationskoncept for plejeboliger.
Der skal i 2005 udarbejdes en ny budgetmodel
for plejeboliger. Budgetmodellen vil være baseret på aktivitetsstyring i form
af pris på pakker. Budgetmodellen forventes udarbejdet ultimo 2005 og derefter
forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget. Forudsætningen for at udarbejde en ny
budgetmodel er at få et billede af den samlende plejetyngde og plejebehov hos
alle borgere på plejehjem.
Personale i plejehjem udarbejder derfor i
samarbejde med visitatorerne en funktionsvurdering på borgere, der er
indflyttet i plejebolig før 1. december
2004. Endvidere vurderes det
hvilken pakke borgerne i givet fald ville være berettiget til.
I forbindelse med
godkendelse af visitationskonceptet for p
lejeboliger (SOU den 1. april 2004
J.nr.29/2003) blev det besluttet, at visitator normalt skal foretage en individuel
tildeling af hjælp 14 dage efter indflytning i plejebolig. Hidtidige erfaringer
med tildeling af individuel hjælp til borgere i plejebolig i form af pakker
tyder dog på, at dette tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt, idet det kan være
vanskeligt at vurdere borgerens ressourcer og behov for hjælp i plejeboligen
allerede 14 dage efter indflytning.
Sundhedsforvaltningen
indstiller derfor, at tidspunktet for
tildeling af individuel hjælp i plejebolig i resten af 2005 ændres til, op til
4 uger efter indflytning i plejebolig, og at der træffes endelig beslutning om
tidspunkt for tildeling af individuel hjælp i forbindelse med behandling af ny
budgetmodel for plejeboliger ultimo 2005.
Hjemmeplejen
I hjemmeplejen tildeles hjælp i form af
enkeltydelser, som fx rengøring af gulve, bad mv. Enkeltydelser kan
sammensættes på tværs af kvalitetsområderne, afhængig af den enkelte borgers
situation og behov.
I forbindelse med visitation beskriver
visitator formål med hjælpen og tager stilling til omfanget. Som støtte til
administration og planlægning er der fastsat minimumstider for de enkelte
ydelser. Hvis visitator vurderer, at hjælpen ikke kan ydes indenfor disse tider,
kan der tillægges individuel tid begrundet i borgerens særlige situation.
Når borgeren er
visiteret til hjælp, skal borgeren, jf. Servicelovens § 75, modtage en afgørelse, hvoraf det
fremgår, hvilke opgaver hjælpen
omfatter, formålet med hjælpen og for hvilken periode, hjælpen gives.
Afgørelsen indeholder ikke oplysninger om den udmålte tid, da denne udelukkende
er et redskab for administration, planlægning og budgetstyring for visitation
og leverandør.
Borgeren vælger,
hvilken leverandør der ønskes, hvorefter myndigheden afgiver en bestilling til
den valgte leverandør. Bestillingen beskriver hjælpens indhold og omfang. Det
er leverandørens ansvar, at hjælpen gives efter hensigten og at kontakte visitationen
ved eventuelle ændringer i borgerens behov og situation, som kræver en
revisitation.
Krav til
leverandører af personlig og praktisk hjælp er nærmere beskrevet i "Leverandørkrav
til kommunale og private leverandører af praktisk og personlig hjælp" samt i en
række kravsspecifikationer. Disse er at betragte som en del af kvalitetsstandarderne
og er vedtaget i Borgerrepræsentationen henholdsvis den 10. april 2003 (BR
162/03, BR 163/03, BR 166/03, BR 167/03 og BR 168/03) og den 28. august 2003
(BR 379/03).
Ændringer i Kvalitetsstandarder for personlig
og praktisk hjælp
I forbindelse med
revision af kvalitetsstandarderne for 2005 er der foretaget følgende ændringer:
Da
Kvalitetsstandarderne er et centralt
arbejdsredskab for både visitatorer og udførere, er strukturen i
dokumentet ændret, så det fremstår mere tydeligt, hvad der vedrører
visitationen, og hvad der vedrører leverandørerne.
Endvidere er der
foretaget følgende specifikke ændringer indenfor de enkelte kvalitetsområder:
·
For at give
mulighed for større fleksibilitet, er begrebet "fast vagt" erstattet med
følgende: "ved alvorlig sygdom og terminale forløb kan begrænsninger i tid og
hyppighed fraviges".
·
Kvalitetsområdet
"ernæring og måltidet" er revideret under hensyntagen til kostpolitikken.
·
Ydelsen
"grundig rengøring" er ændret, så der skal visiteres selvstændigt til ydelser.
Det betyder, at den ikke automatisk visiteres sammen med anden rengøring.
Derudover ændres "ydelsens hyppighed" til "ydelsen leveres max. 6 timer
årligt ved ét eller to besøg".
Kvalitetsstandarder
for genoptræning og vedligeholdende træning
Jf. servicelovens § 73a pålægges kommunen at
udarbejde kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning.
Genoptræning defineres
som målrettet træning af fysisk, intellektuel, følelsesmæssig og social
funktionsevne. Begrebet omfatter også træning i de færdigheder, som borgeren
har brug for i sine daglige gøremål. Indsatsen er tidsmæssigt begrænset til den
periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere
træning.
Med bestemmelsen i
Serviceloven forpligtes den kommunale myndighed til at tilbyde genoptræning til
afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke
behandles i umiddelbar tilknytning til et sygehusophold.
Vedligeholdende
træning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde og/eller forbedre den hidtidige
funktionsevne. Vedligeholdende træning omfatter al anden træning, som ikke er
genoptræning. Målgruppen for vedligeholdende træning er personer, som på grund
af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
vurderes at have behov herfor. Vedligeholdende træning omfatter også træning af
personer med kroniske lidelser[1].
Hjemmeboende borgere
tilbydes genoptræning på Sundhedsforvaltningens træningscentre og på
rehabiliteringafdelinger. Vedligeholdende træning tilbydes i dagtilbud og i
hjemmeplejen. Borgere i plejebolig tilbydes genoptræning og vedligeholdende
træning på plejehjemmet.
Borgerne
kan endvidere vælge at gå til genoptræning eller vedligeholdende træning hos
privat praktiserende fysioterapeuter mod egenbetaling med refusion fra sygeforsikring.
Derudover har
kommunen en række generelle aktiverende og forebyggende tilbud, som alle ældre
kan deltage i uanset funktionsniveau, fx "Nærgymnastik", Walk and Talk og
stavgang. Disse tilbud gives ikke efter Servicelovens § 73 a og er derfor ikke
omfattet af kravet om kvalitetsstandarder.
Kvalitetsstandarder
for genoptræning og vedligeholdende træning indeholder:
·
Formål med træningsindsatsen
·
Beskrivelse af
målgruppe - det vil sige en præcisering af, hvilke grupper af borgere der kan
modtage hvilke træningstilbud
·
Faglige og
organisatoriske kvalitetsmål samt borgerens kvalitetsmål
·
Indhold i de
forskellige træningstilbud
·
Omfang af
genoptræning.
I bilag
til Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning er det
beskrevet, hvordan borgerne får adgang til træningstilbudene hos de forskellige
leverandører. Det er leverandøren, der på basis af en individuel og terapeutfaglig
vurdering af borgerens træningsbehov og –potentiale tilrettelægger
træningsforløbene indenfor rammerne af de fastsatte kvalitetsstandarder.
Kvalitetsstandarderne
skal medvirke til at sikre et ensartet serviceniveau for alle borgerne uanset
boform, det vil sige, at borgere med ensartede behov får tildelt ensartet
træning. Grundet de forskellige organisatoriske og fysiske rammer og forskellige
faglige kompetencer de pågældende steder, kan indhold og kvalitet i træningsindsats
dog variere fra sted til sted.
Sammenhæng
mellem kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp og genoptræning og vedligeholdende træning.
Den
vedligeholdende træning, som er beskrevet i Kvalitetsstandarder for genoptræning
og vedligeholdende træning, suppleres af en vedligeholdende indsats fra hjemmepleje
og i plejebolig.
Borgere i
plejebolig og hjemmeboende borgere kan jf. Kvalitetsstandarder for personlig og
praktisk hjælp visiteres til en række ydelser, som har et vedligeholdende og
udviklende sigte, herunder "Træning ved hjælper" og "Målrettede pædagogiske
opgaver".
Endvidere
er den vedligeholdende indsats en integreret del af den personlige og praktiske
hjælp. "Tilrettelæggelsen og udførelsen af opgaverne skal ske ud fra intentionerne
om hjælp-til-selvhjælp. Målet med hjælpen er at gøre modtageren i stand til at
klare sig selv eller, hvis dette ikke er muligt, at gøre modtageren i stand til
selv at klare så mange opgaver som muligt" (Kvalitetsstandarder for personlig
og praktisk hjælp 2005).
Vedligeholdende
træning foregår endvidere via de daglige aktiviteter i dagtilbud og i
plejebolig, såsom deltagelse i forberedelse af mad, hobbyaktiviteter mv.
Kvalitetsstandarderne for genoptræning og
vedligeholdende træning afspejler den nuværende organisering af træningsområdet.
Kommunalreformen får omfattende betydning
for træningsområdet i sin helhed.
Sundhedsforvaltningen vil i takt med vedtagelsen af den nye Sundhedslov,
drage de nødvendige konsekvenser i forhold til organisering af træningsområdet
fremover.
Sundhedsforvaltningen
arbejder endvidere på i stigende grad at samtænke den generelle forebyggende og
aktiverende indsats med den træningsmæssige indsats, således at tilbudene i
stadig højere grad baseres på en helhedstilgang i relation til de enkelte borgere.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
I forhold til nærværende kvalitetsstandarder
er der en vis usikkerhed om, kvalitetsstandarderne ligger indenfor den økonomiske
ramme, da det ikke er efterregnet/efterprøvet.
I løbet af 2005 vil de nye "pakker" på
plejeboligområdet blive prisberegnet i lighed med hjemmeplejen.
HØRING
Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk
hjælp og Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning har
været i høring hos relevante høringsparter. Resume af høringssvar findes i
bilag 3, og høringssvarene fra eksterne høringsparter er vedlagt i kopi i bilag
4.
BILAG
Bilag 1 - Kvalitetsstandarder for personlig
og praktisk hjælp
Bilag 2 - Kvalitetsstandarder for
genoptræning og vedligeholdende træning
Bilag 3 - Resume af høringssvar
Bilag 4 - Høringssvar fra eksterne
høringsparter
Lau Svendsen-Tune
/Lars Bo
Bülow