Orientering om Røgfri København

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om Røgfrit København 2025 til efterretning.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget fik på mødet den 24. maj 2018 forelagt en status på Røgfri København. Her fremgik det, at antallet af rygere i København er steget de seneste fire år –primært fordi de unge er begyndt ryge mere. Dermed følger København de landsdækkende tendenser. Aktuelt ryger 18 % af københavnerne dagligt.

På mødet den 24. maj 2018 besluttede udvalget at drøfte arbejdet med Røgfrit København igen, derfor forelægges udvalget nu en ny status.

Sagen blev udsat fra udvalgets møde den 24. januar. Siden er sagen efter udvalgets ønske opdateret med et nyt bilag 4 om baggrund og økonomi for Skodspillet samt et nyt bilag 5, der skitserer mulighederne for beskytte børn og unge under 18 år yderligere mod synlig og passiv rygning og forebygge rygestart. Bilag 1 er desuden opdateret med et afsnit om økonomi og priser for rygestopskurser.

Endelig er indstillingens tabel 1 og bilag 1 tilrettet, da de endelige tal for Københavnernes brug af rygestoptilbud i mellemtiden er opdateret.

Løsning

Baggrund
Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for sygdom og død. Hvert år dør 13.600 danskere af rygning. Over halvdelen af dem, der ryger, er startet, inden de fyldte 18, og 80 % inden de fyldte 20 år. Derfor vedtog Københavns Borgerrepræsentation i 2012 en vision om et røgfrit København, hvor børn og unge kan færdes uden at blive generet af tobaksrøg, hvor nye generationer ikke begynder at ryge og hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp til at blive røgfrie. Målet er at reducere antallet af dagligrygere i København til 4 % i 2025.

Visionen bygger på støtte og omsorg til mennesker, der ønsker at stoppe med at ryge, hensyn og respekt – både til mennesker, der ryger og til mennesker, der ikke ryger samt mangfoldighed og lokalt ejerskab. Med visionen fulgte en bevilling på 10. mio. årligt til gratis rygestopkurser, partnerskaber og rygestopkampagner. Beløbet er siden reguleret og udgør nu 8. mio. årligt.

Visionen monitoreres via Sundhedsprofilen, og det faglige grundlag er Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker på tobaksområdet.

Det er inden for disse faglige og politisk fastsatte rammer, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder med Røgfri København 2025.

Arbejdet med at realisere Røgfri København 2025

I tråd med Borgerrepræsentationens beslutning og de faglige anbefalinger, foregår arbejdet med at realisere Røgfrit København 2025 i tre spor:

1. Et røgfrit København, hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp til at blive røgfri, herunder udvikling af nye rygestoptilbud, kampagner og rekruttering til tilbuddene.

2. Et røgfrit København, hvor børn og unge ikke begynder at ryge, herunder røgfri skoletid og røgfri ungdomsuddannelse.

3. Et røgfrit København, hvor børn og unge kan færdes uden at blive generet af røg, herunder etablering af røgfrie arealer. 

1) Et røgfrit København, hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp til at blive røgfri

Ifølge Sundhedsprofilen vil tre ud af fire rygere gerne at stoppe med at ryge. Der er evidens for, at rygestoprådgivning kombineret med rygestopmedicin er den meste effektive stopmetode. Derfor tilbyder forvaltningen gratis rygestopkurser og tilskud til rygestopmedicin. Aktuelt er otte ud af ti røgfrie, når de har gennemført et rygestopkursus. Forvaltningen afprøver løbende nye tilbud, og erfaringen er, at en bred vifte af tilbud bidrager til, at flere forsøger og lykkes med et rygestop.

Viften af rygestoptilbud omfatter lige nu følgende:

• Rygestopkurser på forskellige lokaliteter i byen, i sundhedshusene og på arbejdspladser.

• Rygestopkurser med motion, og en særlig udgave for gravide.

• Rygestopkurser målrettet socialt udsatte på bo- og væresteder.

• Individuelle rygestopsamtaler i sundhedshusene.

• Inspirationsmøder og andre aktiviteter med henblik rekruttering til rygestopkurser på arbejdspladser, dialog med eleverne om deres rygevaner, undervisning i rekrutteringsmetoden VBA.

• Stoplinien (telefonisk rådgivning), E-kvit og X-hale (rygestopapps)

Tabel 1, Københavnernes brug af rygestoptilbud

Analyse og fremadrettede aktiviteter

Henover sommer og efterår 2018 har forvaltningen i samarbejde med et eksternt bureau analyseret københavnernes holdninger til rygestop. Resultaterne af analysen peger på, at det største forbedringspotentiale ligger i måden, rygestoptilbuddene markedsføres og præsenteres på. Mange rygere har brug for tid for at kunne træffe beslutningen om rygestop og omsætte den til handling. Kommunen vil derfor opbygge en dialog med rygerne, hvor rygerne bliver opfordret til at holde røgfrie rygepauser og tilbudt alternativer til at ryge, bl.a. det Tetrisbaserede ”skodspil”. Først når rygerne er klar til at handle på deres ønske om rygestop, møder de konkrete rygestoptilbud i form af en invitation til et rygestopkursus, en opfordring til at kontakte Stoplinen eller at samle et rygestophold på kollegiet, plejecentret eller i fodboldklubben. Formålet med indsatsen er at give flere københavnere mod på og succes med et rygestop. Effekten af indsatsen vil blive målt på københavnernes brug af de forskellige rygestoptilbud.

Analysen peger desuden på, at forvaltningen kan arbejde med at give borgerne en stærkere oplevelse af, at rygestoptilbuddene er relevante. Det kan ske ved at segmentere deltagerne for eksempel i alder, ved at placere kurser og/eller rekrutteringsaktiviteter i sammenhæng med andre aktiviteter borgerne deltager i, ved at inddrage sundheds- og frontpersonale, som borgerne i forvejen har kontakt med samt gennem oplysning om fordele og ulemper ved de forskellige rygestoptilbud. Fleksible tilbud i form af digital rygestoprådgivning og telefonrådgivning passer i højere grad til de unges livsstil og mere flygtige motivation frem for rygestopkurser med fysisk fremmøde. For andre kan det sociale element og det at være en gruppe, der mødes og støtter hinanden, være det vigtigste.

2) Et røgfrit København, hvor børn og unge ikke begynder at ryge

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede 24. juni 2015 at indsatsen over for børn og unge primært skal have fokus på sunde rammer, der gør, at børn og unge ikke begynder at ryge. Forvaltningen har derfor arbejdet med at udvikle og implementere indsatserne Røgfri Skoletid og Røgfri Ungdomsuddannelse. Forvaltningen har blandt andet arbejdet med at motivere skoler og ungdomsuddannelser til at arbejde med røgfrihed og udvikle relevante aktiviteter i samarbejde med de unge. Aktiviteterne er samlet i katalogerne ”På vej mod Røgfri Skoletid” og “Bedre trivsel og sundhed blandt unge”. Blandt de aktiviteter, som uddannelserne kan arbejde med er rygepolitikker, undervisning, røgfrie arealer og forskellige ”nudges”, der kan minimere synlig rygning.

Den 15. august 2018 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at indføre Røgfri Skoletid på alle københavnske grundskoler 1. januar 2019. Aktuelt arbejder forvaltningen derfor tæt sammen med Børne- og Ungeforvaltningen for at synliggøre Røgfri Skoletid blandt elever, forældre og lærere med videre og sikre en god implementering på skolerne.

Det er forvaltningens vurdering at Røgfri Skoletid er et væsentligt bidrag til at realisere visionen om en røgfri generation og på sigt Røgfrit København 2025, idet færre børn og unge vil begynde at ryge. Samtidigt er det vigtigt at fortsætte arbejdet med at skabe kulturforandringer blandt de unge, så rygning ikke opfattes som attraktivt. Forvaltningen vil derfor fortsætte samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse, særligt i regi af partnerskabet Røgfri Fremtid, Hjerteforeningen med videre om at indsamle viden, udvikle nye initiativer og styrke effekterne af arbejdet med børn og unge.

3) Et røgfrit København, hvor børn og unge kan færdes uden at blive generet af røg

For at understøtte indsatsen overfor børn og unge, er det vigtigt, at der skabes flere røgfrie arealer, hvor børn og unge færdes, så rygning ikke bliver en synlig og natur del af hverdagen.

Forvaltningen arbejder på forskellige måder med at skabe røgfrie arealer. I 2013 blev 125 legepladser gjort røgfrie ved hjælp af humor og venlige henstillinger, i 2015 lykkedes det at påvirke en beslutning om at indbygge askebægere i byens nye buslæskure, og i 2016 indførte Parken røgfrihed på en stor del af tilskuerpladserne bl.a. på baggrund af dialog med forvaltningen. Lige nu fokuserer forvaltningen på at etablere røgfrie arealer gennem partnerskaber med organisationer på kultur- og fritidsområdet. Strategien er, at nye røgfrie arealer skal etableres der, hvor de kan understøtte og være en naturlig del af den kultur organisationerne ønsker at fremme for eksempel i gymnastikforeningen eller fodboldklubben. Ved årsskiftet 2018/19 har forvaltningen indgået et partnerskab med DGI København med henblik på at skabe røgfrie foreninger, og herunder røgfrie arealer, der skal sende et klart signal om, at børn og unge ikke skal lære at ryge, når de dyrker idræt.

Det er forvaltningens vurdering, at den aktuelle indsats suppleret med de beskrevne udviklings- og partnerskabsaktiviteter tilsammen adresserer behovet for at forebygge rygestart blandt børn og unge og tilbyde københavnerne attraktive, effektive rygestoptilbud. Yderligere udbredelse af røgfrihed og synliggørelse af den politiske vision om røgfrit København 2025 forudsætter efter forvaltningens vurdering styrket politisk opbakning og samarbejde på tværs af forvaltningerne.

Med hensyn til mulighederne for at nå målet om et Røgfrit København 2025, afhænger det desuden af de lovgivningsmæssige rammer, herunder særligt pris og markedsføring af tobak samt landsdækkende aktiviteter og tendenser for eksempel i form af kampagner og udmeldinger fra officielle instanser, vidensinstitutioner, partnerskaber, rollemodeller med videre.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Aktiviteterne afholdes indenfor bevillingen til Røgfrit København 2025.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges årligt status på Røgfri København