Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender:

1. forslag til den fremadrettede organisering og profil for sundhedshusene i København
2. ny retning for den borgerrettede forebyggelsesindsats, hvor fokus flyttes fra individrettede tilbud til strukturelle indsatser
3. at der etableres et center for diabetes i København, og at de afsatte midler til diabetesindsatsen omdisponeres hertil.

Problemstilling

Alle sundhedshusene har i dag flere sundhedsfaglige områder og kompetencer i samme hus, og tilbuddene spænder fra borgerrettet forebyggelse over patientrettet forebyggelse til genoptræning og sygepleje. Siden etableringen er sundhedshusenes opgaveportefølje vokset betragteligt. Det betyder, at sundhedshusene i dag har så bred en profil, at det kan være svært at målrette og matche nye behov.

Forvaltningen foreslår derfor, at sundhedshusenes profil omlægges, således at den borgerrettede forebyggelse flyttes fra sundhedshusenes forebyggelsescentre og ud i borgernes nærmiljø. Samtidig foreslås det, at diabetesindsatsen samles i et nyt center for diabetes.

Løsning

Sundhedshusene har siden 2009 samlet store dele af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens lovpligtige opgaver på sundhedsområdet. Alle sundhedshusene har flere sundhedsfaglige områder og kompetencer i samme hus samt tilbud, der spænder fra borgerrettet forebyggelse over patientrettet forebyggelse, genoptræning til sygepleje.

Udviklingen på sundhedsområdet i det seneste årti er karakteriseret af en øget grad af specialisering på sygehusene og af, at flere og mere komplekse opgaver er lagt ud i det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Den demografiske udvikling i København samt den forventede stigning i kroniske sygdomme vil medvirke til at sætte det nære sundhedsvæsen under pres, og langt flere borgere end i dag vil i fremtiden skulle have kommunale tilbud. Herudover har København en stor og voksende udfordring med den sociale ulighed i sundhed, som sundhedshusene i deres nuværende form ikke har vist sig at være en løsning på.

København har som landets største kommune mulighed for at være i front og sætte sit præg på den nationale dagsorden på sundhedsområdet og det nære sundhedsvæsen samt nytænke og udvikle løsninger til gavn for københavnerne og i sidste ende også borgere i andre kommuner. Samtidig har København helt særlige muligheder for at komme med sine egne svar på udfordringerne og gå forrest, når det kommer til diabetes samt borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme.

Ønsker København at opfylde denne ambition er det nødvendigt at flytte fokus fra individuel til strukturel forebyggelse, og møde borgerne der, hvor de lever deres liv. Samtidig skal vi sikre de rette indsatser til de borgere, som har behov for behandling og støtte til at mestre livet uanset diagnose.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår: 

a) at omdrejningspunktet for de fem sundhedshuse bliver borgernes behov for genoptræning og patientrettet forebyggelse samt den ældre medicinske patient, 
b) at den borgerrettede indsats flyttes ud lokalt i borgerens nærmiljø 
c) at der etableres et center for diabetes i København.

a. Fem lokale sundhedshuse målrettet den patientrettede indsats
Prognoser viser, at København vil få flere multisyge borgere og ældre medicinske patienter, som lever længere end i dag. Der forventes en fortsat stigning i genoptræningsplaner fra hospitalerne, og der er nationalt et stigende fokus på træning før eller i stedet for operation. Denne udvikling på trænings- og rehabiliteringsområdet kalder på sammenhæng til den patientrettede forebyggelse som fx diætist-, rygestop- og patientundervisning. Det er en sammenhæng, som er vanskelig at skabe systematisk i dag, fordi sundhedshusene har en så differentieret opgaveportefølje.

For at støtte københavnerne i bedst muligt at mestre deres sygdom og fokusere på de udfordringer, der er forbundet med at være syg eller leve med sygdom, foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at sundhedshusenes profil skærpes og målrettes den patientrettede indsats - før og efter hospitalsforløb og ved kronisk sygdom. Indsatsen skal samtidig kobles tæt til træningsområdet. Forebyggelsescentrene fusioneres med træningscentrene og størstedelen af den borgerrettede forebyggelse fjernes fra sundhedshusene og konverteres til mere strukturelle indsatser (jf. nedenfor).

Med hensyn til de eksisterende stressklinikker samt de indsatser, der leveres til borgere i den beskæftigelsesfremmende indsats, samles disse i en eller flere bydækkende enheder, hvorfra indsatsen kan tilbydes lokalt i bydelene via en udgående funktion.

b. Omorganisering af den borgerrettede forebyggelse - ud til borgerne

 Forebyggelsescentrene har i dag en lang række borgerrettede tilbud vedrørende alkohol, rygning, kost og motion samt psykisk sundhed, som hver især er meningsfulde for de borgere, der modtager dem.

Der er imidlertid tre grundlæggende udfordringer ved den eksisterende organisering af den borgerrettede forebyggende indsats, jf. bilag 1:

• Dækningsgraden er for lav, og det er en udfordring, at det kun er en lille andel af målgruppen, der nås gennem tilbuddene. Det vurderes ikke realistisk at nå dem alle ved blot at opskalere den eksisterende indsats
• Tilbuddene rammer ikke i tilstrækkelig grad dem, der har de største behov, idet det er svært at styre, hvem der kommer ind i tilbuddene, da de fleste er henvist via egen læge eller selv henvender sig på baggrund af en relativ åben oplysnings- og rekrutteringsindsats. Når borgeren først har henvendt sig, er der samtidig begrænsede muligheder for at differentiere indsatsen – endsige afvise nogen – på baggrund af uddannelsesniveau/ressourcer eller lignende
• Den nuværende organisering med den borgerrettede forebyggende indsats bredt ud på fem forebyggelsescentre vanskeliggør metodeudvikling og erfaringsudveksling på tværs og dermed den løbende kvalitetsudvikling af indsatser og tilbud til borgerne. Samtidig vanskeliggør det en samlet prioritering af de væsentligste mål-grupper i forhold til ulighed.

Hvis københavnernes sundhed og livskvalitet for alvor skal rykke sig, er der behov for, at omdrejningspunktet for borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse er borgernes hverdagsliv. Der er behov for at skifte retning på det borgerrettede forebyggelsesområde.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår derfor, at den borgerrettede forebyggelse omorganiseres, således at de eksisterende individrettede tilbud flyttes ud af den nuværende organisering i forebyggelsescentrene til fordel for en mere strukturel indsats, hvor aktiviteter og indsatser foregår i borgernes lokalmiljø – det kan være der, hvor de bor eller på deres arbejdspladser eller i forbindelse med fritidsaktiviteter. Det vil ske på bekostning af nogle af de eksisterende individrettede tilbud.

Arbejdet vil foregå efter en flerstrenget strategi målrettet udvalgte målgrupper og samarbejdspartnere. Det kunne fx være rygestoptilbud på en arbejdsplads samtidig med at arbejdspladsen parallelt hermed arbejder med røgfri arbejdstid.

Det foreslås, at den strategiske planlægning, metodeudvikling og evaluering centraliseres med henblik på at styrke den strukturelle forebyggelse. Der vil i højere grad blive arbejdet med fx partnerskaber med civilsamfundet og interesseorganisationer, understøttende undervisningsmateriale samt kompetenceudvikling af frontpersonale med henblik på tidlig opsporing og støtte. Medarbejdere fra forebyggelsescentrene vil fremadrettet indgå i én enhed, hvorfra de kan køre ud og møde borgerne der, hvor de er, samt understøtte de eksisterende fællesskaber og arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme via andre forvaltninger, på nye arenaer og på arbejdspladser. Det betyder, at medarbejderne kan fordele deres tid mere fleksibelt og fx sidde ude i et lokalt boligområde eller på et bibliotek to dage om ugen. Det betyder samtidig at langt flere borgere vil få gavn af de forebyggende tilbud end de, som i dag kommer i de fem sundhedshuse.

Konkrete konsekvenser for eksisterende borgerrettede aktiviteter
Samlet set vil ovenstående medføre følgende for de eksisterende aktiviteter i forebyggelsescentrene:

De borgerrettede aktiviteter, som vil blive omfattet af den nye retning fremgår af nedenstående oversigt. Forebyggelsesindsatsen skal planlægges nærmere, og der vil være mulighed for at afsøge nye veje ligesom det skal afklares, hvilke indsatser der kan fortsætte, og hvilke der skal tænkes på en ny måde. Indsatsen vil dog som udgangspunkt altid indebære, at der arbejdes samtidigt på et politisk, strukturelt og individuelt niveau.

c. Etablering af et center for diabetes
Antallet af borgere i København med diabetes forventes fordoblet fra 25.000 til 51.500 i 2040. En analyse fra Københavns Universitet fra november 2015 viser samtidig, at selv om næsten alle diagnosticerede modtager behandling, er det kun ca. halvdelen, der når deres behandlingsmål.

København har en enestående mulighed for at udnytte sin størrelse og sin geografi, således at flere borgere med kronisk sygdom kan modtage et specialiseret tilbud. Nogle diagnoser kræver specielle kompetencer og muligheden for at rekruttere specialistprofiler. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har allerede etableret flere specialtilbud, når det gælder borgere med cancer, borgere med behov for neurorehabilitering og borgere med ryg- og nakkediagnoser.

Diabetes er en kompliceret sygdom, der påvirker mange aspekter af hverdagslivet. Et specialiseret center for diabetes, hvor alle diabetesindsatser er samlet kan i højere grad:

• Hjælpe københavnere med diabetes til at leve bedst muligt med deres sygdom
• Sikre at københavnere med diabetes inddrages i eget forløb og er informeret om paletten af tilbud
• Udvikle differentierede tilbud målrettet københavnere med særlige behov
• Sikre fastholdelse i diabetesforløbene
• Måle kvaliteten af indsatserne
• Være drivkraft i forhold til koordinering af tværsektorielt samarbejde
• Være et fyrtårn inden for udvikling og afprøvning af nye modeller for rehabilitering og støtte.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår derfor at etablere et center for diabetes efter inspiration fra Center for Kræft og Sundhed København. I første omgang skal huset varetage de samme opgaver, som varetages på diabetesområdet i dag og med de samme ressourcer, hvor der er ca. 1.000 forløb årligt.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser, idet omorganiseringen forventes at kunne holdes inden for den eksisterende ramme.

Videre proces

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder indstillingen, orienteres ledere i sundhedshusene og SUF MED den 29. januar og medarbejdere i sundhedshusene og arbejdsplads-MED den 1. februar 2016. Herudover udarbejder forvaltningen konkrete budgetønsker til et center for diabetes.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil blive forelagt et mere udførligt forslag til den fremadrettede organisering af den borgerrettede forebyggelsesindsats, herunder økonomi og udmøntning til godkendelse i foråret 2016.

              Katja Kayser                                   

                                                          /Katrine Schjønning     

Indstillingen blev godkendt