Mødedato: 28.01.2002, kl. 14:30

Orientering om Rigsrevisionens besøg vedrørende folkepension

Orientering om Rigsrevisionens besøg vedrørende folkepension

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 28. januar 2002

 

3. Orientering om Rigsrevisionens besøg vedrørende folkepension

SOU 33/2002 J.nr. 10/2002

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning med de kommentarer, der fremgår af denne indstilling

at kopi af indstillingen sendes til Københavns Kommunes Revisionsdirektorat til orientering.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 28. januar 2002

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen

 

RESUME

Rigsrevisionen har i november måned 2001 aflagt besøg i Pensions- og Omsorgskontoret Indre By for at gennemgå de administrative forretningsgange og kontrolforanstaltninger på folkepensionsområdet. Rigsrevisionen gennemgik samtidig de sociale statsrefusionsopgørelser, som Kommunen har indsendt til Socialministeriet i 1998 og 1999.

Rigsrevisionen har nu fremsendt vedlagte brev og notat om besøget. Som det fremgår heraf, er det Rigsrevisionens vurdering, at sagsbehandlingen i det væsentlige var tilfredsstillende og forretningsgangene overholdt. Refusionsopgørelserne gav derimod anledning til enkelte bemærkninger, som Sundhedsforvaltningen indstiller at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager til efterretning.

 

Til top