Godkendelse af målgrupper og initiativer for den borgerrettede forebyggelse

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende endelige prioriteringer og initiativer samt koncept for monitorering af den borgerrettede forebyggelse.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender,

1. at målgrupperne for den borgerrettede forebyggelse er børn, unge samt kortuddannede voksne
2. at rammerne for indsatserne for de valgte målgrupper er som beskrevet i løsningsafsnittet
3. at koncept for monitorering af den borgerrettede forebyggelse er som beskrevet i løsningsafsnittet

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 20. april 2016 en ny ramme og retning for den borgerrettede forebyggelse, hvor fokus er på strukturelle initiativer i borgernes lokalmiljø frem for på individrettede indsatser.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har på den baggrund nu udfoldet, hvilke målgrupper og konkrete initiativer, der kan arbejdes med i 2016-2017, herunder hvordan den borgerrettede forebyggelse monitoreres. Det fremlægges her til udvalgets godkendelse.

Løsning

Beslutningen om at omlægge den borgerrettede forebyggelse fra en individuel til en strukturel indsats er sket med udgangspunkt i, at social ulighed i sundhed bedst reduceres gennem rammesættende indsatser, hvor aktiviteter foregår som en mere naturlig og integreret del af borgernes hverdagsliv. Det betyder bl.a., at Sundheds- og Omsorgsforvaltningens aktiviteter inden for den borgerrettede forebyggelse i endnu større grad vil finde sted på skoler, uddannelsesinstitutioner, i boligområder, fritidsforeninger og på arbejdspladser. Det forudsætter samarbejde på tværs af forvaltninger og med eksterne aktører. Strukturel forebyggelse er en løftestang, der tager tid at skabe resultater med, hvilket understøttes af sundhedspolitikkens 10-årige vision.

 

Målgrupper og initiativer i 2016-17
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at den forebyggende indsats i 2016-2017 koncentreres omkring tre målgrupper:

• Børn

• Unge

• Kortuddannede voksne

På baggrund af målgruppernes særlige udfordringer vil forvaltningen i 2016-2017 arbejde med tre initiativer:

Flere københavnske børn skal have bedre sundhed
Det er vigtigt at møde børn og unge der, hvor de har deres hverdagsliv, og her spiller skolen en stor rolle i forhold til børns sundhed. Eksempelvis har aktive rygepolitikker på skoler og undervisning om rygning stor betydning for antallet af elever, der begynder at ryge. I efteråret 2016 udbreder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i tæt samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen ’Røgfri Skoletid’ til de københavnske skoler. Indsatsen indeholder en række konkrete forebyggelsesaktiviteter målrettet udskolingen. Med denne indsats afprøver forvaltningen fx tilbud til alle skoler om klasseundervisning om rygning, hjælp til at indføre røgfri skoletid på skolerne og tilbud om støtte til at skabe røgfrie arealer rundt om skolerne.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra Røgfri Skoletid vil forvaltningen udvikle og afprøve lignende indsatser på andre forebyggelsesområder fx vedrørende alkohol og andre rusmidler, vedrørende seksuel sundhed og vedrørende øget bevægelse og fysisk aktivitet blandt de københavnske børn i overgangene mellem dagtilbud, skole, fritidshjem og -klubber. De konkrete indsatsområder aftales i tæt dialog med Børne- og Ungdomsforvaltningen for at sikre de bedste betingelser for implementering og forankring af initiativerne.

Færre unge mistrives og har problemer med alkohol, rygning og stoffer
Sundheds- og trivselsproblemer står ofte i vejen for om unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Uddannelsesstederne er med til at forme unges festkultur og spiller en vigtig rolle i forhold til normer for brug af tobak, alkohol og stoffer. For at skabe større sammenhæng og synergi mellem indsatser målrettet unge i forhold til rusmidler og psykisk sundhed etablerer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2016 gensidige forpligtende partnerskaber med ungdomsuddannelserne i København. Samarbejdet skal være med til at sikre lokalt ejerskab og tager udgangspunkt i et katalog over tilbud vedrørende psykisk sundhed, alkohol og rygning. Inden for hvert emne tilbydes konkrete initiativer, fx lokale sundhedspolitikker, opkvalificering af medarbejdere, klassedialog eller individrettede tilbud fx rygestoptilbud. Aktiviteterne iværksættes i 2017.

Færre kortuddannede voksne er stressede og ryger og drikker for meget
Mange kortuddannede voksne ryger eller drikker så meget, at det har en negativ indflydelse på deres almene sundhedstilstand og livskvalitet. Arbejdspladsen er en god ramme for forebyggelsesindsatser som rygestop og til fx at bryde tabuer om alkohol og psykisk sundhed, fordi mange københavnere opholder sig en stor del af dagen på arbejdspladsen, og fordi fællesskabet på arbejdspladsen kan støtte sundhedsfremmende adfærd.

I efteråret 2016 udarbejder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen en strategi for sundhedstilbud målrettet københavnske arbejdspladser. I samarbejde med arbejdspladserne og de faglige organisationer udvikles og afprøves et koncept for arbejdspladsen som den sunde ramme for fællesskabet. Forvaltningen vil understøtte arbejdspladserne fx i udarbejdelse af stresspolitikker eller planlægning af konkrete aktiviteter. Individuelle tilbud gives til ansatte i det omfang de understøtter de strukturelle tiltag fx rygestoptilbud. Forvaltningen ønsker at målrette indsatsen mod arbejdspladser, hvor der er mange kortuddannede mænd, da de er særligt udsatte i forhold til rygning og stort alkoholforbrug. På de udvalgte arbejdspladser vil indsatserne henvende sig til alle medarbejdere uanset køn og alder.

Supplerende vil forvaltningen i 2017 arbejde på at nå kortuddannede voksne, der ikke er på arbejdspladser, gennem samarbejde med fx jobcentre og boligområder.

Koncept for monitorering af den borgerrettede forebyggelse
Sammen med samarbejdspartnerne formuleres mål og succeskriterier for alle indsatser. Indsatserne skal bidrage til samarbejdspartnernes kerneopgave, fx at unge på ungdomsuddannelser fastholdes i deres uddannelse. Sundhedstiltagene udvælges og tilrettelægges, så de i bedst muligt omfang medvirker til at opnå det overordnede mål.

Alle indsatser og partnerskaber, der etableres, vil blive systematisk monitoreret og evalueret. På alle arenaer og i alle partnerskaber tilrettelægges den konkrete monitorering og evaluering i samarbejde med samarbejdspartnerne for at det har størst mulig relevans og ejerskab. Der vil være et grundlæggende monitorerings- og evalueringssetup, som er fælles for alle arenaer med samme målgruppe, fx ungdomsuddannelser. Dette vil gøre det muligt at sammenligne arenaerne. Der vil være monitorering og evaluering af både strukturelle tiltag, konkrete aktiviteter og, så vidt muligt, opnåede resultater.

Det konkrete set-up for monitoreringen kan ikke fastlægges, før det præcise indhold i partnerskaber og indsatser kendes. Med udgangspunkt i skoler kunne eksempler på monitoreringsredskaber dog være følgende:

• Monitorering af konkrete aktiviteter: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sikrer, at deltagende skoler forpligtiges til at registrere implementerede retningslinjer og politikker samt gennemførte aktiviteter, herunder aktiviteternes omfang og udbredelse, eksempelvis antal omfattede klasser og elever

• Monitorering af resultater: For ungdomsuddannelsers vedkommende kan de opnåede resultater monitoreres ved hjælp af skolesundhed.dk, som via spørgeskemaer giver kommunen overblik over trivsel og sundhed på både klasse- og skoleniveau i form af børne- og ungeprofiler. I forhold til folkeskoler drøftes det med Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvorledes monitoreringen skal foregå.

På samme vis kunne monitorering af aktiviteter på arbejdspladser baseres på en registrering af aktiviteter vha. af en mindre spørgeskemaudfyldelse af arbejdspladsens personaleafdeling, mens monitorering af resultater kan trække på kilder som arbejdspladsens APV, trivselsundersøgelser eller tilsvarende.

Udvikling af monitoreringskoncept vil ske sammen med samarbejdspartnerne fx skoler og arbejdspladser for at det har størst mulig relevans og ejerskab. Det er samtidig væsentligt, at monitoreringen baseres på allerede eksisterende datakilder, så monitoreringen ikke i sig selv kommer til at udgøre en administrativ forhindring for indgåelse af partnerskaber.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få en status på de igangsatte initiativer i forhold til den borgerrettede forebyggelse i forbindelse med den årlige udvalgsafrapportering på sundhedspolitikken.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil i 2. halvår 2017 blive forelagt status for det første års arbejde med den borgerrettede forebyggelse.

 

Katja Kayser

                                            /Kathrine Schjønning

Indstillingen blev godkendt