Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 27. oktober 2005
Sager til efterretning
7. Halvårsstatus vedr. frit valg og godkendelse af leverandører til personlig og praktisk hjælp mv.
SOU 325/2005 J.nr. 27/2002
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager statusredegørelsen vedrørende frit valgs ordningen til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 27. oktober 2005
Indstillingen blev godkendt
RESUME
Sundhedsforvaltningens hjemmehjælpsmodtagere har siden efteråret 2003 haft mulighed for frit at vælge mellem flere leverandører af personlig og praktisk hjælp mv. Sundheds- og Omsorgsudvalget er løbende blevet orienteret om status for frit valgs ordningen senest på mødet den 28. april 2005.
Der er på nuværende
tidspunkt (september 2005) godkendt i alt 22 private og 8 kommunale
leverandører. Siden april 2005 er der godkendt en ny leverandør, og to leverandører
har udvidet aktiviteterne til yderligere lokalområder.
Antallet af borgere
tilknyttet praktisk og personlig hjælp har i 2005 været svagt stigende, mens
tilslutningen til tøjvask og indkøb har været svagt faldende.
Andelen af
nyvisiterede borgere, der vælger en privat leverandør til praktisk hjælp, har i
1. halvår 2005 været svagt stigende og var i august 2005 på 17 %. I forhold til
den personlige hjælp har andelen været relativ stabil og var i august 2005 på
1,5 %.
Borgerrepræsentationen har besluttet, at der i lighed med de offentlige leverandører, skal føres kontrol med de private leverandører af serviceydelser på ældreområdet. På den baggrund har Tilsynsenheden i 2005 gennemført en række uanmeldte besøg. Den generelle konklusion er, at leverandørerne stort set lever op til leverandørbetingelserne og Sundhedsforvaltningens kvalitetsstandarder.