Mødedato: 27.10.2005, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. oktober 2005

 

 

Sager til drøftelse

 

10.      Medlemsforslag om gratis hepatitis B vaccination til mindreårige børn

 

SOU 320/2005  J.nr. 25/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter medlemsforslaget fra Jens Johansen og Heinrich Metz (F) om gratis hepatitis B-vaccination til mindreårige børn på Vesterbro set i lyset af nedenstående belysning af sagen.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 27. oktober 2005

Indstillingen blev drøftet

 

 

RESUME

Jens Johansen og Heinrich Metz (F) har på Sundheds- og Omsorgsudvalget møde d. 9. juni 2005 stillet forslag om, at mindreårige børn på Vesterbro tilbydes gratis hepatitis B-vaccination.

 

I mellemtiden har Folketingets Sundhedsudvalg vedtaget en række initiativer, som skal styrke risikostrategien i forhold til hepatitis B infektion. Dette omhandler bl.a. tilbud om gratis hepatitis B-vaccination til børn, der færdes i boligområder med tilfælde af kendt hepatitis B infektion, hvis Sundhedsstyrelsen konkret anbefaler, at de vaccineres.

 

Endvidere kan det oplyses, at Statens Serum Institut indenfor de sidste 10 år kun har modtaget indberetning om én person, som måske er blevet smittet med hepatitis B fra en kanyle. Dette tyder således på, at smitteoverførsel af hepatitis B gennem kanylestik forekommer meget sjælden. Desuden er det muligt, hvis man stikker sig på en kanyle, at forebygge en eventuel hepatitis B infektion ved at få en hepatitis B-vaccination indenfor de følgende 48 timer.

 

På baggrund af disse oplysninger indstilles det, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter medlemsforslaget om gratis hepatitis B-vaccination til mindreårige børn på Vesterbro.


 

Til top