Se alle bilag

Ny distriktsinddeling i Københavns Kommune

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 27. oktober 2005

Sager til beslutning

6. Ny distriktsinddeling i Københavns Kommune

SOU 343/2005 J.nr. 48/2005

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at videresende denne indstilling til Økonomiudvalget som høringssvar på Økonomiforvaltningens indstillinger om bydelsinddeling og borgerindgange.

RESUME

På baggrund af beslutningen om at gennemføre Ny Struktur i Københavns Kommune blev der nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra alle forvaltningerne, som fik til opgave at komme med forslag til en ny bydelsinddeling i København. På baggrund af projektgruppens rapport har Økonomiforvaltningen udarbejdet en fællesmodel med 8 bydele i indstillingen om ny bydelsinddeling. I forhold til kommuneplanens 15 bydele, foreslås følgende sammenlægninger:

Nye bydele	Eksisterende bydele	Afvigelser af eksisterende bydelsgrænser
Det Centrale Byområde	Indre by og Christianshavn	Suppleret med området omkring Hovedbanegården og Kalvebod Brygge samt Kartoffelrækkerne m.v.
Østerbro	Indre og Ydre Østerbro	Området omkring Kartoffelrækkerne overgår fra bydelen Indre Østerbro til Det Centrale Byområde
Nørrebro	Indre og Ydre Nørrebro
Vesterbro/Kongens Enghave	Vesterbro og Kongens Enghave	Området omkring Hovedbanegården og Kalvebod Brygge overgår fra bydelen Vesterbro til den Det Centrale Byområde
Valby	Valby
Vanløse/Brønshøj-Husum	Vanløse og Brønshøj-Husum
Bispebjerg	Bispebjerg
Amagerbro	Sundbyøster, Sundbyvester og Vestamager

Forvaltningerne er enige om at anbefale fællesmodellen med 8 bydele.

Når befolkningstallet når et niveau, som giver Vestamager karakter af at være en selvstændig bydel, skal Amagerbro deles, så Vestamager udskilles fra Amagerbro. Den grænse, som skal opdele de to bydele, er ikke præcist fastlagt, men kan vurderes nærmere, når tidspunktet for delingen nærmer sig.

Fordelene ved fællesmodellen er bl.a. at den i vid udstrækning tager hensyn til, at sikre kontinuiteten i borgerservicen, og at opdelingen i 8 bydele harmonerer med forslaget til at organisere borgerbetjeningen i København med 8 servicecentre. Desuden bygger de nye bydele hovedsageligt på sammenlægninger af eksisterende bydele, hvilket giver en begrænset tilpasning af betjeningsstrukturen i den eksisterende borgerservice. Endelig giver fællesmodellen grundlaget for en fornuftig bydelsplanlægning, som de nye lokaludvalg skal medvirke til, og oprettelsen af bydelen Det Centrale Byområde giver mulighed for at tage hensyn til særlige forhold for planlægning i bykernen.

Fællesmodellens præmisser for den decentrale del af borgerservicen består i hovedtræk af, at alle forvaltninger skal basere deres decentrale borgerservice på de nye bydelsgrænser. Dispensation herfor gives i forhold til skoledistriktsgrænserne. Dog kan der inden for en bydel godt kan være to eller flere af samme type borgerbetjeningsenhed efter en model med ét hovedcenter, som kan have lokale filialer i bydelen. Specialiserede borgerbetjeningsenheder kan dække flere bydele, hvis løsningen af opgaven tilsiger dette. Endelig kan Sundhedsforvaltningens pensions- og omsorgskontor på Vesterbro i en overgangsperiode administrere både Det Centrale Byområde og Vesterbro/Kongens Enghave.

Sundhedsforvaltningen vurderer, at fællesmodellen i høj grad tager hensyn til en effektiv og bæredygtig borgerbetjening, og at fællesmodellen medfører begrænsede ændringer for Sundhedsforvaltningens borgerbetjening i omstillingsfasen til de nye bydele og for Sundhedsforvaltningen nuværende organisation. Sundhedsforvaltningen bemærker, at der kun er begrænsede økonomiske udgifter forbundet med implementeringen af forvaltningernes fællesmodel.

Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at det fælles forslag til bydelsinddeling fra forvaltningerne lægges til grund for den nye bydelinddeling i kommunen.

Sundhedsforvaltningen bemærker dog, at hvis der ændres på præmisserne i fællesmodellen således, at der indføres en model med flere end 8 bydele med krav om fysisk tilstedeværelse i hver af bydelene for de lokale forvaltningsenheder betyder det, at Sundhedsforvaltningen skal oprette nye Ældre- og Pensions- og Omsorgskontorer efter antallet af bydele. Desuden vil flere nye bydele betyde, at Sundhedsforvaltningen skal omorganisere sine hjemmeplejeenheder. For hver gang Sundhedsforvaltningen skal etablere et nyt Ældrekontor og et nyt Pensions- og Omsorgskontor vil det forøge Sundhedsforvaltningens løbende driftsudgifter med ca. 6 til 8 mio. kr. og det koster ca. 2,3 mio. kr. hver gang en hjemmeplejeenhed skal lægges sammen med en anden. Indføres der fx 10 bydele med krav til forvaltningerne om den lokale forvaltnings tilstedeværelse i hver bydel vil det medføre, at Sundhedsforvaltningens løbende driftsudgifter forøges med mellem 18 og 24 mio. kr. pr. år til 3 nye Ældre- og Pensions- og Omsorgskontorer. Dertil kommer en række engangsudgifter ved omorganisering af hjemmeplejeenheder og kapacitetstilpasninger, som i udgangspunktet vi beløbe sig til, at mindst 3 hjemmeplejeenheder skal omorganiseres, hvilket giver en engangsudgift på mindst 6,9 mio. kr.

En projektgruppe med repræsentanter fra alle forvaltningerne har udarbejdet et forslag til organiseringen af kommunens borgerbetjening (jf. bilag 4). På baggrund af rapporten indst iller Økonomiforvaltningen et forslag til organisering af Københavns Kommunes borgerbetjening, som forventes at give flere københavnere én indgang til Københavns Kommune og på sigt én indgang til hele den offentlige sektor. Det foreslås det bl.a. at der etableres ét kontaktcenter for borgerne med ét telefonnummer til kommunen, at der etableres 8 borgerservicecentre – et i hver bydel, at P/O-kontorerne søges samlokaliseret med borgerservicecentrene og at de nye udvalg tager stilling til strukturen for de øvrige borgerbetjeningsenheder.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at forvaltningernes fælles forslag lægges til grund for organiseringen af borgerbetjeningen i Københavns Kommune.

SAGSBESKRIVELSE

BAGGRUND

Økonomiforvaltningen har indstillet til Økonomiudvalget at høre de stående udvalg vedrørende de to indstillinger om henholdsvis ny bydelsinddeling i København og borgernes indgang til Københavns Kommune (jf. bilagene). Høringssvaret skal afgives senest den 1. november 2005. Begge indstillinger fra Økonomiforvaltningen udspringer af Borgerrepræsentationens vedtagelse af at indføre en ny struktur i Københavns Kommune (jf. indstillingen fra den 26. maj 2005, "Ny struktur i Københavns Kommune", BR 303/05).

Ny bydelsinddeling

I forbindelse med beslutningen om at gennemføre Ny Struktur i Københavns Kommune vedtog Borgerrepræsentationen den 26. maj 2005:

"At målet for byens opdeling i administrative enheder skal være en geografisk entydig distriktsinddeling uanset forvaltning."

"At der derfor udarbejdes en analyse af byens opdeling i relation til forvaltningsmæssige opgaver med henblik på en afklaring samtidig med at struktureringen af den enkelte forvaltnings arbejde går i gang."

På det grundlag heraf blev der nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra alle forvaltningerne. Projektgruppen fik til opgave at komme med forslag til en entydig geografisk bydelsinddeling i København.

Projektgruppen har i arbejdet taget udgangspunkt i, at forslag til ny bydelsinddeling skal tilgodese hensynet til:

· Mulighederne for en effektiv og bæredygtig løsning af service- og borgerbetjeningsopgaverne lokalt med høj kvalitet

· Naturlige grænser i byens fysiske struktur

· Befolkningens opfattelse af tilhørsforhold

· Mulighederne for udvikling af lokaludvalg, brugerdemokrati og selvforvaltning

På baggrund af en analyse ud fra de 4 ovenstående hensyn har projektgruppen udarbejdet en rapport med 2 forslag for en ny bydelsinddeling af København med henholdsvis 8 og 10 bydele (jf. bilag 2).

Projektgruppens ene modelforslag blev udarbejdet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen i fællesskab. Modelforslaget inddeler København i 8 bydele og er først og fremmest baseret på hensynet til en effektiv og bæredygtig lokal borgerservice af høj kvalitet samt kontinuiteten i den eksisterende borgerservice. Modellen bygger på en sammenlægning af kommuneplanens 15 bydele.

Projektgruppens andet modelforslag blev udarbejdet af Økonomiforvaltningen. Dette forslag inddeler København i 10 bydele ud fra hensynet til planlægning, borgerinddragelse, byens hovedområder og centerstruktur samt de ændringer, der må forventes i bystrukturen. Ud over sammenlægninger af nuværende bydele er der som følge af centerstrukturen også indarbejdet nogle justeringer af bydelsafgrænsningerne, som afviger fra bydel enes nuværende afgrænsning.

På baggrund af projektgruppens rapport har Økonomiforvaltningen i indstillingen om ny bydelsinddeling indarbejdet hovedhensynene fra projektgruppens to modelforslag i én model med 8 bydele. Fællesmodellen tager udgangspunkt i de nuværende bydelsgrænser, men lægger samtidig op til, at der sker en udskillelse af Vestamager, når befolkningstallet når et niveau, som gør, at området får karakter af at være en selvstændig bydel således, at der med tiden bliver 9 bydele i København. Fællesmodellen forsøger i vid udstrækning at tage hensyn til, at kontinuiteten i borgerservicen fastholdes. Samtidig bliver den centrale del af byen udskilt som en selvstændig bydel af hensyn til områdets særlige karakter. Forvaltningerne er enige om at anbefale fællesmodellen med 8 bydele.

Fællesmodellen tager udgangspunkt i 3 hovedhensyn:

· at de eksisterende bydelsgrænser i kommuneplanen respekteres

· at antallet af bydele ikke overstiger 8

· at der opretholdes en selvstændig bydel for det centrale byområde

I forhold til kommuneplanens 15 bydele, foreslås følgende sammenlægninger:

Nye bydele	Eksisterende bydele	Afvigelser af eksisterende bydelsgrænser
Det Centrale Byområde	Indre by og Christianshavn	Suppleret med området omkring Hovedbanegården og Kalvebod Brygge samt Kartoffelrækkerne m.v.
Østerbro	Indre og Ydre Østerbro	Området omkring Kartoffelrækkerne overgår fra bydelen Indre Østerbro til Det Centrale Byområde
Nørrebro	Indre og Ydre Nørrebro
Vesterbro/Kongens Enghave	Vesterbro og Kongens Enghave	Området omkring Hovedbanegården og Kalvebod Brygge overgår fra bydelen Vesterbro til den Det Centrale Byområde
Valby	Valby
Vanløse/Brønshøj-Husum	Vanløse og Brønshøj-Husum
Bispebjerg	Bispebjerg
Amagerbro	Sundbyøster, Sundbyvester og Vestamager

Implementeringen af fællesmodellen foregår i to faser.

I fase 1, som ifølge forslaget skal implementeres i løbet af 2006, vil den nye bydelsinddeling indebære en opdeling af byen i 8 bydele. De 8 bydele fremkommer ved, at 13 af de nuværende bydele lægges sammen til 6 bydele. Bydelene Valby og Bispebjerg opretholder sin nuværende afgrænsning. I forhold til de nuværende bydelsgrænser sker der næsten udelukkende sammenlægninger af hele bydele. Dog foreslås Det Centrale Byområde suppleret med området omkring Hovedbanegården og Kalvebod Brygge samt Kartoffelrækkerne m.v. Det anbefales, at supplere Det Centrale Byområde med Kartoffelrækkerne m.v. (området mellem Dag Hammarskjölds Allé og Sølvgade) fordi, at området ud fra et trafikalt synspunkt hænger naturligt sammen med den centrale del af byen. Trafikfordelingen mellem Farigmagsgader, Voldgaderne og Søgaderne er et centralt og løbende planlægningstema i håndteringen af trafikken i det centrale byområde. Det er uhensigtsmæssigt at disse gader deles på to bydele, bl.a. set i forhold til en kommende dialog med lokaludvalg.

I fase 2 af implementeringen af en ny bydelsinddeling skal Vestamager udskilles fra Amagerbro. Den grænse, som skal opdele de to bydele, er ikke præcist fastlagt, men kan vurderes nærmere, når tidspunktet for delingen nærmer sig. Det umiddelbare forslag for en bydelsgrænse er Amager Fælledvej, Sundholmsvej og Englandsvej. Tidspunktet for udskillelse af Vestamager er ikke endelig fastlagt, men afhænger af udviklingen i befolkningstallet i byudviklingsområderne i Ørestaden og Islands Brygge. Når befolkningstallet når et niveau, som giver området karakter af at være en selvstændig bydel, skal Amagerbro deles.

Den kommuneplan, som forventes vedtaget inden årets udgang vil tage udgangspunkt i kommuneplanens nuværende bydelsinddeling på 15 bydele. I næste kommuneplanperiode skal den nye bydelsinddeling af byen danne udgangspunkt for kommuneplanens bydelsinddeling.

Der er følgende fordele ved fællesmodellen:

· Der foreslås en opdeling af byen i 8 bydele som udgangspunkt for opbygningen af Københavns Kommunes borgerbetjening ligesom i rapporten om "Borgerbetjening – én indgang til Københavns Kommune", hvor der opereres med at oprette 8 servicecentre i København.

· Der foreslås en opdeling af byen, som bygger på de eksisterende bydelsgrænser som "byggesten", dog med 2 undtagelser. Det betyder, at der i forhold til den eksisterende borgerservice kun skal foretages en begrænset tilpasning af betjeningsstrukturen.

· Der foreslås en opdeling af byen med Det Centrale Byområde som en selvstændig bydel, idet den centrale bykerne har en speciel karakter, som kræver særlige hensyn i planlægningen.

· Forslaget giver mulighed for en fornuftig bydelsplanlægning, hvilket er vigtigt i forhold til oprettelsen af lokaludvalg, da de kommende lokaludvalg skal medvirke til udarbejdelsen af bydelsplaner.

I forbindelse med forvaltningernes drøftelser af fællesmodellen blev der fastlagt følgende præmisser for den decentrale del af borgerservicen.

· At alle forvaltninger i den decentrale del af borgerservicen, hvor en distriktsinddeling er relevant, skal overholde grænserne ("byggeklodserne"). Der må dog gives dispensation i forhold til skoledistriktsgrænserne.

· At der inden for et distrikt godt kan være to eller flere af samme type borgerbetjeningsenheder fx to lokalcentre, men at ledelsesstrukturen skal være entydig. Med andre ord skal der i hvert distrikt være et hovedcenter, og derunder kan der oprettes filialer.

· At specialiserede borgerbetjeningsenhed (fx handicapcentre, rådgivningscentre m.v.) kan dække flere bydele, hvis hensynet til en effektiv og forsvarlig løsning af opgaven tilsiger dette.

· At Sundhedsforvaltningens pensions- og omsorgskontor på Vesterbro i en overgangsperiode kan administrere de to nye bydele: Det Centrale Byområde og Vesterbro/Kongens Enghave fra et kontor.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at det fælles forslag til bydelsinddeling fra forvaltningerne lægges til grund for den nye bydelinddeling i kommunen. Det nye fællesforslag tager i høj grad hensyn til en effektiv og bæredygtig borgerbetjening, som var grundlaget for den model for bydelsinddeling, som Sundhedsforvaltningen udarbejdede i fællesskab med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Til forskel fra Sundhedsforvaltningen nuværende inddeling i 7 lokalområder betyder det nye fællesforslag til bydelsinddeling, at København inddeles i 8 bydele.

Bydelen Christianshavn bliver en del af den nye bydel "Det Centrale Byområde", sammen med den nuværende indre by og en lille del af Østerbro omkring Kartoffelrækkerne samt en lille del af Vesterbro omkring Hovedbanegården og Kalvebrod Brygge (Fisketorvet). Ud over Det Centrale Byområde bliver der to nye bydele, nemlig bydelen Vesterbro / Kongens Enghave og bydelen Amagerbro, som dækker kommunens del af Amager. De øvrige bydele er sammenfaldende med Sundhedsforvaltningens lokalområder.

Det nuværende Pensions- og Omsorgskontor/Ældrekontor, som dækker Indre By/Vesterbro/Kongens Enghave får lov at dække de nye bydele Det Centrale Byområde og Vesterbro/Kongens Enghave med henholdsvis 4447 og 4108 borgere over 64 år.

Sundhedsforvaltningen bemærker desuden, at det fælles forslag medfører en begrænset ændring af tilhørsforhold til bydele for borgere over 64 år. Den del af Østerbro (Kartoffelrækkerne) som "flytter" til Det Centrale byområde indeholder 462 borgere over 64 år. Den del af Vesterbro (Hovedbanegård og Kalvebod Brygge), som "flytter" til Det Centrale Byområde indeholder 73 borgere over 64 år. "Flytningen" af bydelen Christianshavn fra lokalområdet Christianshavn/Amager til Det Centrale Byområde gælder for 951 borgere over 64 år.

"Flytningen" af Christianshavn til Det Centrale Byområde ændrer ikke ved, at Sundhedsforvaltningen fortsat kan lever e alle Sundhedsforvaltningens kerneydelser i hver af de nye bydele. Således vil Sundhedsforvaltningen fortsat kunne efterleve sit princip om, at hvert lokalområde har en sammensætning af institutioner, der sikrer en ligelig fordeling af ydelser i hver bydel i forhold til antallet af ældre borgere i bydelen.

På baggrund af ovenstående vurderer Sundhedsforvaltningen, at forslaget om fællesmodellen medfører begrænsede ændringer for Sundhedsforvaltningens borgerbetjening i omstillingsfasen til de nye bydele og for Sundhedsforvaltningen nuværende organisation.

Sundhedsforvaltningens øvrige bemærkninger fremgår af afsnittet "Økonomi" i indstillingen.

Borgernes indgang til kommunen

I forbindelse med beslutningen om at gennemføre Ny Struktur i Københavns Kommune vedtog Borgerrepræsentationen den 26. maj 2005, at der skulle afholdes et temamøde om organisatorisk placering og udformning af borgerservicecentre. På baggrund af dette temamøde blev det besluttet, at nedsætte en projektgruppe med repræsentanter fra alle forvaltningerne, som skulle udarbejde et forslag til organiseringen af kommunens borgerbetjening (jf. bilag 4).

Rammerne for projektgruppen blev fastlagt på temamødet den 7. juni 2005:

· Målet er, at borgerne får én reel kvalitetsindgang til kommunen, på sigt til hele den offentlige sektor og borgerne skal have ét telefonnummer til kommunen

· Borgerservicecentrene skal udvikles efter den såkaldt "smalle model", hvor centrene giver information, vejledning og løser lettere sagsbehandling, men centrene løser ikke sager som forudsætter udøvelse af væsentlige skøn

· At der søges om dispensation fra den kommunale styrelseslov, så borgerservicecentrene får entydig politisk og administrativ ledelse

· At borgerservicecentrene udvikles "ude fra og ind" – fra borgerens vinkel

· At der udvikles en handleplan for digitalisering af kommunens borgerbetjening

Projektgruppen har efterfølgende udarbejdet en rapport med kortlægning af den nuværende borgerbetjening og forslag til organisering af borgerbetjeningen (jf. bilag 3). På baggrund af rapporten indstiller Økonomiforvaltningen et forslag til organisering af Københavns Kommunes borgerbetjening, som forventes at give flere københavnere én indgang til Københavns Kommune og på sigt én indgang til hele den offentlige sektor. Således foreslås det bl.a.:

· at der etableres ét kontaktcenter – borgerne får ét telefonnummer til kommunen

· at der etableres 8 borgerservicecentre – et i hvert distrikt

· at borgerservicecentrene får tillagt de opgaver, der fremgår af opgavelisten og, at opgavelisten løbende kan udbygges efter godkendelse i Økonomiudvalget og i berørte fagudvalg

· at styrelsesvedtægten for Københavns Kommune - med forbehold for indenrigs- og sundhedsministerens meddelelse af dispensation fra den kommunale styrelseslov - ændres som nærmere beskrevet i sagsfremstillingen med henblik på, at ansvaret for den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetages i Københavns Borgerservice, med virkning fra 1. september 2006 varetages af borgmesteren for det udvalg, som Københavns Borgerservice er henlagt under.

· & nbsp; at P/O-kontorerne søges samlokaliseret med borgerservicecentrene

· at de nye udvalg, som tiltræder i næste valgperiode, tager stilling til strukturen for de øvrige borgerbetjeningsenheder

· at den IT-portal, som udvikles til kontaktcentret og Københavns Borgerservice, ligeledes anvendes af medarbejdere i forvaltningernes borgerbetjeningsenheder med henblik på, at borgere med særlige behov kan få løst flere sager ét sted og dermed få minimeret antallet af indgange

· at procesplanen i nærværende indstilling følges

· at der, under forudsætning af Borgerrepræsentationen's godkendelse af budgetaftalen for 2006, afsættes i alt 3,8 mill. kr. i 2006 til ekstern konsulentbistand og projektledelse fra de forskellige puljer som i forbindelse med budgetforliget 2006 er afsat til etablering af én telefonisk indgang til kommunen og den digitale sagsbehandlerarbejdsplads i Borgerservice (jf. den nærmere beskrivelse heraf i bilag 3)

· at der inden for Økonomiforvaltningens bevilling for 2006, Drift Funktion 6.51.1 afsættes 0,6 mill. kr. til designkoncept for kommunens fælles borgerindgange, herunder forslag til indretning af de steder, hvor P/O-kontorerne søges samlokaliseret med Københavns Borgerservice.

Ved etablering af 8 borgerservicecentre samlokaliseret med P/O-kontorerne tilgodeses følgende hensyn (jf. bilag 3 for den nærmere beskrivelse heraf):

· At bredere grupper af borgere ikke skal henvende sig på flere adresser – information, vejledning og let sagsbehandling varetages af servicecentret, mens tungere sagsbehandling i forhold til bredere grupper af borgere varetages af P/O-kontoret. Borgerservicecentrets reception visiterer de personligt fremmødte borgere, så borgeren får behandlet sagen hos den medarbejder, som har kvalifikationer og kompetence til at løse sagen fuldt ud.

· Der skabes en hensigtsmæssig arbejdsdeling, hvor bredere grupper af borgere henvender sig i Borgerservice, mens borgere med særlige behov henvender sig forvaltningernes særlige enheder for pågældende målgruppe.

· Servicecentrenes opgaver foreslås udvidet med andre opgaver, som andre af landets kommunale servicecentre har haft gode erfaringer med at løse. Herved kan borgerne få løst flere opgaver på samme adresse.

· Lovgivningen i forbindelse med kommunalreformen ligger op til at statslige og regionale borgerbetjeningsopgaver f.eks. skat, pas og kørekort skal løses i servicecentrene, hvor borgerne kan henvende sig personligt. Med den her foreslåede model understøttes konceptet med servicecentrene, som stedet for personlig henvendelse og rådgivning til hele den offentlige sektor og ordningen med én indgang i lokalområdet bliver bydækkende.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at forvaltningernes fælles forslag lægges til grund for organiseringen af borgerbetjeningen i Københavns Kommune.

Som det også fremgår af Økonomiforvaltningens indstilling bemærker Sundhedsforvaltningen, at de nye opgaver i Borgerservice på Sundhedsforvaltningens område forudsætter, at der sker en samlokalisering mellem Københavns Borgerservice og P/O-kontorerne, da de ældre ellers ikke vil få én indgang, men kommer til at skulle gå både til Borgerservice og P/O-kontoret. Ældre over 64 år udgør 11 % af befolkningen og samles Borgerservice og P/O-kontorerne på samme adresse vil knap 80 % af københavnerne få én indgang til kommunen.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

Sundhedsforvaltningen har bemærkninger til økonomi og ny bydelsinddeling.

Sundhedsforvaltningen bemærker, at der kun er begrænsede økonomiske udgifter forbundet med implementeringen af forvaltningernes fællesmodel for ny bydelsinddeling sådan, som den er beskrevet i Økonomiforvaltningens indstilling om ny bydelsinddeling. Dog medfører de nye bydelsinddelinger i forvaltningernes fællesmodel en relativt stor omlægning i KOS (Københavns Kommunes Omsorgssystem) og arbejdet med udbredelsen he raf, da store dele af KOS skal ændres, som følge af de nye bydelsgrænser. Det har ikke været muligt at opgøre, hvor store meromkostninger den nye bydelsinddeling medfører for udbredelsen af KOS.

Ændres der på præmisserne i fællesmodellen således, at der indføres en model med flere end 8 bydele med krav om fysisk tilstedeværelse i hver af bydelene for de lokale forvaltningsenheder betyder det, at Sundhedsforvaltningen skal oprette nye Ældre- og Pensions- og Omsorgskontorer efter antallet af bydele. På baggrund heraf vurderer Sundhedsforvaltningen, at de løbende driftsudgifter skønsmæssigt vil forøges med ca. 6 til 8 mio. kr. for hver gang Sundhedsforvaltningen skal etablere en ny lokal forvaltning i form af et nyt Ældrekontor og et nyt Pensions- og Omsorgskontor i en bydel efter, at der er taget højde for rationaliseringsgevinster. Etableringen af et nyt Ældrekontor forøger Sundhedsforvaltningens driftsudgifter med ca. 3,3 mio. kr. om året og etableringen af et nyt Pensions- og Omsorgskontor forøger Sundhedsforvaltningens driftsudgifter med ca. 3 til 5 mio. kr. om året.

Desuden vil flere nye bydele betyde, at Sundhedsforvaltningen skal omorganisere sine hjemmeplejeenheder. I forbindelse med indstillingen om den demografiske tilpasning af kommunens hjemmepleje opgjorde Sundhedsforvaltningen, at det koster ca. 2,3 mio. kr. hver gang en hjemmeplejeenhed skal lægges sammen med en anden, hvilket kan blive relevant såfremt man ændrer på antallet af bydele samt bydelsgrænserne (jf. Indstillingen fra 4. august 2005, "Demografitilpasning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget", SOU 198/2005, J.nr. 35/2004).

Endelig vil yderligere ændringer af bydelsgrænserne ud over de ændringer, som der er ved bydelsinddelingen i fællesforslaget medføre omkostninger for Sundhedsforvaltningen, idet nye bydelsgrænsedragninger medfører kapacitetstilpasninger hver gang en ny bydel ikke følger de gamle bydelsgrænser.

Indføres der fx 10 bydele med krav til forvaltningerne om den lokale forvaltnings tilstedeværelse i hver bydel vil det medføre, at Sundhedsforvaltningens løbende driftsudgifter forøges med mellem 18 og 24 mio. kr. pr. år til 3 nye Ældre- og Pensions- og Omsorgskontorer (6-8 mio. kr. pr. ny bydel ud over Sundhedsforvaltningens nuværende 7 lokalområder). Dertil kommer en række engangsudgifter ved omorganisering af hjemmeplejeenheder og kapacitetstilpasninger, som i udgangspunktet vi beløbe sig til, at mindst 3 hjemmeplejeenheder skal omorganiseres, hvilket giver en engangsudgift på mindst 6,9 mio. kr.

Nye bydelsgrænser medfører desuden, at der er borgere, som skal skifte hjemmehjælpere, hvilket kan opleves som en umiddelbar serviceforringelse for en periode. I alt vil ca. 1486 borgere skulle skifte hjemmehjælpe som følge af, at de nye bydelsgrænser ikke harmonerer med Sundhedsforvaltningens inddeling af København i lokalområder på ældreområdet.

Endelig vil nye bydelsgrænser medføre at mindst 200 medarbejdere i Sundhedsforvaltningen skal skifte arbejdsplads, hvilket som regel medfører højere sygefravær for en periode, hvilket bl.a. blev registret i forbindelse med sammenlægningen af hjemmeplejeenheder på Vesterbro i 2004.