Servicejobs anvendelse ved centralt vikarkorps
Servicejobs anvendelse ved centralt vikarkorps
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 27. august 2001
16. Servicejobs anvendelse ved centralt vikarkorps
SOU 248/2001 J.nr. 8/2001
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om anvendelsen af servicejobs til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 27. august 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til næste møde.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget har ønsket en redegørelse om, hvorvidt ansættelse i henhold til lov om servicejob vil kunne ske i et centralt vikarkorps i Sundhedsforvaltningen.
Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at der ikke ifølge lovgivningen på området er noget til hinder for ansættelse i servicejob ved et centralt vikarkorps. Det er ligeledes Sundhedsforvaltningens opfattelse, at etablering af et vikarkorps ikke alene skal baseres på ansættelser efter ordningen om servicejob.