Mødedato: 27.08.2001, kl. 13:00

Analyse af sygesikringsområdet

Analyse af sygesikringsområdet

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 27. august 2001

 

8. Analyse af sygesikringsområdet

SOU 261/2001 J.nr. 58/99

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om status for arbejdet med de initiativer, som er iværksat i forhold til sygesikringsanalysen, til efterretning.

 

RESUME

Resume

En arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejdede i 1999 en analyse af udgiftsudviklingen indenfor sygesikringsområdet i perioden 1992–98. Arbejdsgruppen fremkom med en række anbefalinger.

Sundhedsforvaltningen fremlagde den 31. januar 2000 en tids- og aktivitetsplan for alle anbefalingerne. Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte samtidigt en anbefaling om, at Sundhedsforvaltningen ville arbejde videre med at udvikle en generel benchmarkingsmetode, og fremlægge resultaterne af dette arbejde for Sundheds- og Omsorgsudvalget inden udgangen af år 2000.

Sundhedsforvaltningen gjorde den 28. august 2000, overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget rede for status på de tiltag/anbefalinger, hvor der er kommunale styringsmuligheder.

Derudover gjorde Sundhedsforvaltningen den 11. december 2000, overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget rede for status på to af anbefalingerne i analysen nemlig laboratorieområdet og benchmarking.

Siden december 2000 er der arbejdet videre med de to ovennævnte anbefalinger.

SAGSBESKRIVELSE

En arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejdede i 1999 en analyse af udgiftsudviklingen indenfor sygesikringsområdet i perioden 1992–98. Arbejdsgruppen fremkom med en række anbefalinger.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 15. november 1999, at Sundhedsforvaltningen skulle udarbejde en tids- og aktivitetsplan for analysens anbefalinger.

Sundhedsforvaltningen fremlagde den 31. januar 2000 en tids- og aktivitetsplan for alle anbefalingerne. Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte samtidigt en anbefaling om, at Sundhedsforvaltningen ville arbejde videre med at udvikle en generel benchmarkingsmetode, og fremlægge resultaterne af dette arbejde for Sundheds- og Omsorgsudvalget inden udgangen af 2000.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 14. marts 2000, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle gøre status for initiativerne i forbindelse med rapporteringen vedrørende budgetopfølgningen for 1. halvår af 2000.

Sundhedsforvaltningen gjorde den 28. august 2000, overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget rede for status på de tiltag/anbefalinger, hvor der er kommunale styringsmuligheder.

Derudover gjorde Sundhedsforvaltningen den 11. december 2000, overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget rede for status på to af anbefalingerne i analysen nemlig laboratorieområdet og benchmarking.

Siden december 2000 er der arbejdet videre med de to ovennævnte anbefalinger.

Bedre styring af laboratorieydelser

Arbejdsgruppen mener, at det bør overvejes, om der er behov for en strammere styring af lægernes forbrug af laboratorieydelser, eller muligheder for at udbyde laboratorieydelser i licitation

Sundhedsforvaltningen har i samarbejde med Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) og Københavns Amt nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et forslag til hvordan og i hvilket omfang, man overfor lægerne kan præsentere nøgletal for deres rekvisitioner af laboratorieydelser.

Der er siden december arbejdet videre med at beslutte en skabelon for indholdet af disse nøgletal. Nøgletallene kommer til at indeholde data vedr. lægernes konsultationer, patientsammensætning, henvisninger til speciallæge, rekvisitioner fra KPLL samt lægernes produktion af laboratorieydelser i egen praksis.

Første udgave af nøgletallene omhandler hele 2000. For at skabe kontinuitet i udsendelse af nøgletal og de efterfølgende aktiviteter er det besluttet, at nøgletallene udsendes til de praktiserende læger medio september 2001. Den 25. oktober 2001 afholdes et stormøde for alle praktiserende læger i Københavns Kommune, hvor hovedtrækkene i statistikkerne vil blive præsenteret. Derudover vil Læge Per Grindsted fra Fyns Amt fortælle om sine erfaringer med et lignende projekt i Fyns Amt.

Kortlægning af lægernes forbrug af forskellige ydelser ved hjælp af benchmarking og statistikker.

Der er nedsat en arbejdsgruppe, med repræsentanter for de praktiserende læger og Sundhedsforvaltningen, der arbejder med implementering af benchmarkingen. Gruppen er i færd med at lægge sidste hånd på det materiale, der skal udsendes. Det er hensigten, at udsendelsen sker inden udgangen af september 2001. Størsteparten af de praktiserende læger i Københavns Kommune er organiseret i efteruddannelsesgrupper. Det er besluttet, at benchmarkingen i første omgang udsendes til nogle få udvalgte af de praktiserende lægers efteruddannelsesgrupper, således at disse kan evaluere materialet inden det udsendes til samtlige praktiserende læger i Københavns Kommune.

Materialet kommer til at bestå af en opgørelse over hver enkelt læges produktion af 4 forskellige udvalgte ydelser, sammenholdt med en opgørelse over den produktion lægen ville have, hvis han/hun, givet sin patientsammensætning, havde en produktion som gennemsnittet. Dette er suppeleret med en graf, der viser lægens patientsammensætning fordelt på aldersgrupper, sammenholdt med den relative aldersfordeling hos samtlige patienter tilmeldt læger i Københavns Kommune. Derudover vedlægges et notat, der præsenterer benchmarkingsmetoden og gør lægerne opmærksomme på, at det er muligt at få konstrueret specielle statistikker f.eks. til brug i efteruddannelsesgrupperne.

Sundhedsforvaltningen og lægerne er enige om, at resultaterne af benchmarkingen skal anvendes som pædagogisk redskab i forbindelse med lægernes selvevaluering, og grundlag for efteruddannelsesprojekter og idébank for kliniske udviklingsprojekter i almen praksis.

 

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved udarbejdelsen af benchmarkingen og nøgletallene på laboratorieområdet.

 

Ingen

BILAG

Ingen

 

 

Ib Haurum

/Karis Hagild

 

Til top