Mødedato: 27.05.2004, kl. 14:00

Statusbeskrivelsen 2003 vedrørende rekruttering og fastholdelse i forhold til social- og sundhedsuddannelserne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og arbejdspladserne i Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Statusbeskrivelsen 2003 vedrørende rekruttering og fastholdelse i forhold til social- og sundhedsuddannelserne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og arbejdspladserne i Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 27. maj 2004

 

7. Statusbeskrivelsen 2003 vedrørende rekruttering og fastholdelse i forhold til social- og sundhedsuddannelserne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og arbejdspladserne i Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

SOU 328/2002 J.nr. 37/2002

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget,

at "Statusbeskrivelsen 2003 vedrørende rekruttering og fastholdelse i forhold til Social- og Sundhedsuddannelserne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Arbejdspladserne i Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen" tages til efterretning.

 

 

RESUME

Som et resultat af et samarbejde mellem familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø og uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard blev rapporten "Redegørelse om rekruttering og fastholdelse i forhold til social- og sundhedsuddannelserne samt arbejdspladserne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen" udarbejdet i 2002 med henblik på at belyse hvilke initiativer, der kan tages for at afhjælpe den nuværende og fremtidige mangel på medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet.

I forlængelse heraf blev der nedsat en tværsektoriel samarbejds- og koordineringsgruppe med den opgave at koordinere arbejdet med redegørelsens anbefalinger. Med henblik på at konkretisere og operationalisere anbefalinger og aktiviteter fra redegørelsen blev der nedsat to arbejdsgrupper indenfor henholdsvis rekruttering og fastholdelse under samarbejds- og koordineringsgruppen. Derudover arbejdede Social- og Sundhedsskolen med de uddannelsesrelaterede anbefalinger. De to arbejdsgrupper og skolen havde til opgave at finde praktiske løsninger og komme med konkrete anbefalinger vedrørende rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen indenfor arbejdsmarkedet og uddannelserne.

"Statusbeskrivelsen 2003 vedrørende rekruttering og fastholdelse i forhold til Social- og Sundhedsuddannelserne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Arbejdspladserne i Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen" opsummerer arbejdsgruppernes og Social- og Sundhedsskolens konkrete handleplaner og beskriver indsatsen indtil nu. Statusbeskrivelsen er struktureret i forhold til redegørelsens indsatsområder, anbefalinger samt handleplaner i form af igangværende og planlagte tiltag. Afslutningsvis er der oplistet forslag til ekstra budgetbevillinger til de handleplaner, der ikke kan afholdes indenfor de eksisterende rammer.

Statusbeskrivelsen fremlægges nu for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget og har været under udarbejdelse i en lang proces med involvering af tværgående arbejdsgrupper og med høring i referencegruppen samt høring i Fællesbestyrelsen for SOSU-uddannelserne i Hovedstaden.

 

SAGSBESKRIVELSE

Som et resultat af et samarbejde mellem familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø og uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard blev rapporten "Redegørelse om rekruttering og fastholdelse i forhold til social- og sundhedsuddannelserne samt arbejdspladserne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen" udarbejdet i 2002 med henblik på at belyse hvilke initiativer, der kan tages for at afhjælpe den nuværende og fremtidige mangel på medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet. Redegørelsen indeholder en række anbefalinger vedrørende forskellige indsatsområder i forhold til rekruttering og fastholdelse.

Organisering

Èn udmøntning af redegørelsen var, at der skulle nedsættes en tværsektoriel samarbejds- og koordineringsgruppe med repræsentanter fra de involverede forvaltninger og andre relevante samarbejdsparter.

Der blev i foråret 2003 nedsat en samarbejds- og koordineringsgruppe bestående af kontorchefer fra de relevante områdekontorer i henholdsvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Samarbejds- og koordineringsgruppens opgave var at koordinere arbejdet med redegørelsens forslag til tiltag og aktiviteter i kommunen i forhold til fastholdelse og rekruttering indenfor pleje- og omsorgsområdet - samt at sikre generelt samspil, erfaringsudveksling og videndeling indenfor området.

Med henblik på at konkretisere og operationalisere anbefalinger og aktiviteter fra redegørelsen blev der endvidere nedsat to arbejdsgrupper indenfor henholdsvis rekruttering og fastholdelse under samarbejds- og koordineringsgruppen. Medlemmerne af arbejdsgrupperne bestod af repræsentanter fra forvaltningerne, AF, Social- og Sundhedsskolen og beskæftigelsescentrene. Derudover arbejdede Social- og Sundhedsskolen med de uddannelsesrelaterede anbefalinger. De to arbejdsgrupper og skolen havde til opgave at finde praktiske løsninger og komme med konkrete anbefalinger vedrørende rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen indenfor arbejdsmarkedet og uddannelserne.

Arbejdsgrupperne afsluttede i efteråret 2003 deres arbejde og fremlagde det i to rapporter henholdsvis "Rekrutteringsarbejdsgruppens statusredegørelse om rekruttering" og "Fastholdelsesarbejdsgruppens notat om fastholdelse".

Endvidere forelagde Social- og Sundhedsskolen "Social- og Sundhedsskolens tilbagemelding på initiativer i forbindelse med Redegørelsen 2002", hvori arbejdet med anbefalingerne er beskrevet.

Statusbeskrivelsen

"Statusbeskrivelsen 2003 vedrørende rekruttering og fastholdelse i forhold til Social- og Sundhedsuddannelserne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Arbejdspladserne i Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen" opsummerer arbejdsgruppernes og skolens konkrete handleplaner og beskriver indsatsen indtil nu.

Statusbeskrivelsen er opbygget skematisk omkring indsatsområder, anbefalinger fra redegørelsen samt gennemførte initiativer og forslag til handleplaner på de enkelte områder.

En stor del af redegørelsens anbefalinger er allerede gennemført. Det tværsektorielle samarbejde i arbejdsgrupperne har givet anledn ing til en kvalificeret og mangesidet indsats indenfor rekruttering og fastholdelse på pleje- og omsorgsområdet og har betydet, at der er tænkt i sammenhæng og på tværs med inddragelse af erfaringer og viden fra de forskellige forvaltningsområder.

Statusbeskrivelsen giver et sammenhængende billede af arbejdet med at styrke rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen. Billedet er dog ikke udtømmende for hele indsatsarbejdet – der foregår parallelt en række arbejder hermed indenfor de respektive forvaltningsområder.

Statusbeskrivelsen fremlægges nu for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget og har været under udarbejdelse i en lang proces med involvering af tværgående arbejdsgrupper og med høring i referencegruppen samt høring i Fællesbestyrelsen for SOSU-uddannelserne i Hovedstaden.

Indhold

Første kapitel omhandler handleplaner for rekruttering, herunder rekrutteringsindsats i forhold til voksne, i forhold til borgere med anden etnisk herkomst, initiativer for ledige borgere, unge under 25 år samt forbedring af Social- og Sundhedsområdernes omdømme.

Af handleplaner kan blandt andet nævnes: voksenelevløn, brobygningsforløb for flygtninge/indvandrere, afklaringsforløb for ledige, åbent hus arrangementer for etniske borgere, præsentationskursus for folkeskolens 8., 9., 10. klasser, presse- og kommunikations- samt markedsføringsstrategi samt imagekampagne for Social- og Sundhedsuddannelserne.

Andet kapitel omhandler handleplaner for fastholdelse af elever på Social- og Sundhedsuddannelserne, herunder differentierede uddannelsestilbud og sammenhæng mellem skole og praktik. Af handleplaner kan blandt andet nævnes forsøg med udbygning af den individuelle uddannelsesplan med henblik på at ansøgerne allerede ved optagelse får udarbejdet en uddannelsesplan. Sundhedsforvaltningen har ansat syv uddannelseskonsulenter til de syv ældrekontorer med den opgave at styrke indsatsen og rammerne omkring praktikperioden. Yderligere har Sundhedsforvaltningen medvirket til at udarbejde kursusbeskrivelser med henblik på at styrke praktikvejlederkurserne. Kurserne af holdes af Social- og Sundhedsskolen og Sundhedsforvaltningen i lokalområderne.

Tredje kapitel omhandler handleplaner for fastholdelse på arbejdspladsen, herunder fastholdelse og opkvalificering af medarbejdere.

Af handleplaner kan blandt andet nævnes mellemlederuddannelsesforløb i Sundhedsforvaltningen, igangsætning af arbejdet med en ledelsesstrategi i Sundhedsforvaltningen, introduktionsforløb for nyansatte, igangsætning af "Projekt arbejdstøj" til hjemmeplejen, forbedring af hjemmeplejens arbejdsmiljø, rengøringsmetoder, teamudvikling og "kom i form" til jobbet, uddannelse af Medarbejder-udviklings-samtale-instruktører, et kompetenceudviklingsprojekt med henblik på at udarbejde forslag til efteruddannelsestilbud til kortuddannede. Afslutningsvis kan nævnes et projekt omkring fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse i Hjemmeplejen Ydre Østerbro.

I det fjerde kapitel oplistes anbefalinger i forhold til finansiering af handleplaner, som indebærer, at der ønskes afsat midler fra budget 2005 og fremover. Det drejer sig om de handleplaner, som kræver tilførsel af ekstra midler for at kunne realiseres. Der vil i nogle tilfælde være behov for flerårige bevillinger som følge af uddannelsens længde.

Der oplistes følgende syv anbefalinger:

  1. vurdering af udvidelse af puljen til voksenelevløn på baggrund af evaluering af voksenelevlønnens effekt på rekruttering og fastholdelse
  2. at der ikke afsættes en særlig pulje til voksenelevløn for ledige borgere
  3. at overvejelse om at afsætte midler til finansiering af voksenelevløn på Social- og Sundhedsassistentuddannelsen fra budget 2005 og fremover indgår i evalueringen af voksenelevlønnens effekt på SOSU-hjælperuddannelsen
  4. at der afsættes 1.317.950 til gennemførelse af pilot-forløb vedrørende brobygning med sprogcentre til SOSU-hjælperuddannelsen
  5. at der afsættes en pulje på 3 mio. kr. til intern faglig uddannelse for medarbejdere med anden etniske herkomst
  6. at der i budget 2005 fortsat sættes fokus på styrkelse af mulighederne for kompetenceudvikling af de kortuddannede sundhedsfaglige medarbejdere
  7. at der afsættes midler til markedsføring af Social- og Sundhedsområdets omdømme – uddannelse og arbejdspladser.

Derudover søges iværksat en række tiltag for rekruttering af ledige borgere til Social- og Sundhedsområderne gennem et tæt samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt AF-Storkøbenhavn. Tiltagene omfatter blandt andet omlægning af virksomhedspraktik/løntilskudsjob samt afklarings- og kvalificeringstiltag, der skaber bro til Social- og Sundhedsområderne. Det er forventningen, at disse tiltag delvist kan finansieres via omlægninger indenfor den eksisterende budgetramme, og delvist via udnyttelse af de nye muligheder, som blandt andet følger af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Derudover peges på muligheden for ekstern finansiering, eksempelvis via Den Europæiske Socialfond og Integrationsministeriets Integrationspuljer.

De respektive forvaltninger har været ansvarlige for at inddrage anbefalingerne i forhold til finansiering i forbindelse med budget 2005.

Forvaltningernes opfølgning på anbefalingerne i forhold til finansiering i forbindelse med Budget 2005

På mødet den 21. april 2004 foretog Uddannelses- og Ungdomsudvalget 2. behandling af budgetforslag for 2005.

Hvad angår anbefalingen om voksenelevløn er der sat 9,6 mio. kr. til voksenelevløn for social- og sundhedshjælpere på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ønskeliste for budget 2005.

Hvad angår den fjerde anbefaling om at afsætte 1.317.950 kr. til pilot-forløb med brobygning mellem sprogcentre og social- og hjælperuddannelsen er det ikke fremsat på budgetforslaget eller ønskelisten for 2005.

Det skyldes, at Undervisningsministeriet i januar 2004 fremsatte et forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende SOSU-uddannelser, som blandt andet betyder, at målgruppen for grundforløbene udvides fra kun at omfatte unge op til 25 år til også at kunne omfatte voksne, herunder voksne indvandrere og flygtninge. Lovforslaget åbner ligeledes mulighed for, at SOSU-skolerne kan tilrettelægge særligt tilrettelagte grundforløb f or voksne indvandrere og flygtninge, hvori der indgår undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse samt elementer af praktikforløb. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget forudsættes det, at væsentlige dele af denne undervisning gennemføres i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. Det vurderes derfor at brobygningsforløbet og det særlige grundforløb, som følger af lovforslaget ligner hinanden på væsentlige områder og at grundforløbet vil kunne finansieres inden for Social- og Sundhedsskolens budget samt den kommunale finansiering af danskuddannelse for voksne udlændinge.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 5. maj 2004 at optage forslagene om styrket beskæftigelsesinitiativer, 4,4 mill. kr., på ønskelisten for budget 2005.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at optage forslag om kompetenceudvikling og forbedring i arbejdsmiljøet på 54,5 mio. kr. på ønskelisten for budget 2005.

Strukturreformen

Regeringen offentliggjorde den 27. april 2004 sit udspil til en ny offentlig struktur. Det foreslås i udspillet, at drifts- og institutionsansvaret for Social- og Sundhedsskolerne flyttes fra amterne og placeres i staten på linje med de andre ungdomsuddannelser. Det foreslås ligeledes, at skolerne bliver selvejende.

Udspillet medfører, at staten inddrages i driften af uddannelsesområdet, hvilket har konsekvenser for den eksisterende sammenhæng mellem dimensionering, praktikpladsmuligheder og skoledrift.

Efter den gældende lovgivning er det amter og kommuner, der dimensionerer efter behovet for uddannet arbejdskraft, hvilket betyder, at dimensioneringen er geografisk knyttet til de enkelte amter og kommuner.

Det forventes, at dimensioneringen med reformens ikrafttrædelse vil blive fastsat af staten, mens kommunernes og sygehusenes ansvar for at tilvejebringe hovedparten af praktikpladserne fastholdes.

Det bemærkes, at de endelige konsekvenser af strukturreformen ikke er kendt, men at det foreliggende forslag bl.a. vil give anledning til problemstillinger i forhold til den fremtidige rekruttering til SOSU-Skolen i København, idet en fastholdelse af den nuværende positive udvikling ikke mindst er afhængig af fastholdelse af tilbuddet om voksenelevløn

 

ØKONOMI

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har den 21. april 2004 optaget ønske om 9,6 mill. kr. til voksenelevløn på ønskelisten til budget 2005.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har den 5. maj 2004 optaget ønske om 4,4 mill. kr. til beskæftigelsesinitiativer til kvalificering af ledige borgere af anden etnisk herkomst end dansk, til at arbejde indenfor social- og sundhedsområderne.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at optage forslag om kompetenceudvikling og forbedring i arbejdsmiljøet på 54,5 mio. kr. på ønskelisten for budget 2005.

 

MILJØVURDERING

Sagen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

HØRING

Statusbeskrivelsen er blevet fremlagt for en nedsat referencegruppe med repræsentanter fra arbejdsgiverside og medarbejderside. Referencegruppen er med til at rådgive samarbejds- og koordineringsgruppen om de initiativer og tiltag, som arbejdsgrupperne udarbejder.

Referencegruppen havde ingen bemærkninger til Statusbeskrivelsen.

Statusbeskrivelsen blev fremlagt for Fællesbestyrelsen for SOSU-uddannelserne i Hovedstaden på mødet den 26. april 2004.

Fællesbestyrelsen havde følgende bemærkning: "Fællesbestyrelsen anbefaler at støtte de oplistede handleplaner samt anbefalingerne i forhold til finansiering."

 

BILAG

  • Statusbeskrivelsen 2003 vedrørende rekruttering og fastholdelse i forhold til Social- og Sundhedsuddannelserne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Arbejdspladserne i Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med bilag.
  • Til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedlægges tillige bilag B: Fastholdelsesarbejdsgruppens notat om fastholdelse.
  • Yderligere bilagsmateriale i form af arbejdsgruppernes rapporter med konkrete projektbeskrivelser er fremlagt i borgmestrenes forkontorer og er tilgængelige på internettet.

 

 

 

Grethe Munk Jesper Fisker Peter Rasmussen

 

 

 

 

 

 

 

Til top