Mødedato: 27.04.2006, kl. 16:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. april 2006

 

 

Sager til beslutning

 

1.      Budget 2007 - SOU 2. behandling

 

SOU 131/2006  J.nr. 60/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender budgetforslag 2007 (udvalgsafsnit, bevillingstabeller og ydelseskataloger) og investeringsoversigt.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender takstkatalog for 2007, herunder en ændring i takststrukturen vedr. kostområdet under de valgfrie betalingspligtige takster for beboere på kommunens plejecentre.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indarbejder konsekvenser af kommunalreformen, når udeståender med Økonomiforvaltningen bliver løst.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender tekniske omflytninger mellem bevillinger.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag om udmøntning af prioriteringsrum vedrørende budgetforslag 2007.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag om ønskelisten til budgetforslag 2007.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender særlige redegørelser om økonomistyring, integration og ligestilling.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til at tilrette ovenstående budgetprodukter med henblik på, at det samlede budgetmateriale oversendes til Økonomiudvalget senest den 15. maj 2006.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2006

Indstillingen blev drøftet.

 

Mogens Lønborg [C] fremsatte følgende ændringsforslag:

 

Emne                                                                               Forslag           Nyt forslag

Beskyttede boliger                                                            13.700.000      13.700.000

Grundig rengøring                                                             1.800.000        1.800.000

Skærpet visitation (rengøring)                                            3.700.000        0

Skærpet visitation (tøjv ask)                                               2.700.000        0

Skærpet visitation (indkøbsordning)                                    3.900.000        3.900.000

Reduktion i § 65 midlerne                                                  2.000.000        2.000.000

Ingen støtte vedr. ægteparboliger                                       2.400.000        2.400.000

Egenbetaling for transport til dagtilbud                                800.000          800.000

Egenbetaling for tøjvask                                                    2.700.000        2.700.000

Egenbetaling f/transport v/ madudbringning                        3.700.000        3.700.000

Besparelser på administrationen                                        3.000.000        3.000.000

Ydelsesstøtte til ældreboliger og tomgangsleje                    3.000.000        3.000.000

Reduktion af sygefravær Plejehjem & Hjemmepleje           4.400.000

Projekt Etniske Minoriteter                                                700.000

Reduktion af træningspulje                                                1.300.000

Prioriteringsrum i alt                                                         43.400.000      43.400.000

 

Mødet blev udsat.

 

 

RESUME

Budget 2007 er drøftet på udvalgsmødet den 30. marts 2006 (SOU  93/2006  J.nr. 60/2005), hvor der var fokus på prioriteringsrum og ønskeliste. Prioriteringsrummet er nu tilrettet jævnfør udvalgets drøftelse på mødet den 30. marts.

 

Til udvalgsmødet den 27. april 2005 er materialet suppleret med en række andre budgetprodukter. Det drejer sig om:

·        Udvalgsafsnit og ydelseskataloger til budgetforslaget samt notat om grønne budgetmål

·        Takstkatalog og investeringsoversigt

·        Særlige redegørelser om økonomistyring, integration og ligestilling

 

Ydermere er der udarbejdet et notat med besvarelser af udvalgets spørgsmål fra udvalgsmødet den 30. marts 2006 med dertil knyttede uddybende notater om DUT-princippet og IT-investeringer (jf. bilag 6 og 6.1-6.2).


 

Til top