Mødedato: 27.03.2014, kl. 09:00
Mødested: Comwell Borupgaard, Snekkersten
Årsrapport 2013
Se alle bilag
Til top
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger årsrapport 2013.
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager årsrapport 2013 (bilag 1) og faktanotat om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (bilag 2) til efterretning.
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager årsrapport 2013 (bilag 1) og faktanotat om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (bilag 2) til efterretning.
Problemstilling
Formålet med årsrapporten er at give Sundheds- og Omsorgsudvalget en status på udvalgets politisk fastsatte mål. I årsrapporten afrapporteres på målene i reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet samt på en række andre politiske mål om sagsbehandlingstider, sygefravær, brugertilfredshed mv.
Forvaltningen har samlet en række oplysninger om udviklingen i antal borgere, brugere, ydelser, ansatte mv. i et faktanotat (bilag 2). Faktaarket beskriver udviklingen i perioden 2009-2013.
Forvaltningen har samlet en række oplysninger om udviklingen i antal borgere, brugere, ydelser, ansatte mv. i et faktanotat (bilag 2). Faktaarket beskriver udviklingen i perioden 2009-2013.
Løsning
Den demografiske udvikling i København viser, at antallet af ældre københavnere (65+-årige) er stigende, men antallet af mest plejekrævende ældre (80+-årige) er faldende. Antallet af hjemmeplejemodtagere er faldet med 20 %, og og antallet af beboere i plejebolig er faldet med 9 % i perioden fra 2009 til 2013. Det er således et rammevilkår for forvaltningens drift, at antallet af plejekrævende brugere er faldende, og at forvaltningens ydelser løbende skal tilpasses hertil. Udviklingen i de seneste 5 år er beskrevet i faktanotatet (bilag 2).
I årsrapporten for 2013 beskrives udviklingen på en række af Sundheds- og Omsorgsudvalgets politiske mål, primært på omsorgsområdet. Samlet set viser afrapporteringen, at udviklingen går i den ønskede retning på de fleste målområder. Men på trods heraf er det kun få af målene, der er opfyldt på nuværende tidspunkt. For eksempel er der sket en stigning i antallet af plejeboliger, der har aktiviteter for frivillige og pårørende, men målet om at alle plejecentre skal have aktiviteter er endnu ikke opfyldt. En del af årsagerne til den manglende målopfyldelse kan være, at målene er meget uensartede i niveau, og at nogle af målene er meget ambitiøse. Men det kan også skyldes, at de igangsatte indsatser ikke har været tilstrækkelige eller ikke har haft den ønskede effekt.
Der er på udvalgsmødet i februar igangsat en målsaneringsproces, hvor der i løbet af 2014 skal formuleres nye poltiske mål i forbindelse med udarbejdelse af ny ældrepolitik og sundhedspolitik. Det foreslås, at status på målene og målopfyldelsen indgår i udvalgets arbejde med at udarbejde en ny ældrepolitik, som igangsættes på udvalgsmødet i april.
De politiske mål i årsrapporten er samlet i en række overordnede fokusområder. Nedenfor beskrives kort forvaltningens vurdering af den samlede målopfyldelse og fremdrift inden for de enkelte fokusområder. I årsrapporten er fremdriften og målopfyldelsen for hvert af målene beskrevet mere indgående.
Fokusområde: Stærkere fællesskab
Målene i fokusområdet handler om nedbringelse af ensomheden og om etablering af flere aktiviteter for frivillige og pårørende på plejecentrene. Tallene på områderne indikerer, at udviklingen går den rigtige vej, men at der stadig er et stykke vej til målopfyldelse. Andelen af ensomme borgere har været nogenlunde uændret i perioden 2010-13. Antallet af plejehjem, der har aktiviteter for frivillige og pårørende, er steget siden 2010, men det er endnu ikke alle plejehjem, der har aktiviteter.
Fokusområde: Mere frihed
I fokusområdet Mere frihed er samlet mål om hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologi. Også på dette fokusområde er der sket en positiv udvikling, men forvaltningen vurderer, at der fortsat er et potentiale for øget anvendelse af hverdagsrehabilitering. Det er således kun 10% af de borgere, som modtager praktisk hjælp, der har modtaget hverdagsrehabilitering i 2013. Andelen er steget siden 2012, hvor hverdagsrehabiliteringen på praktisk hjælp blev indført, men stigningen har været begrænset. I forhold til velfærdsteknologi er der i de senere år indført en del nye velfærdsteknologiske løsninger, men forvaltningen vurderer, at København på nuværende tidspunkt ikke er landets førende by på området, hvilket er den politiske ambition.
Fokusområde: Større tryghed
Dette fokusområde omfatter en række mål med fokus på forvaltningens svageste borgere. Målene vedrører faste teams af hjælpere, tidligere indflytning i plejebolig, medicinfejl, hjemtagning af færdigbehandlede borgere og brugertilfredshed. Data på disse områder indikerer, at der samlet set er et stykke vej til målopfyldelse på dette fokusområde. Størstedelen af hjemmeplejegrupperne er organiseret i teams, men tilfredsheden med antallet af hjælpere er faldet lidt i de senere år. Andelen af meget plejekrævende ældre, som flytter i plejebolig, er uændret siden 2010 trods forskellige initiativer for at øge indflytningen. Omfanget af medicinfejl er faldet, men der er fortsat mange medicinfejl både i hjemmeplejen og på plejecentrene. Det er fortsat en stor udfordring at hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalerne straks efter færdigbehandling, omend antallet af færdigbehandlingsdage er faldet i det seneste år. Dette lidt blandede billede understøttes af de seneste resultater fra brugerundersøgelserne, hvor den samlede tilfredshed med hjemmeplejen er faldet lidt siden 2012, mens tilfredsheden med plejehjem er uændret høj. Udvalget har på mødet den 27. februar vedtaget en række fokusområder, som forvaltningen skal arbejde med for at forbedre brugertilfredsheden.
Fokusområde: Højere faglighed
Målene inden for dette område omhandler input-siden af forvaltningens indsatser, nemlig mål om medarbejdernes faglige niveau, sygefravær og medarbejdersammensætningen. Tallene for disse områder indikerer, at målopfyldelsen er moderat. Der er stadig langt til målet om, at mænd skal udgøre 20 % af forvaltningens ansatte, og sygefraværet er kun faldet ganske lidt i de seneste år.
Fokusområde: Sagsbehandling til tiden
Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt tidsfrister for sagsbehandlingstider på ansøgninger om hjemmepleje, plejebolig og hjælpemidler samt maksimale ventetider på genoptræning. På alle områderne er målene opfyldt, det vil sige, at forvaltningen har overholdt de ventetider, som er fastlagt af udvalget.
Fokusområde: Bedre forebyggelse og behandling
Det er et overordnet mål i reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet, at købehavnernes livskvalitet og helbred skal løftes. Den seneste brugerundersøgelse viser, at hjemmeplejemodtagernes og plejeboligbeboernes selvvurderede helbred er faldet lidt fra 2011 til 2013. Med hensyn til vurdering af livskvalitet er udviklingen ikke entydig. For borgere, der bor i plejebolig, er der sket en stigning fra 2010 til 2013, mens der for borgere, der modtager hjemmepleje, er sket et fald. Ambitionen om at løfte københavnernes livskvalitet og helbred er såldes ikke indfriet på nuværende tidspunkt.
Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Årsrapporterne har i de foregående år også indeholdt oplysninger om antal brugere mv. For at forenkle og forkorte årsrapporten har forvaltningen i år samlet disse oplysninger i en oversigt over antal borgere, brugere, ydelser mv. (bilag 2). Oversigten indeholder data fra 2009 til 2013, så det er muligt at se udviklingen i en femårig periode.
Øvrige politiske mål
Målene i sundhedspolitikken Længe Leve København indgår ikke i årsrapporten, da der er udarbejdet en særlig status på sundhedspolitikken til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Status på sundhedspolitikken behandles på samme møde som årsrapporten.
Målene i mad- og måltidspolitikken, demenspolitikken og handleplanerne for Københavns Kommunes handicappolitik og inklusionspolitik afrapporteres heller ikke i årsrapporten, da disse mål har en anden karakter, hvor det ikke er meningsfuldt at opgøre målene årligt.
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 27. februar 2014 at gennemføre en målsanering i løbet af det kommende år. Udvalget besluttede herunder at målene om maksimalt 11 færdigbehandlede borgere pr. dag og om sygeplejeklinikker udgår. Disse mål er derfor ikke medtaget i denne årsrapport.
I årsrapporten for 2013 beskrives udviklingen på en række af Sundheds- og Omsorgsudvalgets politiske mål, primært på omsorgsområdet. Samlet set viser afrapporteringen, at udviklingen går i den ønskede retning på de fleste målområder. Men på trods heraf er det kun få af målene, der er opfyldt på nuværende tidspunkt. For eksempel er der sket en stigning i antallet af plejeboliger, der har aktiviteter for frivillige og pårørende, men målet om at alle plejecentre skal have aktiviteter er endnu ikke opfyldt. En del af årsagerne til den manglende målopfyldelse kan være, at målene er meget uensartede i niveau, og at nogle af målene er meget ambitiøse. Men det kan også skyldes, at de igangsatte indsatser ikke har været tilstrækkelige eller ikke har haft den ønskede effekt.
Der er på udvalgsmødet i februar igangsat en målsaneringsproces, hvor der i løbet af 2014 skal formuleres nye poltiske mål i forbindelse med udarbejdelse af ny ældrepolitik og sundhedspolitik. Det foreslås, at status på målene og målopfyldelsen indgår i udvalgets arbejde med at udarbejde en ny ældrepolitik, som igangsættes på udvalgsmødet i april.
De politiske mål i årsrapporten er samlet i en række overordnede fokusområder. Nedenfor beskrives kort forvaltningens vurdering af den samlede målopfyldelse og fremdrift inden for de enkelte fokusområder. I årsrapporten er fremdriften og målopfyldelsen for hvert af målene beskrevet mere indgående.
Fokusområde: Stærkere fællesskab
Målene i fokusområdet handler om nedbringelse af ensomheden og om etablering af flere aktiviteter for frivillige og pårørende på plejecentrene. Tallene på områderne indikerer, at udviklingen går den rigtige vej, men at der stadig er et stykke vej til målopfyldelse. Andelen af ensomme borgere har været nogenlunde uændret i perioden 2010-13. Antallet af plejehjem, der har aktiviteter for frivillige og pårørende, er steget siden 2010, men det er endnu ikke alle plejehjem, der har aktiviteter.
Fokusområde: Mere frihed
I fokusområdet Mere frihed er samlet mål om hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologi. Også på dette fokusområde er der sket en positiv udvikling, men forvaltningen vurderer, at der fortsat er et potentiale for øget anvendelse af hverdagsrehabilitering. Det er således kun 10% af de borgere, som modtager praktisk hjælp, der har modtaget hverdagsrehabilitering i 2013. Andelen er steget siden 2012, hvor hverdagsrehabiliteringen på praktisk hjælp blev indført, men stigningen har været begrænset. I forhold til velfærdsteknologi er der i de senere år indført en del nye velfærdsteknologiske løsninger, men forvaltningen vurderer, at København på nuværende tidspunkt ikke er landets førende by på området, hvilket er den politiske ambition.
Fokusområde: Større tryghed
Dette fokusområde omfatter en række mål med fokus på forvaltningens svageste borgere. Målene vedrører faste teams af hjælpere, tidligere indflytning i plejebolig, medicinfejl, hjemtagning af færdigbehandlede borgere og brugertilfredshed. Data på disse områder indikerer, at der samlet set er et stykke vej til målopfyldelse på dette fokusområde. Størstedelen af hjemmeplejegrupperne er organiseret i teams, men tilfredsheden med antallet af hjælpere er faldet lidt i de senere år. Andelen af meget plejekrævende ældre, som flytter i plejebolig, er uændret siden 2010 trods forskellige initiativer for at øge indflytningen. Omfanget af medicinfejl er faldet, men der er fortsat mange medicinfejl både i hjemmeplejen og på plejecentrene. Det er fortsat en stor udfordring at hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalerne straks efter færdigbehandling, omend antallet af færdigbehandlingsdage er faldet i det seneste år. Dette lidt blandede billede understøttes af de seneste resultater fra brugerundersøgelserne, hvor den samlede tilfredshed med hjemmeplejen er faldet lidt siden 2012, mens tilfredsheden med plejehjem er uændret høj. Udvalget har på mødet den 27. februar vedtaget en række fokusområder, som forvaltningen skal arbejde med for at forbedre brugertilfredsheden.
Fokusområde: Højere faglighed
Målene inden for dette område omhandler input-siden af forvaltningens indsatser, nemlig mål om medarbejdernes faglige niveau, sygefravær og medarbejdersammensætningen. Tallene for disse områder indikerer, at målopfyldelsen er moderat. Der er stadig langt til målet om, at mænd skal udgøre 20 % af forvaltningens ansatte, og sygefraværet er kun faldet ganske lidt i de seneste år.
Fokusområde: Sagsbehandling til tiden
Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt tidsfrister for sagsbehandlingstider på ansøgninger om hjemmepleje, plejebolig og hjælpemidler samt maksimale ventetider på genoptræning. På alle områderne er målene opfyldt, det vil sige, at forvaltningen har overholdt de ventetider, som er fastlagt af udvalget.
Fokusområde: Bedre forebyggelse og behandling
Det er et overordnet mål i reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet, at købehavnernes livskvalitet og helbred skal løftes. Den seneste brugerundersøgelse viser, at hjemmeplejemodtagernes og plejeboligbeboernes selvvurderede helbred er faldet lidt fra 2011 til 2013. Med hensyn til vurdering af livskvalitet er udviklingen ikke entydig. For borgere, der bor i plejebolig, er der sket en stigning fra 2010 til 2013, mens der for borgere, der modtager hjemmepleje, er sket et fald. Ambitionen om at løfte københavnernes livskvalitet og helbred er såldes ikke indfriet på nuværende tidspunkt.
Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Årsrapporterne har i de foregående år også indeholdt oplysninger om antal brugere mv. For at forenkle og forkorte årsrapporten har forvaltningen i år samlet disse oplysninger i en oversigt over antal borgere, brugere, ydelser mv. (bilag 2). Oversigten indeholder data fra 2009 til 2013, så det er muligt at se udviklingen i en femårig periode.
Øvrige politiske mål
Målene i sundhedspolitikken Længe Leve København indgår ikke i årsrapporten, da der er udarbejdet en særlig status på sundhedspolitikken til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Status på sundhedspolitikken behandles på samme møde som årsrapporten.
Målene i mad- og måltidspolitikken, demenspolitikken og handleplanerne for Københavns Kommunes handicappolitik og inklusionspolitik afrapporteres heller ikke i årsrapporten, da disse mål har en anden karakter, hvor det ikke er meningsfuldt at opgøre målene årligt.
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 27. februar 2014 at gennemføre en målsanering i løbet af det kommende år. Udvalget besluttede herunder at målene om maksimalt 11 færdigbehandlede borgere pr. dag og om sygeplejeklinikker udgår. Disse mål er derfor ikke medtaget i denne årsrapport.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen vil ligesom i de foregående år udarbejde kvartalsvise afrapporteringer på politiske mål til udvalget i løbet af 2014. Indholdet i kvartalsrapporterne vil løbende blive justeret i takt med, at de politiske mål justeres og saneres, jf. sagen om målsanering på udvalgsmøde den 27. februar 2014.
Forvaltningen vil fremlægge en evaluering af reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet på udvalgsmødet den 24. april 2014. Evalueringen omfatter status på programmets målopfyldelse og aktivteter samt en kvalitativ vurdering af programmets betydning.
Lars Storm Gregersen
/ Daniel Schwartz Bojsen
Forvaltningen vil fremlægge en evaluering af reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet på udvalgsmødet den 24. april 2014. Evalueringen omfatter status på programmets målopfyldelse og aktivteter samt en kvalitativ vurdering af programmets betydning.
Lars Storm Gregersen
/ Daniel Schwartz Bojsen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.