Oplæg til ny Sundhedspolitik for København fra 2015

Københavns Kommune skal have en ny sundhedspolitik fra 2015, som en overliggende ramme for kommunens initiativer og konkrete indsatser, der har sundhed og trivsel blandt sine mål.

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender oplæg til ny sundhedspolitik for København fra 2015 og udarbejdelse af handleplaner for mental sundhed og alkohol/andre rusmidler.

At være sund og have et godt helbred er en forudsætning for, at vi kan trives og udfolde vores potentiale. Et godt helbred giver os frihed til at kunne leve det liv, som vi ønsker. Sundhed understøtter fx indlæringsevnen og muligheden for at gennemføre en uddannelse og få et arbejde. Derfor er sundhed både en væsentlig ressource for den enkelte og en vigtig løftestang for kommunens øvrige kerneområder. Københavnernes sundhed og livskvalitet bør derfor prioriteres og løftes som et fælles ansvar i hele kommunen. Det forudsætter, at forebyggelse og sundhedsfremme inddrages i alle kommunens kerneopgaver, hvor vi skaber rammerne for københavnernes liv og hverdag. Med en sundhedspolitik sætter kommunen en fælles retning for, hvor vi vil hen med københavnernes sundhed i 2025 på tværs af forvaltningernes opgavesæt.

Københavnerne har mange leveår med dårligt helbred og lever kortere tid end resten af danskerne. Samtidig er der fortsat en stor social ulighed i sundhed. Årsagerne hertil er i høj grad rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, mental mistrivsel samt kronisk sygdom.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår følgende for den nye sundhedspolitik: 

• En langsigtet, enkel og overordnet rammepolitik, som gennem sin levetid løbende operationaliseres ved nye handleplaner, initiativer og indsatser,
• Social ulighed i sundhed som et tværgående hensyn,
• Få, overordnede politiske pejlemærker, og 
• Fire grundlæggende principper for hvordan vi arbejder med sundhed

Forudsætningerne for, at københavnerne er sunde og har et godt helbred og trives, skabes i høj grad i alle udvalg og forvaltninger. Det er derfor vigtigt, at sundhedspolitikken sikres ejerskab politisk og administrativt i hele kommunen. Sundheds- og omsorgsområdet har i kraft af sit direkte ansvar for det borgernære sundhedsvæsen og ældre (65+) også en væsentlig rolle at spille. Der skal derfor sikres synergi mellem de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet, ligesom sundhedspolitikken skal tænkes bredt, og derfor også omfatte det borgernære sundhedsvæsen.

En overordnet rammepolitik og et langsigtet fokus vil tilvejebringe en ramme for, at alle udvalg og forvaltninger i deres relevante sektorpolitikker, strategier og planer kan operationalisere sundhedspolitikken og dermed bidrage til realisering af visionen og målene for københavnernes sundhed.

Handleplaner
Sundheds- og Omsorgsudvalget kan løbende gennem politikkens tiårige periode udvikle, formulere og lancere handleplaner, som kan være tværgående på relevante områder. Tværgående handleplaner kan sikre øget koordinering mellem forvaltningerne og bidrage til, at indsatsområder ikke lander i en gråzone, fordi de falder mellem to eller flere forvaltningers ansvarsområde. Flere forvaltningers input til en tværgående handleplan kan desuden skabe øget synlighed på området samt nye ideer til tværgående indsatser, der sikrer en mere helhedsorienteret indsats for københavnerne.

Udviklingen i adfærd og risikofaktorerne, som belyst i Sundhedsprofil 2013 og Folkesundhedsrapport 2014, understøtter, at vigtige temaer i den kommende sundhedspolitik, når den foldes ud, bør være alkohol, fysisk inaktivitet, overvægt, mental sundhed og rygning. Andre faktorer, som eksempelvis usund kost og luftforurening, har også betydning for københavnernes sundhed og kan derfor også være fokuspunkter.   

Handleplaner kan således tage udgangspunkt i konkrete temaer som fx alkohol og andre rusmidler eller være målgruppeorienteret og fx have fokus på børn og unge eller særlige risikogrupper i København.

Opbygningen og implementeringen af handleplanerne kan være forskellig og eksempelvis trække på erfaringerne fra Røgfrit København 2025, hvor der fra starten blev sat massivt ind for at sikre synlighed og ejerskab, ikke blot mellem kommunens forvaltninger, men også blandt borgerne og samarbejdspartnere for også at understøtte deres interesser og ønsker.

Det foreslås, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2014 i samarbejde med relevante forvaltninger udvikler handleplaner for henholdsvis mental sundhed samt alkohol og andre rusmidler. De to handleplaner vil blive vedtaget samtidig med den nye sundhedspolitik og implementeringen påbegyndes i 2015. I årene fremefter kan der eksempelvis iværksættes handleplaner i forhold til tidlige indsatser over for børn, overvægt og fysisk aktivitet eller andre relevante områder, hvor de øvrige udvalg og forvaltninger kan bidrage til at løfte sundhedsudfordringerne.

Social ulighed i sundhed som et tværgående hensyn
Social ulighed i sundhed bør være et bærende hensyn i politikken. Københavnernes dårlige sundhedstilstand som helhed er et resultat af den sociale ulighed i sundhed, som rammer dobbelt i form af både tidligere død og flere år med nedsat livskvalitet og funktionsnedsættelser.

For at løfte udfordringerne med den sociale ulighed i sundhed bør sundhedspolitikken med udgangspunkt i KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og mental sundhed særligt have fokus på kortuddannede, borgere uden for beskæftigelse, enlige, borgere som mistrives mentalt samt borgere med høj risikoprofil. Samtidig er det nødvendigt med fokus på børn og familier for en langsigtet effekt. 

Politiske 2025-pejlemærker
Det foreslås, at sundhedspolitikkens langsigtede 2025-vision understøttes af få overordnede politiske pejlemærker. De kan eksempelvis være rettet mod at forbedre københavnernes sundhed, så de får mulighed for at leve et godt og langt liv. Samtidig bør pejlemærkerne have et stærkt fokus på at mindske den sociale ulighed i sundhed. Dette ligger godt i tråd med regeringens målsætninger for forebyggelsesområdet i ’Sundere liv for alle’, og adresserer samtidig de væsentligste udfordringer for københavnernes sundhed, som betyder lav middellevetid, for mange leveår med sygdom samt en stor social ulighed i sundhed.

Mens sundhedspolitikken bygges op omkring få, overordnede politiske pejlemærker, foreslås de underliggende handleplaner at fastsætte konkrete effektmål, som tager udgangspunkt i hvor Københavns Kommune vil hen med københavnernes sundhed. For alkohol kunne det eksempelvis være at reducere andelen af københavnere, der drikker over Sundhedsstyrelsens risikogrænse, mens det for mental sundhed blandt andet kunne være at reducere andelen af ensomme københavnere.

Grundlæggende principper
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår fire grundlæggende principper for, hvordan der arbejdes med sundhed for at sætte en politisk ramme for handleplaner og indsatser i lighed med værdierne for Røgfrit København 2025:  

• Borgeren og hverdagslivet er i centrum
• Særlig støtte til de borgere som har de største behov
• Partnerskaber der kan sikre løsninger af høj kvalitet for borgerne
• Afsæt i den bedste viden med afsøgning af nye veje til at sikre borgerne et sundt liv.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges udkast til sundhedspolitik samt tilhørende handleplaner på udvalgsmøderne i juni, september og november 2014, hvorefter sundhedspolitikken sendes i høring. Den endelige sundhedspolitik forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget til godkendelse januar 2015, hvorefter den sendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til vedtagelse.


Katja Kayser 
                                                    
                                                                                                   / Katrine Schjønning