Mødedato: 27.03.2008, kl. 15:00

Budget 2009 - budgetforslag

Se alle bilag

Budget 2009 - budgetforslag

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. marts 2008

 

 

3.      Budget 2009 - budgetforslag

SOU  42/2008  J.nr. 16/2008

 

 

Indstillingen omhandler status på budgetforslag 2009 samt prioriteringsrum og ønskeliste.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget fortsætter drøftelserne om, hvilke forslag til prioriteringsrummet, som skal indgå i den videre budgetproces 2009, jf. bilag 1.

2.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget fortsætter drøftelserne af ønskelisten og tilkendegiver, om der er behov for yderligere kvalificering, jf. bilag 2.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 27. marts 2008

Udvalget godkendte indstillingen.

 

 

Problemstilling

På baggrund af udvalgets tilkendegivelser under budgetseminaret d. 3.-4. marts har forvaltningen foretaget yderligere kvalificering af forslag til prioriteringsrum og ønskeliste. 

Der er behov for, at udvalget dels fortsætter drøftelserne af, hvilke forslag til prioriteringsrum, som forvaltningen skal arbejde videre med i budgetprocessen, dels fortsætter drøftelser vedr. ønskelisteforslagene, herunder tilkendegiver, om der er behov for yderligere kvalificering.

I forbindelse med den videre budgetproces vil den samlede ønskeliste blive oversendt til Økonomiudvalget.

 

Løsning

Prioriteringsrum: Sundheds- og Omsorgsudvalget er blevet pålagt at finde besparelser for samlet 50,3 mio. kr. i forhold til budget 2009. Heraf vedrører 42,8 mio. kr. bidrag til prioriteringsrum og 7,5 mio. kr. finansiering af DUT-korrektioner.

På baggrund af drøftelserne på udvalgets budgetseminar har forvaltningen udskilt forslag svarende til 53,1 mio. kr., som der umiddelbart var opbakning til at gå videre med. Hertil kommer forslag for samlet 10,6 mio. kr., som udvalget tog forbehold for. 

På baggrund af budgetseminarets drøftelser er endvidere forslag for samlet 7,7 mio. kr. frasorteret, da der var bred politisk enighed om ikke at nedprioritere de pågældende ydelser. Det skal bemærkes, at det tværgående forslag vedr. Effektivisering af Koncernservice indgår i de frasorterede forslag, idet forslaget har vist sig at være uspecificeret og dermed ikke er koblet til en konkret indsats i Koncernservice. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal med andre ord selv prioritere en indsats, som kan medføre en besparelse på knap 3 mio. kr. (jf. forslag 35, s. 59 i bilag 1).

Forvaltningen har siden budgetseminaret kvalificeret en række af forslagene yderligere med henblik på at forbedre udvalgets mulighed for at vurdere konsekvenserne af de enkelte besparelsesforslag. Det drejer sig om følgende:

·        Optimering af nødkaldsordning (forslag 21)

·         Omlægning af dagcenterpladser til aktivitetshuse (forslag 29)

·        Besparelse på daghjemspladser (forslag 30)

·        Omlægning af madservice's leveringshyppighed til hjemmeboende (forslag 36)

Det anbefales, at Sundheds- og Omsorgsudvalget fortsætter drøftelserne af, hvilke prioriteringsrumsforslag der skal indgå i den videre budgetproces. Da de udskilte forslag tilsammen overstiger den pålagte besparelse, har udvalget på det foreliggende grundlag mulighed for at frasortere yderligere forslag svarende til 2,7 mio. kr.

 

Ønskeliste: Foruden de oprindelige 37 forslag har forvaltningen på udvalgets anmodning udarbejdet yderligere forslag til ønskelisten. Det drejer sig om følgende:  

·        Brobygning mellem idrætsinstitutioner og unge på ungdomsuddannelse og produktionsskole (forslag 8)

·        Forstærket indsats overfor minoriteter (forslag 13)

·        Øget indsats i forhold til EU-puljemidler på sundhedsområdet (forslag 14)

Et forslag vedr. fri visitation til ældreboliger mangler fortsat afklaring af de økonomiske og juridiske aspekter og vil senere blive inkluderet i ønskelisten.

Foruden de nye forslag har Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsket en række forslag uddybet eller skaleret økonomisk. Det drejer sig om følgende:

·        Oprettelse af sundhedscentre (forslag 1)

·        Øget sundhed blandt børn (forslag 4)

·        Etablering af sygeplejeklinikker (forslag 15)

·        Øget personalenormering på plejehjem mhp. øget aktivitet i ydertimer og weekender (forslag 19)

·        Arbejdsmiljøtiltag i omsorgstandplejen – etablering af mobil tandklinik (forslag 21)

·        Udbygning af demensområdet mhp. overholdelse af 4-ugers ventetidsgarantien (forslag 25)

·        Etablering af rehabiliteringspladser mhp. hjemtagning af færdigbehandlede patienter (forslag 26)

Det anbefales, at udvalget fortsætter drøftelsen i forhold til prioriteringen af ønskelisten.

 

 

Videre proces

Det samlede budgetforslag - herunder ønskeliste, periodiserede anlægsudgifter, investeringsforslag, takstkatalog og forslag til prioriteringsrum - præsenteres for udvalget den 24. april til endelig godkendelse. Udvalget vil på udvalgsmøde den 10. april blive præsenteret for så mange dele af budgetforslaget, som det er praktisk muligt at færdiggøre.

Den 5. maj er frist for indsendelse af budgetforslag til økonomiudvalget. 25.-26. august førstebehandles budgetforslaget i ØU. 4.-8. september førstebehandles budgetforslaget i BR. 30. september andenbehandles budgetforslaget i ØU, og 9. oktober andenbehandles budgetforslaget i BR.

 

Bilag

1.      Forslag til prioriteringsrum

2.      Forslag til ønskeliste

 

 

         Hanne Baastrup                               /Andreas Jegstrup

 

 

 

 

 

Til top