Godkendelse af regnskab 2007
Godkendelse af regnskab 2007
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 27. marts 2008
2. Godkendelse af regnskab 2007
SOU 43/2008 J.nr. 43/2007
27-02-2008 Sagsnr. 2008-16021 Dokumentnr. 2008-114418 |
INDSTILLING
OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender regnskab 2007 med tilhørende bilag og videresender det til Økonomiforvaltningen, 2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget ansøger Økonomiforvaltningen om at mindreforbruget på anlæg overføres til budget 2008. |
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal orienteres om regnskab 2007 og beslutte, om udvalget ønsker at godkende regnskabet med tilhørende bilag. Regnskabet er udarbejdet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på baggrund af regnskabs- og budgettal fra KØR samt tilbagemeldinger fra det decentrale niveau.
Løsning
Det samlede, endelige regnskab 2007 for Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 1 – forventet regnskab 2007
Hovedområde/bevilling
- 1.000 kr. |
Korrigeret budget |
Regnskab 2007 |
Afvigelse |
Afvigelse i procent af budget |
1.
Rammebelagte områder |
699.198 |
677.663 |
-21.535 |
-3,1% |
1.a.
Bevillingen Sundhed |
155.491 |
143.998 |
-11.493 |
-7,4% |
1.b.
Bevillingen Pleje, service og boliger for
ældre |
351.543 |
343.848 |
-7.695 |
-2,2% |
1.c.
Bevillingen Administration |
192.164 |
189.817 |
-2.347 |
-1,2% |
|
|
|
|
|
2.
Efterspørgselsstyrede serviceområder |
3.311.432 |
3.330.293 |
18.861 |
0,6% |
2.a.
Bevillingen Pleje, service og boliger for ældre |
3.311.432 |
3.330.293 |
18.861 |
0,6% |
|
|
|
|
|
Samlet
driftsramme |
4.010.630 |
4.007.956 |
-2.674 |
-0,1% |
|
|
|
|
|
3.
Anlæg |
18.208 |
8.623 |
-9.585 |
-52,6% |
|
|
|
|
|
Driftsramme
og anlæg |
4.028.838 |
4.016.579 |
-12.259 |
-0,3% |
|
|
|
|
|
4.
Efterspørgselsstyrede overførsler |
1.046.202 |
1.011.801 |
-34.401 |
-3,3% |
4.a.
Bevillingen Sikringsydelser |
184.282 |
161.479 |
-22.803 |
-12,4% |
4.b.
Bevillingen Sundhed |
86
1.920 |
850.322 |
-11.598 |
-1,3% |
|
|
|
|
|
5.
Finansposter ekskl. likvider |
596.911 |
859.983 |
263.072 |
|
|
|
|
|
|
I alt
områder under SOU |
5.671.951 |
5.888.363 |
216.412 |
|
Som det fremgår, viser regnskabsresultatet på den samlede driftsramme et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Herudover viser regnskabet et mindreforbrug på anlæg på 9,6 mio. kr. og på efterspørgselsstyrede overførsler et mindreforbrug på 34,4 mio. kr.
Rammebelagte områder:
Bevillingerne på det rammebelagte område udviser et samlet mindreforbrug på 21,5 mio. kr. Mindreforbruget på rammebelagte områder anvendes til dækning af merforbruget på efterspørgselsstyrede serviceområder.
Mindreforbruget kan primært henføres til tidsforskydninger på de enkelte områder, et mindreforbrug på genoptræning efter sygehusindlæggelse, som følge af mindre aktivitetsstigning end oprindeligt forudsat samt mindreforbrug på hjælpemidler, som dog skal ses i sammenhæng med et merforbrug på hjælpemidler på det efterspørgselsstyrede område for pleje, boliger og service for ældre.
Efterspørgselsstyrede
serviceområder:
Bevillingen udviser et nettomerforbrug på 18,9 mio. kr. Merforbruget dækkes af mindreforbruget på rammebelagte områder.
I forbindelse med revisionsprotokollat for 2006 udtalte revisionsdirektoratet kritik af, at Sundheds- og Omsorgsudvalget ikke havde søgt BR om en tillægsbevilling til dækning af det forventede merforbrug på det efterspørgselsstyrede serviceområde, pleje, service og boliger for ældre.
På baggrund heraf ansøgte Sundheds- og Omsorgsudvalget i forbindelse med prognosen for 3. kvartal 2007 om at overføre uforbrugte midler fra andre bevillinger til det efterspørgselsstyrede serviceområde. Ligeledes blev tilbageførte midler fra Børne- og Ungdomsforvaltningen overført til dette område. Formålet med disse omplaceringer var fortrinsvis at dække merforbrug på henholdsvis plejehjemsområdet, hjemmeplejeområdet og køb af pladser hos fremmede kommuner.
Merforbruget kan derfor primært henføres til køb af hjælpemidler og skal jf. kommentarer ovenfor ses i sammenhæng med mindreforbruget på Hjælpemiddelcentret under den rammebelagte bevilling pleje, service og boliger for ældre.
Anlæg
Bevillingen udviser et samlet mindreforbrug på 9,6 mio. kr., som vedrører tidsforskydninger i forbindelse med moderniseringsplanen (Dr. Ingrid og Eksempelprojektet) på i alt 4,8 mio. kr., anlæg af forskningsplejehjemmet på Sølund på i alt 2,4 mio. kr. og samlokalisering af hjemmeplejen på Amager på i alt 2,4 mio. kr. Mindreforbruget vil blive søgt overført til 2008. Det skal understreges, at projekterne ikke kan gennemføres med mindre midlerne overføres.
Efterspørgselsstyrede
overførsler
Bevillingerne på de efterspørgselsstyrede overførsler udviser et samlet mindreforbrug på 34,4 mio. kr.
Mindreforbruget kan primært henføres til merindtægt vedrørende statsrefusion samt et lavere udgiftsniveau på sundhedsområdet dels begrundet i færre efterregistreringer i sygehusaktivitet, dels mindre sæsonudsving i aktiviteten.
Finansposter
Bevillingen udviser et samlet merforbrug på 263,0 mio. kr.
Afvigelsen på finansposter kan henføres til forskydninger i kortfristede tilgodehavender og gæld, forskydninger i gæld til staten samt indskud i Landsbyggefonden.
For yderligere uddybning af de enkelte bevillinger henvises til vedlagte bilag 1, notat om regnskab 2007 på SOU's områder.
Skyldige omkostninger
Efter aftale med Økonomiforvaltningen har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på en række områder indregnet skyldige omkostninger svarende til manglende opkrævninger på udgifter vedrørende 2007, som regionen og andre kommuner ikke har nået at fremsende inden regnskabsafslutningen. Ligeledes er der efter aftale med Økonomiforvaltningen indregnet 21,0 mio. kr. svarende til den forventede tilbagebetalingsforpligtelse, som følge af den ministerielle afgørelse i sagen om takster for valgfrie ydelser på plejehjem.
Økonomi
I forbindelse med godkendelse af regnskab 2007 ansøges om overførsel af uforbrugte anlægsmidler på 9,6 mio. kr.
Øvrige overførsler af mer- og mindreforbrug fra regnskab 2007 til budget 2008 vil ske i forbindelse med den ordinære overførselssag, som finder sted senere på foråret.
Videre proces
Når fagudvalgenes regnskaber har været behandlet i de respektive fagudvalg, skal kommunens samlede regnskab behandles i Økonomiudvalget den 22. april 2008 og i Borgerrepræsentationen den 15. maj 2008 med henblik på videresendelse til Revisionsdirektoratet.
Den videre politiske proces omfatter, jf. ovenstående, også behandlingen af den ordinære overførselssag.
Bilag
1. Notat om regnskab 2007 på SOUs områder
2. Regnskabsforklaringer i autoriseret skabelon
3. Det omkostningsbaserede regnskab for 2007 med tilhørende regnskabsforklaringer
4. Pantebreve og skadesløsbreve
5. Obligatorisk oversigt: Personaleoversigt
6. Obligatorisk oversigt: Garantier, eventualrettigheder og forpligtelser
7. Obligatorisk oversigt: Deponering og indgåede lejeaftaler
8. Obligatorisk oversigt: Tilskudsmidler
9. Obligatorisk oversigt: Anlægsregnskaber
10. Obligatorisk oversigt: Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp
11. Obligatorisk oversigt: Arbejde udført for andre offentlige myndigheder
12. Obligatorisk oversigt: Leasing
13. Overførsler ifm regnskab 2007
Hanne Baastrup /Andreas Jegstrup