Sanering af politiske mål

Forvaltningen foreslår, at Sundheds- og Omsorgsudvalget igangsætter en målsanering af forvaltningens nuværende politiske mål med henblik på at reducere antallet af mål og ændre målene i retning af øget fokus på effekt for borgerne.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

    1. at udvalget drøfter forslaget til målsanering, og 

    2. at udvalget godkender at: 
        a) Ti politiske mål fastholdes, 
        b) 35 politiske mål tilpasses og saneres i forbindelse med temadrøftelser og vedtagelse af nye politikker, 
        c) 14 politiske mål flyttes fra politisk niveau til forvaltningsniveau, og  
        d) To politiske mål udgår.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 30. maj 2013, at forvaltningen skal gennemføre en målsanering af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens faglige mål. Beslutningen ligger i forlængelse af den tillidsdagsorden, som Københavns Kommune arbejder efter. 

Udviklingen i retning mod færre pejlemærker, politikker, strategier og afrapporteringer er et tværgående tema for hele Københavns Kommune. Alle politiske udvalg vil derfor i de kommende måneder behandle forslag til reduktioner i politiske mål og strategier på deres områder. Overordnet set er det vurderingen, at for mange mål kan sløre overblikket, vanskeliggøre den politiske ledelse og en effektiv implementering og samtidig tage unødig tid fra kernedriften.

Forvaltningen har i dag to overordnede politikker, sundhedspolitikken "Længe Leve København" og reformprogrammet "Aktiv og Tryg Hele Livet". I løbet af 2014 skal disse politikker afløses af nye politikker på henholdsvis sundhedsområdet og ældreområdet. Det planlægges, at den nye ældrepolitik skal dække bredere end reformprogrammet, således at ældrepolitikken også kommer til at dække demens- og kostområderne. I dag er der selvstændige politikker for henholdsvis demensområdet og kostområdet (Demenspolitikken og Mad- og Måltidspolitikken).

En oversigt udarbejdet af forvaltningen viser, at forvaltningen i øjeblikket har ca. 60 politisk vedtagne mål. Målene er udarbejdet i forbindelse med mange delstrategier og processer, men ses de i en sammenhæng, er det vanskeligt at få et overblik over dem.  Hovedparten af målene vedrører aktiviteter (output) og ressourcer (input) og meget få mål vedrører de effekter for borgerne, man gerne vil opnå. Deles målene op på sektorområder er det endvidere tydeligt, at langt de fleste mål vedrører hjemmepleje, plejehjem og folkesundhed, mens der ikke er opstillet ret mange mål for genoptræning og sygepleje. De nuværende mål dækker ligeledes over en stor spændvidde – fra meget præcise aktivitetsmål (for eksempel alle plejehjem skal foretage en evaluering af beboernes tilfredshed med maden) – til abstrakte hensigtserklæringer (for eksempel borgere med demens skal opleve støtte til daglig livsførelse hvor sundhed og forebyggelse er i fokus). Samtidigt er der et ønske om, at den fremadrettede styring i højere grad tager udgangspunkt i effekter og følger tillidsdagsordenens principper.

Som led i arbejdet med målsanering har forvaltningen i efteråret 2013 gennemført en opsamling på erfaringerne med anvendelsen af de politiske mål i organisationen. Arbejdet har ført frem til forslag om målsanering, som forvaltningen nu fremlægger for udvalget.

For at reducere i antallet af de nuværende politiske mål, foreslås en proces, hvor man i takt med vedtagelsen af nye strategier og politikker får saneret de nuværende politiske mål. En forenkling med færre og mere retningsgivende mål med fokus på effekt for borgerne vil give politikere og forvaltning bedre muligheder for at styre og følge op på, om udviklingen går i den ønskede retning. Ambitionen er at finde den rette balance mellem styring, tillid og kontrol, så politikerne sætter retning, og ledere og medarbejdere får frihed til at vælge de fagligt bedste metoder til at indfri de mål, som politikerne har sat. Forslaget er ligeledes i tråd med Københavns Kommunes generelle tilgang til tillidsbaseret ledelse.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at saneringen foretages efter følgende principper:

1. Nogle politiske mål fastholdes. Det er primært mål om ventetider (som er fastsat i kvalitetsstandarderne) og mål om sygefravær, fastsat af Borgerrepræsentationen
2. Nogle politiske mål ændres og saneres i forbindelse med udvalgets kommende temadrøftelser og udarbejdelse af nye politikker (se indstilling om temadrøftelser)
3. Nogle politiske mål flyttes til forvaltningsniveau (mål der er for specifikke til løbende politisk opfølgning)
4. Nogle politiske mål udgår helt (uhensigtsmæssige eller irrelevante mål).

Saneringen vil derfor primært handle om at flytte målopfølgningen til forvaltningsniveauet for mindre centrale mål samt at revidere målene i sundhedspolitikken, reformprogrammet, demenspolitikken og mad- og måltidspolitikken i forbindelse med udarbejdelse af ny sundhedspolitik og ny ældrepolitik i løbet af 2014.

Nedenfor præsenteres forvaltningens forslag til, hvordan de enkelte mål skal saneres. En oversigt over alle politiske mål fremgår af bilag 1.

Forslag til mål der fastholdes (Ti i alt):

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at følgende mål fastholdes:

• Mål om ventetider, fastlagt i kommunens kvalitetsstandarder (Seks mål i alt)
• Mål om sygefravær, fastsat af Borgerpræsentationen (To mål i alt)
• Målet om at kommunen skal hjemtage færdigbehandlede borgere hurtigst muligt og senest 14 dage efter færdigbehandling (fastsat i Sundhedsaftalen)
• Målet om at den overordnede tilfredshed på alle forvaltningens brugerundersøgelser skal have en score på mindst 80.

Forvaltningen vurderer, at det er vigtigt at fastholde løbende politisk behandling af ventetider og brugertilfredsheden. Både kvalitetsstandarder og brugertilfredshed vil sandsynligvis direkte understøtte kommende politiske effektmål, da hurtig sagsbehandling, klare rammer for støtte og tilfredshed ofte vil være afgørende for borgerens livskvalitet og oplevelse af kvalitet og sammenhæng i forløbet. Det er ligeledes et lovkrav, at kommunen skal have kvalitetsstandarder på ældreområdet.

Forslag til mål der ændres i forbindelse med temadrøftelser og vedtagelse af ny politik (35 i alt):

Som led i reformprogrammet ”Aktiv og Tryg Hele Livet” og sundhedspolitikken ”Længe Leve København”, er der vedtaget en række specifikke politiske mål. I forbindelse med kommende temadrøftelser og efterfølgende udarbejdelse af nye politikker på ældre- og sundhedsområdet foreslås det, at de eksisterende politiske mål på områderne ændres i retning af mål med fokus på effekt for borgerne, og at antallet af mål samtidig reduceres. Målene i ”Mad- og måltidspolitikken” og ”Demenspolitikken” foreslås integreret i en ny samlet politik på ældreområdet og justeret i forbindelse hermed.

Område	Nuværende antal mål
Sundhedspolitikken ’Længe Leve København’	9
Reformprogrammet ’Aktiv og Tryg Hele Livet’	12
Demenspolitik	6
Mad- og måltidspolitik (2012)	7
Medarbejderkontinuitet	1

Forslag til mål der flyttes til forvaltningsniveau (14 i alt):
En række mål vurderes at være for specifikke til løbende politisk opfølgning. Det gælder målene i handleplanerne for kommunens inklusionspolitik og handicappolitik. Handicappolitikken og inklusionspolitikken er tværgående for hele Københavns Kommune. De enkelte forvaltninger har udarbejdet handleplaner, som blandt andet beskriver mål for forvaltningernes arbejde med politikkerne. Det foreslås, at målstyringen i første omgang flyttes til forvaltningsniveau, og at Sundheds- og Omsorgsudvalget modtager en årlig status på de relevante handleplaner – eller evalueringer ved politikkernes udløb. Målene i handleplanerne vil formentlig blive revurderet, forenklet eller saneret ved politikkernes udløb eller i forbindelse med det tværgående arbejde med at forenkle kommunens politikker og strategier generelt. I dette arbejde skal alle fagudvalg frem mod sommeren 2014 gennemgå udvalgets planer, politikker, strategier og afrapporteringer med henblik på at forenkle disse.

Samlet set drejer det sig om følgende mål:   

Område	Nuværende antal mål
Handleplan for Københavns Kommunes handicappolitik	10
Handleplan for Københavns Kommunes inklusionspolitik (2013)	4

Forslag til mål der udgår (To i alt):

Følgende mål er vurderet irrelevante eller uhensigtsmæssige at styre efter:

• Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er i stand til at finansiere driften af sygeplejeklinikker gennem de besøg, der aflægges i klinikkerne (et driftsmål, som ikke længere kan følges op på pga. ændret afregningsmodel).
• Der må i gennemsnit være maksimalt 11 færdigbehandlede patienter pr. dag, der venter på hjemtagning. (Der eksisterer et andet mål om hjemtagning, som foreslås fastholdt. For at undgå at have to mål på det samme område foreslås det, at dette mål udgår).

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen tilpasser den løbende afrapportering til udvalget på baggrund af udvalgets beslutning om målsanering. På kommende temadrøftelser diskuteres de politiske mål, der vedrører det pågældende sektorområde.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets forslag til sanering af politiske mål vil indgå i et samlet forslag til forenkling i Københavns Kommune, der behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation i maj 2014.

Lars Storm Gregersen


                                                                                            / Daniel Schwartz Bojsen

Indstillingen blev godkendt.