Udgiftsgodtgørelse og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
Udgiftsgodtgørelse og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 27. februar 2003
1. Udgiftsgodtgørelse og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
SOU 304/2002 J.nr. 51/2002
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget anmoder Marlene Krogh om at repræsentere Sundheds- og Omsorgsudvalget i en konference i Stockholm om folkesundhedsarbejdet den 12. - 13. marts 2003.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2003
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
Fremover skal det oplyses, hvorvidt sundhedsborgmester Inger Marie Bruun- Vierø deltager.
Sundhedsborgmesteren foreslog en generel procedure, hvorefter tilsvarende indstillinger forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget en gang i kvartalet, så vidt muligt før et udvalgsmedlems sag skal behandles.
På forslag fra Bente Møller besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget, at sager hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget skal repræsenteres af flere end sundhedsborgmesteren altid skal behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
RESUME
Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø foreslår, at Sundheds- og Omsorgsudvalget anmoder Marlene Krogh om at repræsentere Sundheds- og Omsorgsudvalget i en konference i Stockholm om folkesundhedsarbejdet den 12. –13. marts 2003.
Anmodningen medfører, at Marlene Krogh har krav på udgiftsgodtgørelse og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.