Mødedato: 27.02.2003, kl. 15:00

Influenzavaccinationer

Influenzavaccinationer

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. februar 2003

 

3. Influenzavaccinationer

SOU 54/2003 J.nr. J.nr. 13/2002

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager evalueringen af Københavns Kommunes influenzavaccinationskampagne 2002 til efterretning.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at tilbuddet om influenzavaccination til 65 + årige i 2003 og i 2004 organiseres som hidtil.

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2003

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

Marlene Krogh ønskede iværksat en undersøgelse af, om de praktiserende læger kan udføre vaccinationerne til samme pris som tilbuddet fra Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede, at resultaterne heraf samt oplysninger om de 38%, der ikke benytter sig af tilbuddet, skal indgå i evalueringen til Sundheds- og Omsorgsudvalget af indsatsen i 2003.

 

RESUME

Københavns Kommune har siden 1996 tilbudt gratis influenzavaccination til kommunens ældre borgere. Siden 2000 har tilbuddet omfattet alle over 65 år, uanset om det er mobile ældre, ældre på plejehjem og immobile ældre, der er tilbudt vaccination i eget hjem.

Som en del af Regeringens ældrepakke har Folketinget i foråret 2002 vedtaget, at alle borgere over 65 år i 2002-2003 skal have tilbud om gratis influenzavaccination, såfremt vaccinationen foretages af en læge eller på dennes ansvar.

I 2002 har 62.272 københavnske borgere over 65 år modtaget Københavns Kommunes tilbud om gratis influenzavaccination. Heraf har 37.362 borgere over 65 år benyttet tilbuddet, svarende til 60% af målgruppen. Udgiften til vaccinationskampagnen for 2002 er foreløbig opgjort til kr. 3.9 mill., svarende til en udgift pr. vaccination på ca. 98 kr.

I 2002 har 1.120 københavnske borgere over 65 år, svarende til 2 % af målgruppen, valgt at få foretaget influenzavaccinationen hos alment praktiserende læger eller hos vaccinationsselskabet Danske Lægers Vaccinations Service.

Uanset hvilket vaccinationstilbud ældre på 65 år og derover har valgt, har det været Københavns Kommunes mål, at flest mulige ældre københavnere i 2002 er blevet vaccineret mod influenza. Ud af målgruppen på 62.272 ældre på 65 år og derover er 38.482 københavnske borgere svarende til i alt 62% blevet vaccineret i perioden 30.09.-30.11.2002. Tallene for vaccinationer foretaget i december 2002 var ikke tilgængelige på evalueringstidspunktet. Sundhedsforvaltningen vurderer, at det københavnske tilbud om influenzavaccination kombineret med det landsdækkende tilbud har givet en tilfredsstillende vaccinationsdækning af de københavnske borgere.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at tilbuddet om influenzavaccination i 2003 og i 2004 organiseres som hidtil.

 

 

 

Til top