Regnskab 2002 - foreløbig orientering
Regnskab 2002 - foreløbig orientering
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 27. februar 2003
6. Regnskab 2002 - foreløbig orientering
SOU 48/2003 J.nr. J.nr. 4/2202
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager den foreløbige redegørelse for regnskab 2002 til efterretning.
RESUME
Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en foreløbig redegørelse for regnskab 2002. Redegørelsen viser, at Sundhedsforvaltningen i alt på det rammebelagte område havde et mindreforbrug på 16,8 mill. kr. i 2002 og på det lovbundne område samt finansposter et mindreforbrug på 92,9 mill. kr.
Blandt de væsentligste forklaringer på afvigelsen på de rammebelagte områder er et mindreforbrug på bevillingerne Sundhed (7,9 mill. kr.) og Administration (20,3 mill. kr.) samt anlægsbevillingen (9,2 mill. kr.). Til gengæld er der merforbrug på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre (20,6 mill. kr.).
På det lovbundne område samt finansposter forventes en samlet regnskabsafvigelse på 92,9 mill. kr. Afvigelsen skyldes mindreforbrug på bevillingerne Pleje, service og boliger for ældre (2,7 mill. kr.), Sikringsydelser for ældre (70,8 mill. kr.) og Finansposter (55,6 mill. kr.). Til gengæld er der på bevillingen Praksissektoren et merforbrug på 36,2 mill. kr.
Det skal understreges, at der er tale om en foreløbig redegørelse. Sundhedsforvaltningen har ikke indenfor tidsfristerne kunnet foretage en grundig undersøgelse af regnskabstallene på alle områder, hvorfor forklaringerne på visse områder ikke kan betragtes som fuldstændige.
Den politiske behandling af regnskab 2002 omfatter blandt andet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende Sundhedsforvaltningens regnskabsforklaring senest den 17. marts 2003. Det betyder i praksis, at regnskabsmaterialet skal behandles af udvalget den 13. marts 2003. Den 8. april 2003 behandler Økonomiudvalget kommunens samlede regnskab og beretning. Dette behandles af Borgerrepræsentationen den 8. maj 2003. Senere afgiver Revisionen beretninger til udvalgene, som disse kan kommentere. Den 27. november 2003 afsluttes den politiske behandling af regnskab 2002, når Borgerrepræsentationen behandler revisionsbetænkningen.
SAGSBESKRIVELSE
Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en redegørelse for regnskab 2002. Det skal bemærkes, at der er tale om en foreløbig redegørelse.
I det følgende gives en kortfattet forklaring på de væsentligste afvigelser i forhold til budgettet.
Derefter beskrives den videre proces for udarbejdelsen og den politiske behandling af regnskab 2002.
1. Forklaring på regnskabsresultatet 2002
1.1 Rammebelagte områder
Regnskabsresultatet på det rammebelagte område sammenholdt med budgettet er vist i nedenstående tabel 1.
Tabel 1. Oversigt over regnskabsresultatet 2002, rammebelagte områder
Note: det viste regnskabsresultat er ekskl. forskydninger i likvider.
Som det fremgår havde Sundhedsforvaltningen i alt på det rammebelagte område et mindreforbrug på 16,8 mill. kr. i 2002. Dette skal sammenholdes med, at Sundhedsforvaltningen i sit forventede regnskab pr. 30. september 2002 forventede et mindreforbrug på 13,4 mill. kr.
1.1.1 Rammebelagt drift.
Sundhed
Mindreforbruget på bevillingen på i alt 7,9 mill. kr. er i det væsentligste sammensat af mindreforbrug på folkesundhedsområdet på 2,1 mill. kr. samt et mindreforbrug på tandplejeområdet på i alt 5,1 mill. kr. Mindreforbruget på tandplejeområdet er fordelt med 3,7 mill. kr. på Amtstandplejen og 1,4 mill. kr. på Børne- og Ungdomstandplejen.
Herudover er der en række mindre afvigelser på øvrige områder på bevillingen.
Pleje, service og boliger for ældre
På denne bevilling er der et samlet merforbrug på 20,6 mill. kr. I forhold til oktoberprognosen er der tale om en forværring på 10,4 mill. kr. Afvigelsen kan i det væsentligste henføres til områderne køb og salg af plejeboligpladser samt plejehjemsområdet.
På køb og salg af plejeboligpladser viser regnskabsresultatet et merforbrug på 24,1 mill. kr. Dette er 14 mill. kr. mere end forventet i oktoberprognosen. At merforbruget blev større end forventet på daværende tidspunkt skyldes formentlig både aktivitetsudviklingen, samt at der er kommet flere regninger end forventet vedrørende tidligere år.
På plejehjemsområdet viser regnskabsresultatet et merforbrug på 10,7, mill. kr. I oktoberprognosen forventedes et merforbrug på 10,2 mill. kr. Afvigelsen kan primært henføres til stigende, uafviselige vedligeholdelsesudgifter og stigende udgifter til faste vagter til særligt plejekrævende beboere.
Udover de nævnte områder er der en række afvigelser på øvrige områder på bevillingen. Sundhedsforvaltningen vil redegøre nærmere for disse afvigelser i forbindelse med den endelige regnskabsaflæggelse, som skal behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 13. marts 2003.
Administration
På bevillingen Administration er der et samlet mindreforbrug på 20,3 mill. kr. I oktober-prognosen forventedes der et mindreforbrug på 10,4 mill. kr.
At mindreforbruget blev større end forventet i oktober kan hovedsageligt henføres til at forvaltningen siden da blev tilført 9 mill. kr. i forbindelse med ny lovgivning om frit valg samt tidsforskydninger på projekter.
1.1.2 Rammebelagte områder anlæg
På anlægsbevillingen viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 9,2 mill. kr. Det er 1,6 mill. kr. mere end forventet i oktoberprognosen.
Årsagen til afvigelsen er for det første, at montering af servicearealer på Ålholmhjemmet er udskudt til 2003. For det andet var projekteringsudgifterne i forbindelse med ombygningsprojekter af utidssvarende plejehjem mindre end forventet.
1.2 Lovbundne områder og finansposter
Nedenstående tabel 2 viser regnskabsresultatet på de lovbundne områder, finansposter samt H:S.
Tabel 2. Regnskabsresultatet på de lovbundne områder, finansposter samt H:S.
Note: det viste regnskabsresultat for Finansposter er efter korrektion for likvide aktiver
Boliger for ældre
Mindreforbruget på 2,7 mill. kr. er formentlig sammensat af et mindreforbrug på ydelsesstøtte samt et merforbrug vedrørende tomgangsleje.
Sikringsydelser
På bevillingen Sikringsydelser er der et mindreforbrug på 70,8 mill. kr. Afvigelsen skyldes primært, at
refusioner vedrørende boligydelse på 70,0 mill. kr. og boligsikring for 0,3 mill. kr., som rettelig skulle have været bogført i regnskabet for 2001, først er blevet bogført i 2002.Praksissektoren
På bevillingen Praksissektoren viser regnskabet et samlet merforbrug på 36,2 mill. kr. Det er 19,7 mill. kr. mere end forventet i oktoberprognosen. I nedenstående tabel 3 vises, hvordan afvigelsen på bevillingen er sammensat.
Tabel 3. Regnskab 2002, bevillingen Praksissektoren
Som det fremgår kan afvigelsen primært henføres til områderne almen lægehjælp, speciallægehjælp, medicin, fysiurgisk behandling, forterapeuter og ernæringspræparater, hvor der kan konstateres merforbrug. Til gengæld var der i 2002 et mindreforbrug vedrørende begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse.
Finansposter
Afvigelsen på –55,6 mill. kr. består formentlig af tidsforskydninger på en række forskellige ind- og udbetalinger vedrørende leverandørgæld og tilgodehavender.
Sundhedsforvaltningen vil redegøre nærmere for regnskabsresultatet på Finansposter i forbindelse med den endelige regnskabsaflæggelse, som skal behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 13. marts 2003.
2. Den videre proces for regnskab 2002.
Sundhedsforvaltningen fortsætter arbejdet med regnskab 2002. Forvaltningen skal således indsende regnskabsforklaringer til Økonomiforvaltningen den 3. marts 2002. Dette regnskabsmateriale skal behandles af Sundheds- og Omsorgsudvalget den 13. marts 2002.
Den videre arbejde med regnskab 2002 og den politiske behandling heraf fremgår af nedenstående tabel 4.
Tabel 4. Tidsplan regnskab 2002.
Tidspunkt | Aktivitet/behandling |
13. marts 2002 | Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler bemærkninger til regnskab 2002. Seneste frist for udvalgenes godkendelse af regnskab 2002 er 17. marts 2002. |
26. marts 2002 | Forvaltningerne afgiver bemærkning til endeligt udkast af regnskab. |
8. april 2002 | Økonomiudvalget behandler regnskab og beretning. |
8. maj 2002 | Borgerrepræsentationen behandler regnskab, som afgives til Revisionsdirektoratet. |
30. maj 2002 | Revisionen fremsender revisionsprotokollater vedr. 2002 til udvalgene. |
11. september 2002 | Revisionen afgiver beretning om revision af årsregnskabet til Borgerrepræsentationen. |
9. oktober 2002 | Udvalgenes frist for besvarelse af revisionsberetning. |
18. november 2002 | Økonomiudvalget behandler Revisionsudvalgets udkast til betænkning. |
27. november 2002 | Borgerrepræsentationen behandler revisionsbetænkningen. |
ØKONOMI
Se sagsbeskrivelse
Indstillingen har ikke været i høring
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
BILAG
Ingen.
Lau Svendsen-Tune
/Hanne Baastrup