Mødedato: 27.02.2003, kl. 15:00

Influenzavaccinationer

Influenzavaccinationer

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 27. februar 2003

 

3. Influenzavaccinationer

SOU 54/2003 J.nr. J.nr. 13/2002

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager evalueringen af Københavns Kommunes influenzavaccinationskampagne 2002 til efterretning.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at tilbuddet om influenzavaccination til 65 + årige i 2003 og i 2004 organiseres som hidtil.

 

 

 

RESUME

Københavns Kommune har siden 1996 tilbudt gratis influenzavaccination til kommunens ældre borgere. Siden 2000 har tilbuddet omfattet alle over 65 år, uanset om det er mobile ældre, ældre på plejehjem og immobile ældre, der er tilbudt vaccination i eget hjem.

Som en del af Regeringens ældrepakke har Folketinget i foråret 2002 vedtaget, at alle borgere over 65 år i 2002-2003 skal have tilbud om gratis influenzavaccination, såfremt vaccinationen foretages af en læge eller på dennes ansvar.

I 2002 har 62.272 københavnske borgere over 65 år modtaget Københavns Kommunes tilbud om gratis influenzavaccination. Heraf har 37.362 borgere over 65 år benyttet tilbuddet, svarende til 60% af målgruppen. Udgiften til vaccinationskampagnen for 2002 er foreløbig opgjort til kr. 3.9 mill., svarende til en udgift pr. vaccination på ca. 98 kr.

I 2002 har 1.120 københavnske borgere over 65 år, svarende til 2 % af målgruppen, valgt at få foretaget influenzavaccinationen hos alment praktiserende læger eller hos vaccinationsselskabet Danske Lægers Vaccinations Service.

Uanset hvilket vaccinationstilbud ældre på 65 år og derover har valgt, har det været Københavns Kommunes mål, at flest mulige ældre københavnere i 2002 er blevet vaccineret mod influenza. Ud af målgruppen på 62.272 ældre på 65 år og derover er 38.482 københavnske borgere svarende til i alt 62% blevet vaccineret i perioden 30.09.-30.11.2002. Tallene for vaccinationer foretaget i december 2002 var ikke tilgængelige på evalueringstidspunktet. Sundhedsforvaltningen vurderer, at det københavnske tilbud om influenzavaccination kombineret med det landsdækkende tilbud har givet en tilfredsstillende vaccinationsdækning af de københavnske borgere.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at tilbuddet om influenzavaccination i 2003 og i 2004 organiseres som hidtil.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommunes tilbud.

Københavns Kommune har siden 1996 tilbudt gratis influenzavaccination til kommunens ældre borgere. Siden 2000 har tilbuddet omfattet alle over 65 år, uanset om det er mobile ældre, ældre på plejehjem og immobile ældre, der er tilbudt vaccination i eget hjem.

Den praktiske organisering har i alle årene været varetaget af Sundhedsforvaltningen, mens Embedslægen har varetaget den faglige ekspertise. Sundhedsforvaltningen har indgået kontrakt med Embedslægeinstitutionen vedr. medvirken til gennemførelse af influenzavaccinationskam-pagnen i 2002.

Influenzavaccinationskampagnen har også i 2002 været tilrettelagt i samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen og Embedslægeinstitutionen, hvor denne har varetaget den lægefaglige ekspertise, og Sundhedsforvaltningen som hidtil har varetaget den praktiske organisering.

Som det fremgår af vedlagte rapport vedr. evalueringen af Københavns Kommunes influenzavaccinationskampagne 2002, er ordningen organiseret således, at Sundhedsforvaltningen som hidtil har varetaget det personalemæssige og økonomiske ansvar samt stået for den praktiske tilrettelæggelse vedr. oprettelse, bemanding og drift af klinikkerne m.v. De enkelte Pensions- og Omsorgskontorer har ansvaret for organiseringen af vaccination i hjemmet. Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner har påtaget sig det sundhedsfaglige og overordnede ansvar for instruktion og faglig supervision af de ansatte vaccinationssygeplejersker.

I 2002 har 62.272 københavnske borgere over 65 år modtaget Københavns Kommunes tilbud om gratis influenzavaccination. Heraf har 37.362 borgere over 65 år benyttet tilbuddet, svarende til 60% af målgruppen. Vaccinationsperioden har varet 6 uger fra uge 40 til og med uge 45.

Udgiften til vaccinationskampagnen for 2002 er foreløbig opgjort til kr. 3.9 mill., svarende til en udgift pr. vaccination på ca. 98 kr.

Landsdækkende tilbud om influenzavaccination.

Som en del af Regeringens ældrepakke har Folketinget i foråret 2002 vedtaget, at alle borgere over 65 år i 2002-2003 skal have tilbud om gratis influenzavaccination, såfremt vaccinationen foretages af en læge eller på dennes ansvar. Bekendtgørelse om midlertidig gratis influenzavaccination til alle over 65 år blev den 09.09.2002 underskrevet af ministeren.

Vaccinationen, incl. vaccinen, skal udføres for en samlet pris af kr.110,-, for almindelig vaccination og til en samlet pris af kr. 210,-, for vaccination, som af helbredsmæssige grunde skal foretages i borgerens hjem. Den ansvarlige læge for vaccinationen kan herefter anmode amtet om refusion. Amtet kan efterfølgende søge Staten om dækning for de foretagne influenzavaccinationer.

I 2002 har 1.120 københavnske borgere over 65 år, svarende til 2 % af målgruppen, valgt at få

foretaget influenzavaccinationen hos alment praktiserende læger eller hos vaccinationsselskabet Danske Lægers Vaccinations Service.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i august 2002 overfor Sundhedsforvaltningen skriftligt tilkendegivet, at Københavns Kommunes tilbud kan gennemføres, som det plejer, idet ministeriets bekendtgørelse om tilrettelæggelsen af influenzavaccinationer til alle over 65 år først blev offentliggjort medio september 2002, da hele den københavnske kampagne var planlagt til at starte med udsendelsen af brev til borgerne. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Københavns Kommunes tilbud ikke er konkurrenceforvridende.

Københavns Kommunes tilbud om influenzavaccination opfylder betingelserne for at opnå tilskud fra Staten.

Aftale mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation om honorering for influenzavaccination udført af praktise rende læger.

Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation har med virkning fra den 30.09.2002 og til udgangen af 2003 indgået aftale om honorering for influenzavaccination af personer over 65 år. Honoraret dækker vaccinationen og udgiften til vaccinen. Honoraret udgør kr. 110. Dog udgør honoraret kr. 210 i de tilfælde, hvor vaccinationen af helbredsmæssige årsager er foretaget i den vaccineredes eget hjem, bortset fra plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger og plejeboliger.

I forbindelse med, at ovenstående aftale trådte i kraft har Praktiserende Lægers Organisation meddelt, at borgerne må være forberedte på, at deres praktiserende læge kan sige nej til at udføre influenzavaccinationen til den fastsatte pris.

Samlet tilslutning vedr. influenzavaccination i 2002 for københavnske borgere over 65 år.

Uanset hvilket vaccinationstilbud ældre på 65 år og derover har valgt, har det været Københavns Kommunes mål, at flest mulige ældre københavnere i 2002 er blevet vaccineret mod influenza. På evalueringstidspunktet er, jfr. tabel nedenfor, opgjort, i hvilket regi københavnere på 65 år og derover har valgt at lade sig vaccinere. Ud af målgruppen på 62.272 ældre på 65 år og derover er 38.482 københavnske borgere svarende til 62% blevet vaccineret i perioden 30.09.-30.11.2002, hvilket svarer til vaccinationsdækningen i 2001. Tallene for vaccinationer foretaget i december 2002 var ikke tilgængelige på evalueringstidspunktet. Sundhedsforvaltningen vurderer, at det københavnske tilbud om influenzavaccination kombineret med det landsdækkende tilbud har givet en tilfredsstillende vaccinationsdækning af de københavnske borgere.

 

Aldersgrupper fordelt på vaccinationsregi:

Alders-grupper

Københavns kommune tilbud

Alment praktise-rende

Læger

Danske Lægers Vacc. Service

Totalt antal vaccinerede

Antal i målgruppen

I alt % vaccinerede af målgruppen

65-69 år

6.028

216

95

6.339

13.801

46 %

70-74 år

7.541

198

45

7.784

12.712

61 %

75-79 år

8.356

162

60

8.578

12.338

70 %

80-84 år

7.634

145

55

7.834

11.365

69 %

85-89 år

4.966

74

28

5.068

7.652

66 %

90-94 år

2.285

30

10

2.325

3.508

66 %

95 + år

552

2

0

554

896

62 %

Total

37.362

827

293

38.482

62.272

62 %

En sammenligning af den procentvise aldersfordeling blandt de vaccinerede hos alment praktiserende læger og vaccinationsfirmaer i forhold til de vaccinerede i det kommunale tilbud (ikke anført i tabel) viser relativt store forskelle. Hos alment praktiserende læger og vaccinationsfirmaet udgjorde de 65-69-årige hhv. 26% og 32% af det samlede antal vaccinerede, mens denne gruppe kun udgjorde 16% af de vaccinerede i det kommunale tilbud. Omvendt udgjorde de over 85-årige 13% af de vaccinerede i begge de ikke kommunale tilbud, mens de udgjorde 20% af de vaccinerede i kommunens regi. Totalt set er det relativt få, der benytter tilbuddet hos praktiserende læger og privat vaccinationsfirma.

Københavns Kommunes udgift til vaccination har i årene 2000-2002 udgjort følgende:

År

2000

2001

2002

Gennemsnit

98 kr.

94 kr.

98 kr.

Med undtagelse af udgifterne til logistikfunktionen, som varetages indenfor Sundhedsforvaltningens budget, indeholder gennemsnitsprisen alle øvrige udgifter forbundet med vaccinationstilbuddet, uanset om den ældre er vaccineret på klinik eller i eget hjem.

Staten refunderer i 2002 og 2003 110 kr. ved vaccination på klinik og 210 kr. ved vaccination i hjemmet. Det er derfor ikke sandsynligt, at der vil være vaccinationsudbydere, som vil tilbyde at varetage vaccinationerne for Københavns Kommune under den af Staten udbudte takst.

Den nugældende Finanslovsaftale vedrørende gratis tilbud om influenzavaccinationer til 65 + årige udløber den 31. december 2003.

Der kan ikke før ultimo 2003 forventes en endelig afklaring af evt. statsordning for 2004. Det vil derfor på dette tidspunkt være for sent at foretage udbud af hensyn til fristen for bestilling af vaccine.

Influenzavaccination i 2005.

Såfremt der ikke kommer en statsordning fra 2004 og fremover vil det være relevant at foretage udbud af gratis influenzavaccinationstilbud for 2005 med henblik på at undersøge, om der vil være vaccinationsudbydere, der kan forestå et konkurrencedygtigt influenzavaccinationstilbud til københavnske borgere over 65 år, der kan konkurrere med den pris, som Sundhedsforvaltningen hidtil har kunnet organisere influenzavaccinationskampagnen for. I vurderingen af tilbuddet foreslås det, at der tages udgangspunkt i Sundhedsforvaltningens udgifter for influenzavaccination for 2002 eller de senest opgjorte udgifter ved denne bedømmelse, således at det er det mest aktuelle tal, der sammenlignes med indkomne tilbud. Det skal, forinden der indhentes tilbud, undersøges, hvorvidt udgiften for opgaven vil være af et sådant omfang, at det skal i EU-licitation.

 

MILJØVURDERING

Influenzavaccinationstilbuddet til ældre er medvirkende til at nedsætte risikoen for alvorlige influenza-epidemier i denne aldersgruppe og dermed medvirkende til dels at nedsætte antallet af komplikationer opstået i relation til influenzasygdom, dels antallet af influenzabetingede dødsfald i aldersgruppen.

 

ØKONOMI

Udgifter til den nuværende ordning beløber sig til kr. 3.9 mill. Beløbet indgår i Sundhedsforvaltningens budget.

Der er i 2002 modtaget statsrefusion på kr. 4.9 mill.

Det bemærkes, at der i det selvstændige budget for influenzavaccinationer ikke tidligere er medregnet ressourcer til den logistiske del af arbejdet, som hidtil er varetaget af medarbejdere i Sundhedsforvaltningens Praksiskontor. Det er skønnet, at der anvendes ¾-1 årsværk til opgaven.

I 2003 kan der, ligesom i 2002, indhentes refusion for de foretagne influenzavaccinationer, således at udgifter og indtægter i 2003 forventes at kunne balancere.

 

Ingen.

BILAG

Evaluering af Københavns Kommune influenzavaccinationskampagne 2002

 

 

Ib Haurum

/Karis Hagild

 

 

 

Til top