Mødedato: 27.01.2022, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Introduktion til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ved administrerende direktør Katja Kayser

Se alle bilag

Administrerende direktør Katja Kayser introducerer Sundheds- og Omsorgsudvalget til sundheds- og omsorgsområdet.

 

Beslutning

Oplægget blev taget til efterretning.

Udvalget efterspurgte:

  1. Besøgsrunde for udvalget på forvaltningens enheder, udover de planlagte besøg ifbm. udvalgsmøderne (fx 2 halvdags arrangementer hvor der vil være tid til at besøge en række enheder).
  2. Snitfladenotat ift. grænseflader mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget, Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalgets ansvarsområder for så vidt angår udvalgenes ansvarsområder vedr. unges mentale trivsel og indsatser ift. unges misbrug af hårde stoffer.
  3. Notat til udvalget om tidspunkt for næste fornyelse af partnerskabsaftalen med ungdomsuddannelserne.
  4. Temadrøftelse om samarbejde med læger.
  5. Temadrøftelse om betydning af udflytning af videregående uddannelser for bl.a. rekruttering.
  6. Temadrøftelse om opgaveglidning fra hospital til kommune bl.a. som følge af hurtigere udskrivning - underbygges med data.
  7.  Temadrøftelse om hjælpemidler, hvor udvalget besøger hjælpemiddelcentralen. Angående hjælpemidler er der særlig interesse for e-Health løsninger, så ikke kun de klassiske hjælpemidler. Men også monitorering, alarmer, tidlig opsporing, og alt hvad der vel kan kaldes “sundhedsteknologi”. Herunder vurderingen af hvad der har potentialer for at spare tid eller give bedre livskvalitet. Herunder vurderingen af hvad der har potentialer for at spare tid eller give bedre livskvalitet.
  8.  Temadrøftelse om forebyggende arbejde for så vidt angår livsstilssygdomme
  9. Temadrøftelser om trivsel hos både unge og ældre. 
  10.  At gå i dybden med klimakrav til byggeriet af nye plejehjem, mv. Herunder arbejdet med genbrug af materialer, og samarbejdet med de øvrige forvaltninger om at finde fælles markedsledende standarder, der er både økonomisk og klimamæssigt effektive.
Til top