Samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om NærGymnastik
Samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om NærGymnastik
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 27. januar 2005
Tom
9. Samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om NærGymnastik
SOU 15/2005 J.nr. 8/1999
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Sundhedsforvaltningen deltager i et samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen om Nærgymnastik som et særligt indsatsområde i henhold til Folkeoplysningslovens § 6, stk. 2,
at Sundhedsforvaltningen bidrager med 1
mio. kr., der finansieres via forebyggelsespuljen, konto 21000-100827905.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 27. januar 2005
Punktet blev
udsat til næste møde.
RESUME
NærGymnastik er et tilbud om vedligeholdende træning til mindre mobile ældre. Sundhedsforvaltningen startede 1. hold i slutningen af 1999, og pr. 4. januar 2005 deltager 480 ældre i den ugentlige træning.
NærGymnastik finansieres via forebyggelsespuljen. Driften af tilbudet har siden 2003 været administreret i samarbejde med aftenskolen Hovedstadens Oplysnings Forbund uden tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven.
På Folkeoplysningsudvalgsmødet den 7. december 2004 blev det besluttet at indgå samarbejde med Sundhedsforvaltningen om tilskud til NærGymnastik i henhold til Folkeoplysningsloven.
Kultur- og Fritidsudvalget har i mødet den 16. december 2004 fået forelagt en indstilling om samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om nærgymnastik. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i mødet at anbefale overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at samarbejdsprojektet godkendes som et særligt indsatsområde i henhold til Folkeoplysningslovens § 6, stk. 2, samt at Kultur- og Fritidsforvaltningen bidrager med 1 mio. kr. i 2005 til projektet.
Sundhedsforvaltningen
indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen, at forvaltningen deltager i Nærgymnastikprojektet og
bidrager med 1 mio. kr., der finansieres af forebyggelsespuljen,
21000-100827905. Det betyder for Sundhedsforvaltningen en fortsættelse af tidligere
aktiviteter, nu blot i samarbejde med flere foreninger og oprettelse af flere
hold og med større antal deltagere.