Mødedato: 26.10.2006, kl. 14:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 26. oktober 2006

 

 

Sager til drøftelse

 

3.      Vurdering af budgetproces 2007, samt forslag til proces for budgetforslag 2008

 

SOU 325/2006  J.nr. 60/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter erfaringerne med at udforme budgetforslag 2007

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter forslag til proces for budgetforslag 2008.

 

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2006

Udvalget drøftede indstillingen.

 

 

 

RESUME

Processen for budget 2007 er nu afsluttet, og Sundheds- og Omsorgsudvalget har ønsket en drøftelse af forløbet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller derfor, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter denne proces, herunder om tidsplan, budgetseminar, budgetprodukter, høring og inddragelse af andre parter.

 

Økonomiudvalget har besluttet en ny model for budget 2008 (jf. ØU 339/2006). Den nye model indebærer bl.a. en ny proces for tilvejebringelse af prioriteringsrum, idet arbejdet med prioriteringsrum iværksættes i oktober 2006 og i første omgang forankres i kredsen af administrerende direktører. I februar 2007 overgår sagen til Økonomiudvalget og i marts 2007 til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Den endelige udmøntning af prioriteringsrummet foretages i forbindelse med budgetforhandlingerne i september 2007.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter forvaltningens forslag til proces for budgetforslag 2008, hvori det blandt andet indgår, at budgetseminaret placeres primo marts 2007, at budgetforslaget drøftes på tre Sundheds- og Omsorgsudvalgsmøder i foråret 2007, og at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetforslag fremsendes til Økonomiudvalget i juni 2007.

 


 

Til top