Mødedato: 26.06.2003, kl. 15:30

Drøftelse af forslag til fremtidige retningslinjer for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune

Drøftelse af forslag til fremtidige retningslinjer for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 26. juni 2003

 

2. Drøftelse af forslag til fremtidige retningslinjer for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune

SOU 165/2003 J.nr. 9/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder Sundhedsforvaltningens indstilling om nye retningslinier for tildeling af støtte efter Servicelovens § 65 med ikrafttræden den 1. januar 2004

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender en implementeringsperiode for nuværende modtagere af § 65-støtte, der løber til udgangen af 2005

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at § 65- området evalueres ved udgangen af 2005 og at der udarbejdes en midtvejsredegørelse i slutningen af 2004, som forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at det midlertidige § 65- udvalg erstattes af nyt centralt samarbejdsforum.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 26. juni 2003

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til første eller andet møde i august

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 10. april 2003 at sende forslag til fremtidige retningslinier for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune i høring ( SOU 310/2002).

Høringssvarene danner baggrund for denne indstilling.

Forslaget til nye retningslinier er en udmøntning af 2 overordnede målsætninger som blev behandlet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 20. juni 2002 ( SOU 161/2002).

Mål 1. Styrke ensartethed og gennemsigtighed i fordelingen af § 65 midler

Mål 2. Styrke udvikling og fornyelse i § 65 virksomheden med et forebyggende sigte.

De overordnede mål for tildeling af tilskud sikres ved at opstille klare regler for udvælgelse af modtagere af § 65 tilskud, samt for fordelingen af § 65 midlerne blandt de godkendte modtagere.

Der vil med de nye retningslinier ske en styrkelse af synlighed, udvikling og koordination i de 7 lokalområder, som tager udgangspunkt i Sundhedsforvaltningens ny organisering. Dette vil ske gennem etablering af aktivitetshuse i hvert område, typisk et af de nuværende store enheder, samt styrkelse af netværksdannelse, dialog og vidensdeling på tværs af § 65 enheder, frivillige organisationer og kommunen gennem udpegning af netværkskoordinatorer i hvert lokalområde.

Høringssvarene

Der er i høringssvarene positive tilkendegivelser over for Sundhedsforvaltningens forsøg på at udvikle og styrke samarbejde mellem de frivillige organisationer og Københavns Kommune.

Det gennemgående billede er at høringsparterne ikke ønsker at tilslutte sig retningslinierne uden at kende de økonomiske konsekvenser for hver enkelt enhed. Under henvisning til økonomiske besparelser og nedprioritering af tilskud til aktiviteter ønskes udgifter til netværkskoordinatorer dækket over andre budgetter.

Der efterlyses yderligere afklaring af grænseflader til Lov om Folkeoplysning og Servicelovens § 115.

En række høringsparterne udtrykker bekymring over for mindre og nystartede enheders muligheder for at kunne modtage tilskud, ligesom der udtrykkes bekymring for nuværende enheder beliggende udenfor kommunen.

Et fåtal af høringsparterne finder at Sundhedsforvaltningens forslag om 80 % ejendomsrefusion vil skabe usikkerhed for foreningerne.

Enkelte af høringspartnerne er af den opfattelse at forslaget ikke tilgodeser de svageste borgere.

Hovedparten af høringsparterne er af den opfattelse at overgangsperioden til implementering af de nye retningslinier bør være mindst 3 år.

De indkomne høringssvar har givet Sundhedsforvaltningen anledning til at tydeliggøre overvejelserne omkring konsekvenser af forslaget, netværkskoordinatorer, antallet af aktive brugere, enheder udenfor kommunen, grænseflader i forhold til anden lovgivning, tilbud til svage borgere og overgangsperiode for implementering af forslaget ( bilag 7 ).

Sundhedsforvaltningen har på baggrund af høringssvarene fundet anledning til at ændre forslaget til fremtidige retningslinier, således at der herefter sker en trinvis ansættelse af netværkskoordinatorer og etablering af et nyt centralt samarbejdsforum. Den trinvise ansættelse af netværkskoordinatorer betyder at der i en overgangsperiode på 2 år vil være flere midler til fordeling til aktiviteter i områderne.

De nye retningslinier vil for mange enheder betyde store økonomiske udfordringer og kulturændringer. Især enheder med meget personale og små medlems/ fremmødetal står overfor økonomiske omstillingskrav. Der skal åbnes for nye brugergrupper uden at de nuværende brugere udelukkes. Sundhedsforvaltningen anbefaler en overgangsperiode for nuværende § 65- modtagere der løber til udgangen af 2005 at 65-området evalueres ved udgangen af 2005 og at der udarbejdes en midtvejsredegørelse i slutningen af 2004 som forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget

Ved de nye retningsliner sikres kontinuitet og sammenhæng til såvel borgere som overordnede ældre og sundhedspolitiske beslutninger via lokale og central samarbejdsfora. § 65- udvalget har anbefalet at udvalgsarbejdet forlænges i overgangsperioden. Sundhedsforvaltningens indstilling er, at det midlertidige § 65- udvalg erstattes af nyt centralt samarbejdsforum som foreslået af Sundhedsforvaltningen.

Indstillingen indeholder redegørelse for gældende praksis for § 65 området ( bilag 1 og 2 ), det midlertidige § 65- udvalg arbejde (bilag 3 og 4), kopi af høringssvar (bilag 5), resume af høringssvar ( bilag 6), Sundhedsforvaltningens kommentarer til høringssvarene ( bilag 7 ), samspil og afgræsning mellem Servicelovens §65 og § 115 og Lov om Folkeoplysning ( bilag 8), Sundhedsforvaltningens forslag til fremtidige retningsliner for tildeling af midler efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune (bilag 9) og regneeksempler på konsekvenser af nye retningsliner for § 65- virksomhed (bilag 10).

 

Til top