Kvalitetsstandarder for plejehjem

7. Kvalitetsstandarder for plejehjem

SOU 178/2003 J.nr. 27/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter det reviderede oplæg af kvalitetsstandarder for ældreområdet i Københavns Kommune "Københavns Kommune – Håndbog – Plejehjem og beskyttede boliger" og sender dette i høring,

at Sundhedsforvaltningen udarbejder konkrete planer for gennemførelsen af visitationer på plejehjemsområdet

at kvalitetsstandarder for plejehjemsområdet blive vejledende og understøttende for de enkelte plejehjems arbejde allerede fra 1. januar 2004.

Nærværende kvalitetsstandarder er et oplæg til ensartet serviceniveau for plejehjemsområdet, der på en gang honorerer lovgivningens krav til opstilling af kvalitetsstandarder og samtidig danner grundlag for fastsættelse af et politisk godkendt serviceniveau.

Serviceniveauet udgør den overordnede ramme for visitationsgrundlaget. Indenfor den ramme skal visitationen ske individuelt på baggrund af en helhedsvurdering af den enkelte borgers behov. Målet er, at der træffes ensartede afgørelser om hjælp til plejehjemsbeboere med samme behov i hele kommunen.

Kvalitetsstandarderne udgør det grundlæggende styringsredskab på plejehjemsområdet og er en væsentlig forudsætning for at skabe den gennemsigtighed i styringsgrundlaget, der efterlyses på alle niveauer i organisationen og fra politisk side.

Styringsredskabet bidrager til at sikre plejehjemsbeboernes retssikkerhed ved, at visitationen bliver mere præcis i forhold til borgerens behov.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte i mødet den 11. juni 2001 (SOU 281/2001) "Kvalitetsstandarder for ældreområdet i Københavns Kommune". Disse kvalitetsstandarder omfattede standarder for ydelser i hjemmeplejen. Det fremgik af indstillingen, at kvalitetsstandarderne ville blive udvidet til også at omfatte resten af ældreområdet, herunder plejehjemsområdet. Borgerrepræsentationen godkendte efterfølgende kvalitetsstandarderne for hjemmeplejen i mødet den 11. oktober 2001 (BR 409/01).

Bestemmelserne om kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp blev indført 1. juli 1998. Ifølge denne skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 71.

Efter bestemmelsernes ordlyd og forarbejder er der primært tænkt på hjemmehjælpen til borgere i eget hjem, herunder ældreboliger. Hjælpen til borgere i moderne plejeboliger, der har fast tilknyttet personale, og som Københavns Kommune nu har 799 af, ydes dog i princippet også efter servicelovens § 71, og bestemmelserne om kvalitetsstandarder må derfor også antages at omfatte hjælpen til beboere i disse boliger.

Boliger i de traditionelle, somatiske plejehjem og beskyttede boliger, hvoraf Københavns Kommune har 4.216, der drives efter en overgangsbestemmelsen i servicelovens § 140, har kunnet køre videre efter de gamle regler, dvs. med servicepakker og uden individuelt udmålt hjælp efter § 71.

Imidlertid skal kommunen efter frit valg-lovgivningen fastsætte og offentliggøre kvalitetskrav til leverandørerne af kommunale serviceydelser til både lejere i plejeboliger og plejehjemsbeboere (§75d).

Kvalitetskravene skal indeholde en præcis beskrivelse af kommunens serviceniveau, herunder mål for:

• hvilke ydelser, kommunen tilbyder efter §§ 71 og 72,
• omfanget af ydelserne, og
• hvem der er berettiget til ydelserne.

Der er i de seneste år kommet stadig mere fokus på kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Som følge heraf, er de lovmæssige krav til kvalitetsstandarder, som beskrevet, blevet skærpet.

Kvalitetsstandarderne skal være med til at sikre, at borgerne kender deres rettigheder, og at borgernes forventninger til den kommunal service afstemmes med det politisk besluttede serviceniveau. Kvalitetsstandarderne skal samtidig anvendes som et styringsinstrument.

Kvalitetsstandarderne skal til enhver tid understøtte den gældende ældrepolitik og de afsatte økonomiske ressourcer. Kvalitetsstandarderne skal derfor revideres årligt, og denne revision skal på sigt indgå i budgetprocessen, således at revisionen knyttes direkte til den kommende bevilling for næste budgetperiode.

Kvalitetsstandarderne vil i fremtiden udgøre et væsentligt element af kvalitetssikring på plejehjemmene og vil bl.a. være et vigtigt understøttende redskab i forbindelse med tilsyn på plejehjemmene. Sundhedsforvaltningen arbejder herudover med udvikling og implementering af nye metoder og modeller til kvalitetsudvikling og –opfølgning, herunder handleplaner som sikrer, at den enkelte beboer på plejehjemmet har indflydelse på planlægningen af plejen samt fastsættelse af mål for sin dagligdag. Herudover afprøves brugen af virksomhedskontrakter, Balanced Scorecard og kvalitetsparametre for "det gode plejehjem". I en dialog med Sundhedsforvaltningens nye kvalitetsstab og ældrekontorer vil plejehjemmene arbejde med kvalitetsudvikling og -sikring decentralt, bl.a. gennem værdibaseret ledelse, kompetenceudvikling, etisk regnskab, brugertilfredshedsundersøgelser, mv.

Kvalitetsstandarderne omfatter en lang række enkelte-ydelser, som f.eks. hårvask, sengeredning mv., i lighed med kvalitetsstandarderne for hjemmeplejen. Det er dog fortsat uafklaret, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt for plejehjemmene at anvende enkelt-ydelser i visitationen, eller om ydelserne alternativt skal samlet i "ydelses-pakker". Man kunne således forestille sig, at ydelserne kan samles i fire ydelses- pakker, der tildeles borgerne alt efter deres funktionsniveau.

Sundhedsforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række prøve visitationer på tre plejehjem med henblik på at afklare fremtidig visitationspraksis for at afprøve ydelsespakker som et redskab til at forenkle visitationen. Et væsentligt formål med de gennemførte testforløb er endvidere, at udarbejde foreløbige beregninger over de ressourcemæssige konsekvenser af indførelse af visitation til ydelser på plejehjem. Afklaring af hvorvidt der skal visiteres ud fra "enkelt-ydelsesprincippet" eller ud fra "ydelsespakken" vil ske så betids, at indstilling herom kan tilgå Sundheds- og Omsorgsudvalget samtidig med Sundheds- og Omsorgsudvalgets endelige godkendelse af kv alitetsstandarderne, jf. nedenfor.

Sideløbende hermed vil P/O-kontorerne blive anmodet om at udarbejde planer for gennemførelsen af visitationer på plejehjemsområdet, herunder også en beregning af de økonomiske konsekvenser af indførelse og implementering af visitation og revisitation af plejehjemsbeboerne i Københavns Kommune.

Sundhedsforvaltningen har udarbejdet kvalitetsstandarder for plejehjemsområdet med udgangspunkt i hjemmeplejens kvalitetsstandarder. Der er herved sikret en høj grad af ensartethed og sammenhæng mellem de to områder. Det betyder, at borgeren kan forvente samme serviceniveau og kvalitet i plejen uanset boligform. Endvidere kan borgeren forvente et kontinuerligt plejeforløb i forbindelse med overgang fra "egen bolig" til plejebolig.

Kvalitetsstandarder for plejeboligområdet afspejler, at borgere i plejeboliger ofte har nogle særlige behov, f.eks. for personale bistand og/eller omsorg døgnet rundt. Der er på denne baggrund udarbejdet et særligt kvalitetsområde, som beskriver disse ydelser (se bilag s. 22-39).

Arbejdet med ensartet serviceniveau understøttes af yderligere initiativer, der skal sikre bedre styring og gennemsigtighed på ældreområdet, herunder implementering af Bestiller-Udfører-Modtager-modellen (BUM) på plejehjem.

På plejehjemsområdet betyder indførelse af BUM, at P/O- kontorerne skal visitere praktisk bistand og personlig pleje til de enkelte borgere på plejehjem. Kvalitetsstandarderne beskriver de enkelte ydelser og er omdrejningspunktet for visitation af praktisk bistand/personlig pleje og den efterfølgende udførelse af samme. Kvalitetsstandarderne er således det redskab, der skal sikre overensstemmelse mellem de politisk fastlagte mål (serviceniveauet), de visiterede ydelser og den praktiske udførelse af ydelserne.

Det forventes, at visitationen til ydelser på plejehjem er gennemført ultimo 2004.

Idet visitation af borgere på plejehjem er en meget omfattende opgave, forventes det at tage op til et år før alle kommunens plejehjemsbeboere er visiteret/revisiteret. Det anbefales derfor, at kvalitetsstandarderne bliver vejledende og understøttende for det kvalitetssikrende udviklingsarbejde og for de enkelte plejehjems arbejde allerede fra 1. januar 2004.

Forberedelse af plejehjemmene vil blive iværksat umiddelbart efter den politiske godkendelse af kvalitetsstandarderne.

Indstillingen medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

Afventer afprøvning og nærmere beregninger, som forelægges SOU inden udgangen af 2003.

Kvalitetsstandarder for ældreområdet vil blive sendt i høring. Efter høringen vil de blive sendt til endelig politisk behandling og godkendelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Revideret oplæg af kvalitetsstandarder for ældreområdet i Københavns Kommune "Københavns Kommune – Håndbog – Plejehjem og beskyttede boliger".

Susanne Boch Waldorff

/Lars Bo Bülow