Drøftelse af forslag til fremtidige retningslinjer for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune

2. Drøftelse af forslag til fremtidige retningslinjer for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune

SOU 165/2003 J.nr. 9/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder Sundhedsforvaltningens indstilling om nye retningslinier for tildeling af støtte efter Servicelovens § 65 med ikrafttræden den 1. januar 2004

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender en implementeringsperiode for nuværende modtagere af § 65-støtte, der løber til udgangen af 2005

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at § 65- området evalueres ved udgangen af 2005 og at der udarbejdes en midtvejsredegørelse i slutningen af 2004, som forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at det midlertidige § 65- udvalg erstattes af nyt centralt samarbejdsforum.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 10. april 2003 at sende forslag til fremtidige retningslinier for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune i høring ( SOU 310/2002).

Høringssvarene danner baggrund for denne indstilling.

Forslaget til nye retningslinier er en udmøntning af 2 overordnede målsætninger som blev behandlet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 20. juni 2002 ( SOU 161/2002).

Mål 1. Styrke ensartethed og gennemsigtighed i fordelingen af § 65 midler

Mål 2. Styrke udvikling og fornyelse i § 65 virksomheden med et forebyggende sigte.

De overordnede mål for tildeling af tilskud sikres ved at opstille klare regler for udvælgelse af modtagere af § 65 tilskud, samt for fordelingen af § 65 midlerne blandt de godkendte modtagere.

Der vil med de nye retningslinier ske en styrkelse af synlighed, udvikling og koordination i de 7 lokalområder, som tager udgangspunkt i Sundhedsforvaltningens ny organisering. Dette vil ske gennem etablering af aktivitetshuse i hvert område, typisk et af de nuværende store enheder, samt styrkelse af netværksdannelse, dialog og vidensdeling på tværs af § 65 enheder, frivillige organisationer og kommunen gennem udpegning af netværkskoordinatorer i hvert lokalområde.

Der er i høringssvarene positive tilkendegivelser over for Sundhedsforvaltningens forsøg på at udvikle og styrke samarbejde mellem de frivillige organisationer og Københavns Kommune.

Det gennemgående billede er at høringsparterne ikke ønsker at tilslutte sig retningslinierne uden at kende de økonomiske konsekvenser for hver enkelt enhed. Under henvisning til økonomiske besparelser og nedprioritering af tilskud til aktiviteter ønskes udgifter til netværkskoordinatorer dækket over andre budgetter.

Der efterlyses yderligere afklaring af grænseflader til Lov om Folkeoplysning og Servicelovens § 115.

En række høringsparterne udtrykker bekymring over for mindre og nystartede enheders muligheder for at kunne modtage tilskud, ligesom der udtrykkes bekymring for nuværende enheder beliggende udenfor kommunen.

Et fåtal af høringsparterne finder at Sundhedsforvaltningens forslag om 80 % ejendomsrefusion vil skabe usikkerhed for foreningerne.

Enkelte af høringspartnerne er af den opfattelse at forslaget ikke tilgodeser de svageste borgere.

Hovedparten af høringsparterne er af den opfattelse at overgangsperioden til implementering af de nye retningslinier bør være mindst 3 år.

De indkomne høringssvar har givet Sundhedsforvaltningen anledning til at tydeliggøre overvejelserne omkring konsekvenser af forslaget, netværkskoordinatorer, antallet af aktive brugere, enheder udenfor kommunen, grænseflader i forhold til anden lovgivning, tilbud til svage borgere og overgangsperiode for implementering af forslaget ( bilag 7 ).

Sundhedsforvaltningen har på baggrund af høringssvarene fundet anledning til at ændre forslaget til fremtidige retningslinier, således at der herefter sker en trinvis ansættelse af netværkskoordinatorer og etablering af et nyt centralt samarbejdsforum. Den trinvise ansættelse af netværkskoordinatorer betyder at der i en overgangsperiode på 2 år vil være flere midler til fordeling til aktiviteter i områderne.

De nye retningslinier vil for mange enheder betyde store økonomiske udfordringer og kulturændringer. Især enheder med meget personale og små medlems/ fremmødetal står overfor økonomiske omstillingskrav. Der skal åbnes for nye brugergrupper uden at de nuværende brugere udelukkes. Sundhedsforvaltningen anbefaler en overgangsperiode for nuværende § 65- modtagere der løber til udgangen af 2005 at 65-området evalueres ved udgangen af 2005 og at der udarbejdes en midtvejsredegørelse i slutningen af 2004 som forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget

Ved de nye retningsliner sikres kontinuitet og sammenhæng til såvel borgere som overordnede ældre og sundhedspolitiske beslutninger via lokale og central samarbejdsfora. § 65- udvalget har anbefalet at udvalgsarbejdet forlænges i overgangsperioden. Sundhedsforvaltningens indstilling er, at det midlertidige § 65- udvalg erstattes af nyt centralt samarbejdsforum som foreslået af Sundhedsforvaltningen.

Indstillingen indeholder redegørelse for gældende praksis for § 65 området ( bilag 1 og 2 ), det midlertidige § 65- udvalg arbejde (bilag 3 og 4), kopi af høringssvar (bilag 5), resume af høringssvar ( bilag 6), Sundhedsforvaltningens kommentarer til høringssvarene ( bilag 7 ), samspil og afgræsning mellem Servicelovens §65 og § 115 og Lov om Folkeoplysning ( bilag 8), Sundhedsforvaltningens forslag til fremtidige retningsliner for tildeling af midler efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune (bilag 9) og regneeksempler på konsekvenser af nye retningsliner for § 65- virksomhed (bilag 10).

Formålet med Servicelovens § 65 er at øge og bevare brugernes muligheder for at klare sig selv.

Stk 1. Kommunen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunen fastsætter retningslinier for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbudene.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om betaling for tilbud efter stk. 1.

Ad stk. 1: Målgruppen for anvendelse af §65-midler i Københavns Kommune er efter beslutning i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 13. marts 2000 modtagere af social pension og /eller efterløn. ( SOU 103/2000). Administrativ praksis er en videreførelse af Bistandslovens § 60, hvor ydelse af tilskud er betinget af at medlemmerne er bosat i Københavns Kommune.

Ad stk. 3 : Socialministeren har uddelegeret fastsættelse af regler om betaling til kommunen. Betalingen må dog ikke overstige kommunens samlede udgifter i forbindelse med tilbudene.

Kommunalbestyrelsen afgør ud fra lokale forhold, om og i hvilket omfang, den vil udnytte muligheden for at iværksætte tilbud. Tilbudene varierer derfor fra kommune til kommune. For Københavns Kommune udgør budgetrammen 24,6 mio. kr. i 2003, hvori der er indeholdt en besparelse i form af et omstillingsbidrag på 1. mio. kr. i forhold til 2002.

Aktuelt ydes der § 65- tilskud til aktivitetscentre, daghøjskoler, pensionistidræt, tilskud til pensionisters ophold på pensionisthøjskole, spiseklub, filmklubber, opgangsfællesskab og besøgstjenester. Herudover er der en lang række større og mindre frivillige organisationer, foreninger og klubber som også modtager tilskud. To klubber samt en pensionisthøjskole ligger udenfor Københavns Kommune.

Der er for tiden 53 enheder under Sundhedsforvaltningens administration, hvis aktiviteter, tilskud mv. fremgår af bilag 1. Ifølge enhedernes oplysninger har de tilsammen ca. 7500 medlemmer. Den nuværende praksis for fordeling efter Servicelovens § 65 fremgår af bilag 2.

Administrationen af § 65- området har ligget decentralt i Sundhedsforvaltningen og har gennem årene ført til den store mangfoldighed og uensartethed på området. I 2001 blev administrationen samlet i den centrale forvaltning og der blev efterfølgende iværksat en kortlægning af området, som resulterede i en redegørelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede på sit møde den 20. juni 2002 ( SOU 161/2002) indstillingen " Anvendelse af § 65 - midler i Københavns Kommune - statusredegørelse" og besluttede at det videre arbejde i forhold til anvendelse af § 65- midler skulle ske ud fra følgende overordnede målsætninger.

1. Styrket ensartethed og gennemsigtighed i fordelingen af § 65- midler, herunder stillingtagen til økonomi, dokumentation, principper for betaling og implementering af samarbejdsaftaler.
2. Styrket udvikling og fornyelse i § 65- virksomheden med et forebyggende sigte, herunder stillingtagen til tilpasning af tilbud og aktiviteter til viden om forebyggelse, optimering af udnyttelse af fysiske faciliteter, flere brugere, nye brugergrupper, flere frivillige og færre lønnede medarbejdere.

Det blev samtidig besluttet at så vidt muligt skulle man koordinere § 65- området med den igangværende kortlægning af de samlede dagtilbud i kommunen, og at Sundhedsforvaltningen i første halvdel af 2003 skulle vende tilbage med en konkretisering af de opstillede mål. Endelig besluttedes det at der skulle nedsættes et midlertidigt § 65- udvalg med det formål at rådgive Sundhedsforvaltningen i udarbejdelsen af forslag til principper for tildeling af tilskud. Udvalget blev nedsat i oktober 2002, sammensætning, kommissorium og anbefalinger fremgår af bilag 3 og 4.

§ 65- udvalgsarbejdet ligger til grund for denne indstilling.

Som en opfølgning på udvalgsmødet i juni besluttedes det at bl.a. samspil og afgrænsning mellem Servicelovens § 65, § 115 og Lov om Folkeoplysning skulle afklares parallelt med Sundhedsforvaltningens arbejde med § 65 området.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede den 10. april 2003 ( SOU 310/2002) forslaget til fremtidige retningslinier for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune og besluttede at sende forslaget til høring hos relevante høringsparter.

Forslaget blev efterfølgende sendt i høring med frist til den 5. maj 2003.

Sundhedsforvaltningen har modtaget 28 svar på høringen. Høringssvarene udtrykker synspunkter der bekræfter områdets mangfoldighed og egenart. Flere høringsparter har positive tilkendegivelser over for Sundhedsforvaltningens forsøg på at udvikle og styrke samarbejde mellem de frivillige organisationer og Københavns Kommune, men kun få kan tilslutte sig forslaget til fremtidige retningslinier. Der er 3 gennemgående synspunkter i høringssvarene: Økonomiske konsekvenser, netværkskoordinatorer og overgangsperiode. Derudover er der en række synspunkter der koncentrer sig om : Samspil og afgrænsning til anden lovgivning, antallet af aktive brugere/medlemmer, tilskudsmodtagere udenfor kommunen, ejendomsrefusion samt tilbud til svage borgere.

Generelt kan siges at ingen afviser forslaget til nye retningslinier, men det gennemgående billede er at høringsparterne ikke ønsker at godkende de forslåede retningslinier uden først at have set de konkrete økonomiske konsekvenser for de enkelte enheder. Udgifterne til aflønning af netværkskoordinatorer foreslås dækket af budgetter, der ligger udenfor de midler, der er afsat i henhold til Servicelovens § 65, ligesom flere høringsparter er af den opfattelse at det foreslåede antal netværkskoordinatorer er for højt. Snitflader til andre lovgivninger, især Lov om Folkeoplysning, omtales af flere uden at der er entydige anbefalinger og forslag til løsning. Flere høringsparter påpeger, at det er problematisk med en minimumsgrænse for antallet af aktive medlemmer/brugere, ligesom det påpeges, at tilskud til nuværende enheder beliggende udenfor kommunen, bør være på lige fod med enheder beliggende i kommunen. Nogle høringsparter finder, at Sundhedsforvaltningens forslag om 80 % ejendomsrefusion vil skabe usikkerhed for foreningerne. Enkelte af høringspartnerne er af den opfattelse at forslaget ikke tilgodeser de svageste borgere. Endelig fremgår det fra flere høringsparter at en udvikling af området og et godt resultat for en styrket indsats er betinget af tildeling af yderligere ressourcer. Sluttelig anbefaler hovedparten af høringsparterne at overgangsperioden til implementering af de nye retningslinier bør være mindst 3 år.

Høringssvarene fremgår af bilag 5. Resume af høringssvar er vedlagt som bilag 6.

Sundhedsforvaltningens kommentarer knytter sig fortrinsvis til de 3 hovedsynspunkter i høringssvarene: Økonomiske konsekvenser, netværkskoordinatorer og overgangsperiode.

Sundhedsforvaltningens kommentarer til de øvrige synspunkter: Samspil og afgrænsning til anden lovgivning, antallet af aktive brugere/medlemmer, tilskudsmodtagere udenfor kommunen, ejendomsrefusion samt tilbud til svage borgere findes i bilag 7.

De generelle økonomiske konsekvenser har været kendt for enhederne og ikke mindst § 65- udvalgets medlemmer. Sundhedsforvaltningens udgangspunkt har været i samarbejde med § 65- udvalget at udarbejde principper for området og ikke drøfte konkrete økonomiske konsekvenser for de enkelte enheder. Dette udgangspunkt har været klart for § 65- udvalget. Den måde som retningslinierne implementeres på, vil altid skulle kombineres med en individuel vurdering og være et led i en forhandling. Derfor er det ikke muligt at fremlægge konkrete økonomiske konsekvenser for den enkelte enhed.

Sundhedsforvaltningen mener, at det er afgørende vigtigt at der et antal netværkskoordinatorer, der kan være med til at tegne den fremtidige udvikling af området og sikre lokalkoordination med øvrige forebyggende tilbud til ældre. Dette er også baggrunden for, at netværkskoordinatorerne vil blive ansat i § 65-enhederne. Ingen af høringsparterne er uenige om behovet, men forslår at aflønningen findes af andre budgetter. Rådgivende Ældreforum har tidligere forslået netværkskoordinatorer som middel til at fremme forebyggende tiltag med lokale aktører. Det er derfor Sundhedsforvaltningens opfattelse at forslaget skal fastholdes. Forvaltningen er dog indstillet på, at starte med halvtidstillinger i de 7 lokalområder og at der tages stilling til hvorvidt der er behov for en udvikling og tilpasning til en fuldtidsstilling i hvert lokalområde. Dette skal ske i forbindelse med midtvejsredegørelsen i slutningen af 2004.

Sundhedsforvaltningen har forståelse for at det kan være nødvendigt med en langsommere udvikling, men er af den opfattelse at en overgangsperiode på mindst 3 år, altså til udgangen af 2006, ikke er hensigtsmæssig. Det er Sundhedsforvaltningens vurdering at det i efteråret 2003 er muligt at forberede og indgå aftaler med de nuværende enheder om overgangsperioden. Enhederne kan således nå at indstille sig på og planlægge 2 år frem i tiden. D.v.s. en overgangsperiode til udgangen af 2005.

Sundhedsforvaltningen har efter høringsperioden haft indkaldt det rådgivende § 65- udvalg for at drøfte § 65- udvalgets høringssvar. Mødet koncentrerede sig især om spørgsmålet om netværkskoordinatorer. § 65- udvalget kan principielt tilslutte sig at en stor del af udviklingen af området ligger i ideen om netværkskoordinationen i de 7 lokalområdet. Det er udvalgets vurdering, at der kun er behov for halvtidsstillinger i hver af de 7 lokalområder og at ressourcerne til netværkskoordinationen kan findes blandt § 65-enhederne.

Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse at der er mulighed for et større samspil med Servicelovens § 115 og Lov om Folkeoplysning. Såvel Kultur og Fritidsforvaltningen som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fundet anledning til at se nærmere på den konkrete praksis indenfor bevilling af midler til hhv. Lov om Folkeoplysning og § 115. En videre afklaring af snitfladerne til § 65 afventer afslutningen af dette arbejde. Der er enighed om at samarbejdet mellem de 3 forvaltninger skal styrkes. I øvrigt henvises til bilag 8.

Forslag til fremtidige retningslinier for tildeling af § 65 midler i Københavns Kommune

På baggrund af ovenstående har Sundhedsforvaltningen udarbejdet forslag til fremtidige retningslinier for anvendelse af Servicelovens § 65 i Københavns Kommune.

De overordnede målsætninger for tildeling af § 65 tilskud sikres ved at opstille klare retningslinier for

• udvælgelse af modtagere af § 65 tilskud
• fordelingen af § 65 midlerne blandt de godkendte modtagere

De nye retningslinier for den fremtidige administration af § 65 området bygger på følgende:

• 80% refusion af ejendomsudgifter (mod tidligere 100%)
• nøgletal knyttet til medlemstal og fremmødetal
• samlet færre midler til lønnede medarbejdere
• brugerstyring
• lønnede netværkskoordinatorer i alle lokalområder
• aktivitetshuse med lønnede ledere i alle lokalområder
• samarbejdsaftaler, herunder forebyggende initiativer
• sammenhæng med overordnede vedtagne ældre og sundhedspolitiske målsætninger

Med udgangspunkt i disse retningsliner foretages der en konkret vurdering for hver enkel enhed. Denne vurdering er baseret på den lokale sundhedsprofil, de oplysninger, der indhentes via de forebyggende hjemmebesøg, borgernes ønsker og behov for aktiviteter, enhedens tilbud, øvrige tilbud i området, § 65- områdets samlede budgetramme mv.

Ud fra retningslinierne og den konkrete vurdering udarbejdes samarbejdsaftaler mellem Sundhedsforvaltningen og de enkelte tilskudsmodtagere.

I henhold til "Politik for Københavns Kommunes samarbejde med frivillige og almennyttige organisationer om løsning af sociale opgaver" ( BR 335/2000) skal der udarbejdes samarbejdsaftaler i forbindelse med større bevillinger. Sundhedsforvaltningen skønner at det er realistisk at udarbejde samarbejdsaftaler med enheder der modtager tilskud på over 100.000 Kr. årligt.

De foreslåede retningslinier kan ikke bruges som en facitliste, der automatisk udløser tilskud. Kombinationen af konkrete vurderinger, klare retningslinier og samarbejdsaftaler som dialogværktøj mellem Sundhedsforvaltningen og § 65- enheder, vil tilgodese en fleksibel administration.

Det samlede forslag fremgår af bilag 9.

De foreslåede retningslinier betyder indarbejdelse af en incitamentstruktur, der styrker:

• at midlerne følger aktiviteterne
• mest mulig forebyggelse for pengene
• økonomisk ansvar i forhold til ejendomsudgifter
• bedre udnyttelse af eksisterende lejemål
• fokus på frivillighed
• sikring af brugerindflydelse
• sikring af samarbejde med lokale aktører
• størst mulig frihed under ansvar for modtagerne

Generelt vil gennemførelsen af de nye retningslinier økonomisk set være hårdest ved de enheder, der har tilknyttet lønnede medarbejdere. Enheder, der baserer sig på frivilligt arbejde og tiltrækker mange medlemmer og brugere vil få en økonomisk gevinst.

Nedenstående regneeksempler illustrerer konsekvenserne ved indførelse af nye retningslinier for forskellige typer af § 65 enheder.

Enhed A er en middel stor til stor enhed målt på medlemstal og fremmøde. Enhed A anvender ikke lønnet personale.

Enhed B anvender en del ressourcer på personale og ejendomsudgifter, der svarer til det meget store antal medlemmer og årligt fremmødte.

Enhed C er middelstor til stor målt på medlemstal og fremmøde. Enheden har dog uforholdsmæssigt store personale- og ejendomsudgifter

Enhed D er en relativt lille enhed målt på medlemstal og fremmøde. Enheden er 100% baseret på frivillig arbejdskraft.

Enhed E er meget lille målt på medlemstal og fremmøde. Enheden anvender dog store ressourcer på personale og ejendom.

Tilskuddet fordeles på baggrund af klubbernes medlemstal og klubbernes årlige fremmødestatistik. Fordelingsmodellen er uddybet i bilag 10.

Som eksemplet viser vil de nye retningslinier give en mere ensartet tildeling af økonomiske midler og betyde at § 65- tilskuddet i højere grad end nu fordeles på baggrund af enhedernes evne til at aktivere flest mulige ældre mest muligt.

Kortlægningen af området viste at enhederne i mange år har levet et stille liv, hvor kontakten til kommunen har begrænset sig til indsendelse af det årlige budget og regnskab og en automatisk årlig opskrivning. Der er konstateret stagnation eller nedgang i antallet af brugere, stigende gennemsnitsalder, og et højt personaleforbrug. 95% af enhederne har ledig lokalekapacitet. Udbudet af aktiviteter i lokalområderne varierer. Der har ikke været tradition for samarbejde mellem enhederne i lokalområderne.

Formålet med Servicelovens § 65 er at øge og bevare brugernes muligheder for at klare sig selv. Sundhedsforvaltningen opfatter Servicelovens § 65 som et middel der ligger i forlængelse af kommunens overordnede mål for folkesundheden. Folkesundhed er samspillet mellem menneskers sociale-, psykiske-og fysisk funktionsevne som har afgørende betydning for den oplevede livskvalitet.

Undersøgelser viser, at gode sociale relationer fremmer et godt helbred, og at mangelfulde sociale relationer udgør en risikofaktor for sygdom og død på højde med den risiko, der er knyttet til tobaksrygning, fedme m.v. Ligeledes er tilstedeværelsen af gode psykiske ressourcer afgørende for et menneskes mestring af livets foranderlighed. Den fysiske funktionsevne udtrykker på en enkel måde et menneskes helbred. Et godt helbred er at fungere godt i hverdagen. Funktionsevne og livskvalitet hænger dermed også snævert sammen. Den foreliggende evidens vedr. effekt af fysisk aktivitet generelt og træning også hos gamle mennesker er omfangsrig. Fysisk inaktivitet er en af de største sundhedsmæssige fare for mennesket foran kendte risikofaktorer som tobaksrygning, forhøjet blodtryk, kolesterol og overvægt.

Indholdet i § 65 områdets tilbud vil derfor meget afhænge af hvordan man løbende udmønter folkesundhedsområdet, herunder ældreområdet, i takt med udviklingen og parallelt.

Aktivitetshuse

I perioden frem til 2010 vil der i Københavns Kommune ske en vækst i antallet af 60-69 år på ca. 33%. Denne gruppe må forventes at stille anderledes krav til en aktiv pensionisttilværelse. For at imødekomme nye grupper og nye behov udvælges der mindst 1 aktivitetshus i hvert lokalområde - typisk en af de nuværende store enheder. Der knyttes en lønnet leder til hvert af Aktivitetshusene. Aktivitetshusene skal være platform for de ældre borgeres dialog og udvikling af nye initiativer, og skal sammen med en netværkskoordinator være dynamo og lokomotiv for udviklingen af netværksskabende aktiviteter i hele lokalområdet.

Netværkskoordinatorer

Til hvert lokalområde har lønnede netværkskoordinatorer udgående og koordinerende funktioner i forhold til lokalområdets § 65- enheder og andre relevante samarbejdspartnere. Netværkskoordinatorenes opgave er at styrke lokale aktiviteters synlighed, rådgive borgere og støtte deres initiativer og netværksdannelse samt være opsøgende og initiere nye tiltag. Det er Sundhedsforvaltningens vurdering at en styrket udvikling og fornyelse i § 65- virksomheden sikres igennem netværkskoordinatorerne som således kan støtte de enkelte foreningers egne ønsker og behov for tilfredsstillende og sundhedsfremmende aktiviteter. Netværkskoordinationen kan søges blandt § 65- enhedernes medarbejdere, som således bliver ansvarlig for opgaven. Netværkskoordinatorerne tilknyttes evt. aktivitetshusene. Som udgangspunkt er der tale om halvtidsstillinger i hvert lokalområde, der successiv tilpasses arbejdsopgaver og behov. Målet er en fuldtidsansat i hvert lokalområde ved udgangen af 2005.

Lokale § 65- fora og central koordination

Koordinationen i et lokalområde sikres gennem et forum bestående af repræsentanter fra de enkelte § 65- enheder i området, Ældrekontoret samt Folkesundhed København. Netværkskoordinatoren refererer til dette forum. Koordinationen mellem den centrale og decentrale forvaltning sikres ved et samarbejdsforum bestående af 1 netværkskoordinator og 1 § 65- repræsentant fra hvert lokalområde, 1 repræsentant fra samtlige Ældrekontorer samt repræsentation fra Sundhedsforvaltningen centralt.

Med denne struktur forventer Sundhedsforvaltningen at forslaget vil sikre kontinuitet og sammenhæng til såvel borgernes ønsker og behov, overordnede politiske beslutninger samt økonomi.

Enkelte enheder fungerer i dag nærmest som dagcentre uden visitation, og der er behov for en koordinering med de visiterede dagtilbud til ældre, således at tilbud til borgere der har behov for professionel støtte fortsat er sikret. Visiterede dagtilbud er i øjeblikket ved at blive kortlagt.

Nye ansøgere vurderes efter de fremtidige retningslinier og vil såfremt de godkendes indgå på lige for med de øvrige § 65- enheder i budgettet for 2004.

På baggrund af ovenstående anbefaler Sundhedsforvaltningen at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder Sundhedsforvaltningens indstilling om nye retningslinier med ikrafttræden d.1. januar 2004.

Sundhedsforvaltningen mener, at der er behov for en implementeringsperiode, da de nuværende enheder skal gives mulighed for at tilpasse sig til de nye retningslinier.

Der er Sundhedsforvaltningens vurdering af enheder med lønnede meda rbejdere uden en sådan periode vil være truet af lukning. Balancen bliver at sikre borgerne aktiverende tilbud uden samtidig at trække konsekvenserne for de berørte medarbejdere unødigt ud. Sundhedsforvaltningen har i høringsperioden erfaret, at der er behov for en yderligere afklaring og tilpasning af snitflader i forhold til Servicelovens § 115 og Lov om Folkeoplysning.

Sundhedsforvaltningen vil i implementeringen af de nye retningslinier tage udgangspunkt i differencen mellem tilskud efter nuværende og fremtidige retningslinier hos den enkelte enhed, samt foretage en faglig vurdering af enhedens potentiale for forebyggende aktiviteter. Den konkrete tilpasning af økonomi og aktiviteter i implementeringsperioden aftales og der udarbejdes i fællesskab samarbejdsaftaler i forbindelse med større bevillinger Hovedparten af høringsparterne har forslået en overgangsperiode på 3 år. I forbindelse med udarbejdelse af forslaget har § 65- enhederne løbende været informeret. I forlængelse af at budget 2004 for § 65- området besluttes, er det muligt at indgå aftaler om overgangsperioden. På den baggrund mener Sundhedsforvaltningen, at de fremtidige retningslinier kan implementeres inden for en 2- 3 årig periode og indstiller at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender en overgangsperiode for nuværende § 65- modtagere, der løber til udgangen af 2005.

§ 65- udvalget har foreslået at samarbejdet fortsætter i en eventuel overgangsperiode. Sundhedsforvaltningens indstilling er at det foreslåede centrale samarbejdsforum afløser det nuværende midlertidige § 65- udvalg som rådgivende for Sundhedsforvaltningen fremover.

Sundhedsforvaltningen vurderer, at der er behov for en evaluering af de 2 overordnede mål på området og de nye retningslinier. Sundhedsforvaltningen finder det derfor relevant at § 65- området i slutningen af implemeteringsperioden i 2005 evalueres, herunder at der udarbejdes en midtvejsredegørelse med udgangen af 2004 som forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget.

De nye retningslinier for anvendelse af § 65 midler vil have en positiv effekt på ældres livskvalitet og trivsel og vil derfor medvirke til at opfylde målsætningerne for sundhedsområdet.

Budgetrammen udgør 24,6 mio. kr.

De foreslåede fremtidige retningsliner forudsættes implementeret indenfor den nuværende budgetramme.

Forslaget til nye retningslinier for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune har været sendt i høring i perioden 11. april til 5. maj 2003. Sundhedsforvaltningen har modtaget 28 høringssvar ( vedlagt som kopi i bilag 5 samt resume som bilag 6). Sundhedsforvaltningens kommentarer er samlet i bilag 7.

Bilag 1: Oversigt over § 65 enhedernes aktiviteter, tilskud mv.

Bilag 2: Nuværende praksis ved tildeling af § 65 midler.

Bilag 3: Det midlertidige § 65 udvalg.

Bilag 4: Det midlertidige § 65 udvalgs anbefalinger til fremtidige retningslinier for tildeling af § 65 midler i Københavns Kommune.

Bilag 5: Høringssvar.

Bilag 6: Resume af høringssvar.

Bilag 7: Sundhedsforvaltningens kommentarer til høringssvarene.

Bilag 8: Samspil og afgræsning mellem § 115, § 65 og Lov om Folkeoplysning.

Bilag 9: Sundhedsforvaltningens forslag til fremtidige retningsliner for tildeling af midler efter Servicelovens § 65 i Københavns Kommune.

Bilag10: Regneeksempler på konsekvenser af nye retningsliner for § 65 virksomhed.

Ib Haurum

/Jens Egsgaard