Hverdagsdemokrati på plejehjem
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
-
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om status samt den videre proces omkring hverdagsdemokrati på plejehjem til efterretning.
Problemstilling
I 2010 blev serviceloven ændret, så det ikke længere er lovpligtigt at have bruger- og pårørenderåd på plejehjem. På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 25. november 2010 blev det besluttet, at kommunens plejehjem skulle vælge en model for at sikre hverdagsdemokrati. Plejehjemmene kunne enten vælge at opretholde bruger- og pårørenderåd eller tilrettelægge brugerinddragelsen på anden vis.
Udvalget pålagde samtidig forvaltningen at udarbejde et sæt minimumskriterier for beboeres og pårørendes mulighed for brugerinddragelse. De enkelte plejehjem/plejecentre skulle senest den 31. marts 2011 have udarbejdet forslag til model for, hvordan de sikrer brugerinddragelse. Udvalget bad forvaltningen orientere om erfaringerne med at give plejehjemmene frihed med hensyn til valg af model for bruger- og pårørendeinddragelse i april 2012.
Løsning
Processen med at implementere hverdagsdemokrati blev iværksat med bydækkende drøftelser af bruger- og pårørendeinddragelse, fastlæggelse af minimumskriterier samt indførelse af hverdagsdemokrati på de enkelte plejehjem.
Friheden til at vælge organiseringsform har givet plejehjemmene et nyt engagement i arbejdet med brugerindflydelse. For at sikre sammenhæng mellem beboernes ønsker og rammerne for hverdagsdemokratiet arbejder mange plejehjem løbende med at afprøve og tilpasse nye modeller.
De minimumskriterier, som forvaltningen har udarbejdet, fastlægger at alle plejehjem skal beskrive:
- hvordan hverdagsdemokratiet er tilrettelagt
- hvordan både beboere og pårørende sikres indflydelse
- hvordan mulighederne for indflydelse formidles, og hvilke emner der kan drøftes
Kriterierne fastlægger desuden, at følgende emner skal være omfattet af hverdagsdemokratiet: Hverdagens rutiner, aktiviteter, mad og måltider, brugertilfredshed, budget, organisatoriske ændringer, ombygninger og tilsyn.
Der er behov for at fortsætte udviklingen af hverdagsdemokratiet. Dette må sammenholdes med et mere generelt fokus på individets selvbestemmelse for at styrke beboernes oplevelse af at have indflydelse på hverdagen. Der skelnes derfor i hverdagen mellem demokratiets muligheder for beboerne og den enkelte beboers selvbestemmesret, en balance der er i fokus på plejehjemmene.
Status på hverdagsdemokrati på plejehjem
70 % af plejehjemmene har valgt at bibeholde bruger- og pårørenderåd. De fleste steder suppleret med mere direkte demokratiformer som beboermøder, husmøder eller andre modeller.
Plejehjemmene oplyser, at det er lettest/mest relevant at inddrage beboere og pårørende aktivt i beslutninger vedrørende hverdagens rutine, aktiviteter, mad og måltider samt brugertilfredshed. Der er dog i højere grad tale om information af beboere og pårørende, når emnerne er budget, organisatoriske ændringer, ombygninger og tilsyn.
I følge forvaltningens analyse af samarbejde med pårørende føler pårørende sig generelt godt modtaget og inddraget i livet på plejehjemmene. Der er dog en udfordring i at få flere pårørende til at deltage aktivt i beboernes liv.
Brugertilfredshedsundersøgelsen 2011
I Brugertilfredshedsundersøgelsen 2011 er beboertilfredshed med hverdagsdemokratiet belyst med spørgsmål om, hvordan beboerne vurderer muligheden for at få indflydelse på hverdagens aktiviteter og på mad og måltider.
Undersøgelsen viser, at 48 % af de adspurgte oplever, at de kun i mindre grad eller slet ikke har indflydelse på hverdagens aktiviteter. 62 % svarer, at de kun i mindre grad eller slet ikke har indflydelse på maden og måltiderne. Der er stor variation i tilfredsheden fra plejehjem til plejehjem. Brugerundersøgelsen viser ingen sammenhæng mellem plejehjemmenes organisering af hverdagsdemokrati og brugernes oplevelse af indflydelse.
Den videre indsats for at styrke hverdagsdemokratiet
Forvaltningen har igangsat eller planlagt følgende indsatser, som understøtter hverdagsdemokratiet og selvbestemmelsen:
Fortsat udvikling af rammerne for hverdagsdemokrati
Deltagelse i hverdagsdemokrati forudsætter, at plejehjemmet tilbyder et fællesskab, der opleves attraktivt at indgå i for den enkelte. Den manglende sammenhæng mellem brugertilfredsheden og organisationsformerne indikerer, at der er behov for yderligere at afdække, hvilke konkrete ønsker beboerne har om inddragelse og deres muligheder for at deltage i hverdagsdemokratiet. Herudover skal de gode erfaringer spredes mellem plejehjemmene.
Hverdagsdemokrati og selvbestemmelse i dagligdagen
At plejehjemmet er en institution udfordrer såvel inddragelsen af beboere og pårørende som beboernes selvbestemmelse, fordi de pr. definition indgår i et fællesskab. I situationer, hvor plejehjemsbeboere og personale er sammen uden for plejehjemmet (f.eks. sommerhusferier), opleves et andet fællesskab om at tilrettelægge dagene, herunder måltider, aktiviteter mv., end det, der opleves på plejehjemmet. Både beboernes deltagelse i hverdagens gøremål, f.eks. borddækning eller blomstervanding, og personalets opmærksomhed på at skabe fællesskab om opgaverne opleves større, når beboere og personale er ude af hverdagens rammer. Tilsvarende er der i disse situationer en tæt sammenhæng mellem selvbestemmelse og deltagelse i hverdagsdemokrati.
For at overføre de gode erfaringer til hverdagen på plejehjemmet, øges personalets opmærksomhed på rutiner i hverdagen, der ikke er i overensstemmelse med beboernes ønsker. Herudover skal der fokuseres yderligere på, at beboernes deltagelse i dagligdagens gøremål fastholdes i det omfang, det forekommer meningsfuldt for den enkelte. Alle plejehjem har som led i kvalitetsudviklingen af mad og måltider modtaget værktøjerne "Værsågod" og "Velbekomme". Disse lægger op til at lade hverdagsdemokratiet danne udgangspunkt for den enkelte enheds tilrettelæggelse af maden og måltiderne.
Hverdagsdemokrati og aktiviteter
Brobygningsindsatsen skal styrke samarbejdet mellem frivillige og plejehjem med henblik på at tilføre plejehjemmene liv og udvikling af de eksisterende aktivitetstilbud. Udviklingen skal ske på baggrund af de lokale aftaler om hverdagsdemokrati. Derved kan plejehjemsbeboeres ønsker om at holde dyr, dyrke forskellige kulturelle interesser eller mødes med børn eller gamle naboer tilgodeses i videst muligt omfang. Det sikres, at hverdagsdemokratiet danner udgangspunkt for beslutninger om anvendelse af de puljemidler, der er bevilget til aktiviteter for plejehjemsbeboere i 2012.
Flytning i forbindelse med ombygning eller lukning af plejehjem
Flytning i forbindelse med ombygning og lukning af plejehjem kan være årsag til utryghed hos beboerne. Ved at involvere beboerne i indretning af afgrænsede områder som fælles- og udearealer omkring det kommende hjem, kan utrygheden mindskes, tilhørsforholdet til det nye sted øges, og der kan skabes et fællesskab omkring flytningen. Aktuelt er der en involverende proces i gang i forbindelse med indflytningen til plejehjemmet i Ørestaden. Erfaringerne herfra anvendes på de øvrige flytninger, der, jf. moderniseringsplanen, er på vej.
Livets afslutning
For at give plejehjemsbeboere den bedst mulige afslutning på livet, må personalet søge kendskab til den enkelte beboers ønsker og forestillinger. Det sker under hensyn til beboernes selvbestemmelse, således at samtaler om livets afslutning finder sted når, og hvis, beboeren udtrykker ønske herom. Personalet støtter beboere, der ønsker at udarbejde livstestamente. Der udarbejdes en plan for udvikling af personalets kompetencer til pleje af døende, hvilket bl.a. skal sikre, at ønsker om at dø i eget hjem kan tilgodeses. Inden for hverdagsdemokratiets rammer kan det drøftes, hvilke ønsker beboerne har til afskedsceremonier for medbeboere.
Økonomi
Videre proces
Anne Mette Fugleholm
/ Margrethe Kusk Petersen