Årsrapport 2011
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger Årsrapport for 2011.
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
-
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Årsrapport for 2011 (bilag 1) til efterretning.
Problemstilling
Formålet med kvartals- og årsrapporterne er at give Sundheds- og Omsorgsudvalget et samlet overblik over forvaltningens aktiviteter. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede senest kvartalsrapporten for 3. kvartal 2011 på udvalgsmødet den 15. december 2011.
Årsrapporten for 2011 tegner et samlet billede af, hvordan året forløb for de borgere, forvaltningen servicerer, og de medarbejdere, som forvaltningen beskæftiger. Desuden er det ambitionen med Årsrapporten at give et samlet overblik over de politiske mål, der er styrende for forvaltningens prioriteringer og indsatser. Derfor er de overordnede mål for reformprogrammet 'Aktiv og Tryg hele Livet' og sundhedspolitikken 'Længe Leve København' medtaget i Årsrapporten - selvom der også udarbejdes selvstændige statusrapporter over disse politikker til Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Årsrapporten for 2011 har fokus på følgende hovedområder: Hjemmepleje og sygepleje, plejeboliger, hjemtagning og genoptræning, dokumentation og tilsyn samt medarbejdere.
Resultaterne fra brugerundersøgelserne er en af de datakilder, der benyttes i Årsrapporten. Afrapportering af brugertilfredshedsundersøgelserne behandles som punkt nr. 6 på dette udvalgsmøde.
Løsning
De fremhævede tendenser sammenlignes med 2009 frem for 2010 for at give Sundheds- og Omsorgsudvalget et længere perspektiv, de steder, hvor data giver mulighed for dette.
Målopfølgning på hjemmepleje og sygepleje (kapitel 4 og 5)
Sagsbehandling: Målet er, at mindst 80 % af alle sager skal behandles inden for sagsbehandlingsfristen. I 2011 skete det for 88 % af sagerne vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp og 90 % af sager vedrørende madservice. For de tekniske og personlige hjælpemidler blev sagsbehandlingsfristen overholdt i henholdsvis 77 % og 85 % af sagerne, hvorved målet næsten er opnået. Andelen af sager, der bliver behandlet inden for sagsbehandlingsfristen er på alle områder steget markant siden 2009.
Aktiverende ydelser: Reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' indeholder en vision om aktiv hjælp frem for passiv hjælp. Borgere skal i stigende omfang visiteres til aktiverende ydelser og midlertidig praktisk hjælp frem for varig hjælp. Det er på tilsvarende vis et mål i sundhedspolitikken 'Længe Leve København', at andelen af nyvisiterede borgere, der modtager aktiverende ydelser, skal stige fra 7 %. (ultimo 2010) til 20 % i 2014. I 4. kvartal 2011 blev 12 % af de nyvisiterede borgere visiteret til aktiverende ydelser, og derved er forvaltningen godt på vej til at nå målet i 2014. 36 % af de nyvisiterede borgere blev visiteret til midlertidig praktisk hjælp, hvilket er en stigning på 16 %-point siden 2010.
Forskellige hjælpere: Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at målrette indsatsen for at nedbringe antallet af forskellige hjælpere hos de brugere, der modtager hjemmepleje i op til 12 timer om ugen. Målet er, at to ud af tre besøg varetages af primær eller sekundær hjælper. I daghjemmeplejen blev 61 % af besøgene leveret af primær eller sekundær hjælper i 2011 mod 65 % i aftenhjemmeplejen. Andelen af besøg leveret af primær eller sekundær hjælper er stort set uændret siden 2009. Endvidere er der i 'Aktiv og Tryg Hele Livet' fastsat mål om, at alle ældre med behov for hjælp har et fast team af hjælpere. Dette mål er opfyldt i 2011.
Ensomhed: Reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' har en målsætning om, at 50 % færre ældre er ensomme i 2015. I 2011 følte en ud af fire af hjemmeplejemodtagere sig ofte eller en gang imellem ensomme, hvilket er på niveau med 2010. Der er dermed endnu ikke opnået målbare resultater i forhold til dette mål. I regi af reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' foregår der konkrete aktiviteter på dette område.
Sygeplejeklinik: Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mål er, at 90 % af de borgere, der fysisk og psykisk er i stand til at møde op på sygeplejeklinik, skal modtage sygepleje på klinik. Ultimo 2011 modtog 33 % af borgerne i målgruppen, sygepleje på en sygeplejeklinik. For to år siden (ultimo 2009) var den tilsvarende andel 16 %. På trods af denne stigning er der stadig et stykke vej til at opfylde målet. Forvaltningen udvider løbende kapaciteten på sygeplejeklinikkerne og har igangsat forskellige initiativer og indsatser. Et af disse er en gennemgang af borgerjournaler for at vurdere, hvilke borgere, der kan modtage sygepleje i klinik. Desuden har forvaltningen intensiveret information og samarbejde med praktiserende læger og sygehusambulatorier om sygeplejeklinikkerne. Endelig er måltallet er under revision.
Målopfølgning på plejeboliger (kapitel 6)
Sagsbehandling: Målet er, at mindst 80 % af alle sager behandles indenfor sagsbehandlingsfristen, og at alle borgere skal have tilbud om en bolig inden for fire uger. 91 % af sagerne om ansøgning til plejebolig blev i 2011 behandlet inden for sagsbehandlingsfristen. Det er en stigning fra 76 % i 2009. Andelen af sager, hvor fire-ugersgarantien er overholdt, var 95 % i 2011, hvilket er 3 %-point lavere end i 2009. Der var i 2011 24 ansøgere, som ikke fik svar inden for tidsfristen, men disse borgere fik alle tilbudt bolig efter højst 33 dage. Det vil sige, at fire-ugersgarantien for denne gruppe borgere blev overskredet med maksimum fem dage.
Aktiviteter for frivillige og pårørende: Reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' har som mål, at alle plejeboliger i 2015 har aktiviteter for frivillige og pårørende. I 2011 opfyldte 31 ud af 42 plejeboliger dette mål mod 10 plejeboliger i 2010.
Ensomhed: Reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' har en målsætning om, at 50 % færre ældre er ensomme i 2015. I 2011 følte 23 % af beboerne på plejehjem sig ofte eller en gang imellem ensomme, hvilket er på niveau med 2010. Der er dermed ikke opnået målbare resultater i forhold til dette mål. I regi af reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' foregår der konkrete aktiviteter på dette område.
Målopfølgning hjemtagning og genoptræning (kapitel 7)
Sundhedsaftalen: Ifølge Sundhedsaftale 2011-2014 skal Københavns Kommune hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospital hurtigst muligt og senest 14 dage efter færdigbehandling. I 2011 var der 48 borgere ud af 1.199 ventende borgere, svarende til 4 %, som ventede mere end 14 dage på hjemtagning. I 2009 var tallet 234 borgere ud af 980 borgere, svarende til 24 %. Forvaltningen er således tæt på at opfylde sundhedsaftalens mål.
Ventende per dag: Sundheds- og Omsorgsudvalget har endvidere fastlagt et mål om, at der i gennemsnit maksimalt må være 11 færdigbehandlede patienter per dag, der venter på hjemtagning. Dette tal er faldet fra 40 borgere i 2009 til 30 borgere i 2011, svarende til et fald på 25 %. Siden 2010 er der dog sket en svag stigning. Forvaltningen vil på udvalgsmøde den 14. juni 2012 fremlægge en sag vedrørende justering af det gennemsnitlige mål om 11 færdigbehandlede patienter per dag.
Forebyggelige indlæggelser: Det er et mål i Længe Leve København, at antallet af indlæggelser med forebyggelige diagnoser skal falde til 1.125 forebyggelige indlæggelser i 2014. Delmålet for 2011 er 2.250 indlæggelser med forebyggelige diagnoser. I de første tre kvartaler af 2011 var der 1.905 af disse indlæggelser. Forvaltningen har iværksat indsatser med henblik på at mindske forebyggelige indlæggelser, bl.a. systematisk faldforebyggelse og forskellige modeller med samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og forvaltningen (Shared care). Resultaterne forventes i 2012.
Lårbenshalsbrud: Det er et mål i sundhedspolitikken 'Længe Leve København', at forekomsten af lårbenshalsbrud blandt ældre i København skal falde fra 8,4 % i 2009 til 7,6 % i 2014 per 1.000 65+ borgere. I 2010 var forekomsten af lårbenshalsbrud på 8,5 %, hvilket er på niveau med 2009. Forvaltningen har endnu ikke modtaget data for 2011.
Ventetider på genoptræning: I 2011 blev målene på ventetid på genoptræning efter sundhedsloven overholdt i 99 % af de normale forløb og i 100 % af de accelererede forløb. For genoptræning efter serviceloven blev målet for ventetid overholdt i 90 % af tilfældene. Andelen af træningsforløb, hvor ventetiderne er overholdt, er steget fra 2010 til 2011 for sundhedslovs genoptræningsforløb, mens andel af forløb, hvor ventetiden er overholdt er faldet for servicelovs genoptræningsforløb.
Forebyggende hjemmebesøg: Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mål, at hjemmeboende borgere over 75 år årligt modtager et tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. I 4. kvartal 2011 modtog 93% rettidigt et tilbud. I 1. kvartal 2012 er andelen steget til 98%.
Patientrettede forløb: Det er et mål i Længe Leve København, at 2.000 københavnere med kroniske sygdomme i 2014 skal modtage forebyggelsesforløb. Samlet set modtog 1.607 kronisk syge borgere i 2011 et forløb, hvilket var noget under delmålet på 1.850 forløb. Forklaringen på at målet ikke er helt opfyldt er blandt andet, at forebyggelsescentrene ikke har modtaget tilstrækkeligt med henvisninger til forløbene. Forvaltningen arbejder løbende med at forbedre samarbejdet med de henvisende instanser.
Borgerrettede forløb: Det er et mål i sundhedspolitikken 'Længe Leve København', at 8.000 borgere i 2014 skal modtage forebyggelsestilbud vedrørende rygning, alkohol og fysisk aktivitet. I 2011 var der 7.437 borgere, som gennemførte et forebyggelsestilbud, og dermed blev forvaltningens delmål for året (6.200 borgere) mere end opfyldt.
Målopfølgning dokumentation og tilsyn (kapitel 8)
Døgn- og ugeplaner: Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mål, at alle borgere, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig, har en døgn- og ugeplan. I 2011 havde 95 % af hjemmeplejemodtagerne og samtlige beboere på plejehjem en døgn- og ugeplan. I hjemmeplejen er andelen af borgere, der har en døgn- og ugeplan, steget kraftigt siden 2009, mens andelen af plejebolig-beboere med en døgn- og ugeplan har ligget på 100 % siden 2009.
Kommunale tilsyn: Ifølge Københavns Kommunes kvalitetskontrakt skal alle plejeboliger eller hjemmeplejeenheder, der er genstand for uanmeldt kommunale tilsyn, godkendes ved tilsynet inden for et kalenderår. Dette er stort set opfyldt, idet alle hjemmeplejeleverandører er blevet godkendt eller godkendt med mangler i 2011. Eneste undtagelse er hjemmeplejen Nørrebro, der havde fejl og mangler i sygeplejen, og som vil få et opfølgende tilsyn på sygeplejedelen i 2012. Der er i 2011 gennemført 42 uanmeldte tilsyn med plejeboligerne. 37 tilsyn er blevet godkendt, og fem tilsyn er blevet godkendt med mangler. Derved er Københavns Kommunes kvalitetsmål opnået for plejeboligerne.
Medicin: Med reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' har Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtaget et mål om, at der i 2015 ikke er fejl i medicineringen af de ældre. Tilsynene fra 2011 viser, at der er et væsentligt antal fejl i medicineringen i såvel sygepleje som plejeboliger. Som konsekvens heraf er der primo 2012 oprettet et kvalitetsprogram for hjemme- og sygepleje med særligt fokus på medicinhåndteringen. Som én indsats gennemfører programmet i maj 2012 journalaudit på samtlige af de ca. 4.000 borgere, der får hjælp til medicin. Auditten vil sikre, at der bliver ryddet op i medicinfejl, der stammer fra fejl i dokumentationen og desuden give et unikt vidensgrundlag for sikre en målrettet forebyggende indsats ift. sikker medicin i fremtiden. Samtidig er indsatsen ifht. plejeboliger styrket. For eksempel indgås primo 2012 aftale med apotekerne om kliniske farmaceuters gennemgang af beboernes medicin. Kvartalsrapporten indeholder fra næste udgave (1. kvartal 2012) en systematisk aktivitetsstatus på medicinområdet.
Målopfølgning medarbejdere (kapitel 9)
Andel mænd: Det er et mål i reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet', at 20 % af de fastansatte medarbejdere skal være mænd i 2015. Andelen af fastansatte mænd i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen var 15 % i 2011, hvilket er nogenlunde på niveau med 2009. Forvaltningen iværksætter en række indsatser for at øge andelen af mænd i 2012, herunder et samarbejde med SOSU København & Nordsjælland om sammenhængende uddannelsesforløb på SOSU-uddannelsen med fokus på sundhedsteknologi. Det forventes at kunne rekruttere mænd fra andre målgrupper via dette udbud. I forbindelse med kommunens ligestillingshandlingsplan vil der i foråret 2012 blive taget yderligere tværgående initiativer for at styrke rekruttering og fastholdelse af mænd.
Sygefravær: Borgerrepræsentationen har besluttet, at alle forvaltninger skal nedbringe sygefraværet med én dag per fastansat medarbejder per år med udgangspunkt i 2009. Forvaltningens sygefravær i alt var 18,0 kalenderdage per fastansat medarbejder i 2011 og dermed det samlede sygefravær faldet med 2,6 kalenderdage per fastansat siden 2009. Derved har forvaltningen mere end indfriet målet om at nedbringe sygefraværet med én kalenderdag per fastansat medarbejder per år siden 2009. Sygefraværet for ordinært fastansatte medarbejdere er faldet med 3,8 kalenderdage, mens sygefraværet for sosu-elever er steget med 3,7 kalenderdage fra 2009 til 2011.
Fratrædelser: I reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' er der et mål om, at 80 % af nyansatte medarbejdere fortsat er ansat ét år efter ansættelsen i 2015. Tallet for 2011 var 61 %. Forvaltningen arbejder på at analysere, hvad der ligger bag, at relativt store andele af medarbejdere bliver under et år i forvaltningen. En af hypoteserne er, at der i et vist omfang er tale om midlertidige ansættelser. Forvaltningen er desuden ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt de medarbejdere, der stopper for at øge viden om årsagen.
Økonomi
Videre proces
Hanne Baastrup
/Thomas Karlsson