2. behandling af Budget 2013
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal senest den 7. maj 2012 aflevere Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetbidrag for 2013, som Sundheds- og Omsorgsudvalget skal tage stilling til.
På udvalgsmødet den 29. marts 2012 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget forvaltningsspecifikke effektiviseringer svarende til 34,5 mio. kr. jf. (bilag 1), samt varig finansiering af mobil tandklinik svarende til 1,2 mio. kr. jf. (bilag 2).
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
a) udvalgsafsnit (bilag 3), 2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
b) bevillingsoversigt (bilag 4),
c) anlægsoversigt (bilag 5),
d) enhedspriskatalog (bilag 6),
e) finanspostoversigt (bilag 7), og
til at indarbejde tekniske korrektioner og tilrette budgetprodukterne i overensstemmelse
med udvalgets ønsker med henblik på at fremsende samlet budgetmateriale til
Økonomiforvaltningen senest den 7. maj 2012.
Problemstilling
Forventede budgetreduktioner | 1.000 kr. |
Forvaltningsspecifikke effektiviseringer | -34.503 |
Øvrige effektiviseringer | -24.225 |
Budgetaftaleophør | -7.723 |
Demografitilpasning | -17.490 |
Forventede budgetreduktioner 2013, I alt | -83.941 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal som en del af bidraget til budget 2013 aflevere forslag til effektiviseringer inden for udvalgets budget svarende til 34,5 mio. kr. Udvalgets budget skal desuden reduceres med 24,2 mio. kr. vedrørende øvrige effektiviseringer, primært stigende profil af effektiviseringer vedtaget med tidligere budgetaftaler. Ophør af midler fra tidligere budgetaftaler udgør 7,7 mio. kr., mens reduktionen af budgettet grundet den demografiske tilpasning er 17,5 mio. kr.
Løsning
Forvaltningsspecifikke effektiviseringer
Udvalget har godkendt forvaltningsspecifikke effektiviseringer svarende til 34,5 mio. kr. jf. (bilag 1).
Øvrige effektiviseringer
Udover de forvaltningsspecifikke effektiviseringer skal Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget reduceres med 24,2 mio. kr. vedrørende øvrige effektiviseringer, der primært kan henføres til stigende profil af effektiviseringer vedtaget med tidligere budgetaftaler. Udmøntningen af disse effektiviseringer er således allerede politisk godkendt.
Budgetaftaleophør
Udvalget har godkendt forslag til varig finansiering af mobil tandklinik svarende til 1,2 mio. kr. jf. (bilag 2).
Takstkatalog
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal aflevere takstkatalog som del af udvalgets bidrag til budgetforslag 2013. Behandling af takster sker på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 14. juni 2012.
Udvalgsafsnit, Bevillingsoversigt, Anlægsoversigt, Enhedspriskatalog og Finanspostoversigt
Udvalgsafsnittet (bilag 3) fremhæver de primære udfordringer i det kommende år: Omstillingen fra passiv til aktiv hjælp, kost til ældre, det nye borgernære sundhedsvæsen, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, den demografiske udvikling og modernisering af plejeboliger samt kompetence- og kvalitesudvikling. Af bevillingsoversigten (bilag 4) fremgår udvalgets bevillingsrammer for budget 2013. Af anlægsoversigten fremgår udvalgets anlægsbevillinger for budget 2013. Af enhedspriskataloget (bilag 6) fremgår enhedspriserne for udvalgte ydelser, som dækker udvalgets kerneopgaver inden for sundhed og ældrepleje. Finanspostoversigten viser udvalgets budgetterede finansposter for budget 2013-2016. Endelig kvalificering og tilretning af udvalgsafsnit og ydelseskatalog indarbejdes på baggrund af korrigerede rammer fra Økonomiforvaltningen.
Høring
De Københavnske Ældreråd har fået tilsendt materialet fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetseminar. De Københavnske Ældreråd har afgivet høringssvar vedr. de forvaltningsspecifikke effektiviseringer, der er vedlagt som (bilag 8). Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ingen bemærkninger til høringssvaret.
Økonomi
Videre proces
Den 7. maj 2012 er frist for indsendelse af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetbidrag til Økonomiforvaltningen. Behandling af takster sker på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 14. juni 2012.
Den samlede budgetønskeliste præsenteres for udvalget til drøftelse og godkendelse på udvalgsmødet den 14. juni 2012.
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget den 22. august 2012, Borgerrepræsentationen 1. behandler budgetforslaget den 30. august og den 3. september 2012, Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget den 25. september 2012 og Borgerrepræsentationen 2. behandler budgetforslaget den 4. oktober 2012.
Demografitilpasning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil forelægge udmøntningen af demografitilpasningen af budget 2013 for udvalget på mødet den 16. august 2012, herunder navngivning af hvilke institutioner, der skal lukkes som del af Moderniseringsplanen i 2013.
Hanne Baastrup
/Carsten Riis